Den amerikanske gigant Trek har en stor kollektion af rammer i forskellige modeller og udgaver. Nu offentliggøre de så en videreudvikling af Domane-rammen. Denne udgave er i en limited edition og går under navnet Domane Koppenberg, opkaldt efter den berømte og berygtede stigning i Flandern.
Trek har anvendt samme H1-geometri, som de bruger på deres seneste, nye model, Émonda SLR. Denne geometri giver ifølge producenten en række gode muligheder, når der skal vælges rammer på Treks World Tour-hold. Rammen skulle således være komfortabel til de lange løb, som Grand Tours, men samtidig er den også stiv nok til at Trek-rytteren, Giacomo Nizzolo kunne vinde spurten på tredje etape af Tour de San Luis.
Rammen er altså både alsidig og leveringsdygtig på topniveau, og rytterne på Trek Factory Racing Team er da også yderst begejstret, herunder den populære schweizer, Fabian Cancellara som vandt dette års Flandern Rundt. Det gjorde han på netop denne cykel.
”Dette er absolut den bedste cykel, jeg har kørt på,” udtaler brostensstjernen i en pressemeddelelse. Fabian Cancellara har været med i udviklingsprocessen af den nye Doman- ramme, og cyklen må derfor formodes at kunne noget af det, som de professionelle lægger vægt på, når de vælger deres cykler.
Rammen indgår i noget, Trek kalder Race Shop Limited, som er en samling af produkter fra Trek og Bontrager. Cykler og komponenter i denne serie er henvendt til de professionelle topatleter og fås derfor kun i et begrænset antal for os almindelig forbrugere.
Domane Koppenberg-rammen vil ligeledes kun kunne købes i et begrænset antal, i Trek Factory Racing Teams farver, og kan kun købes via Treks globale detailhandlere. Den forventede detail pris i USA vil ligge på 4.199 Dollars, altså i omegnen af 25.000 danske kroner.
Foto: Trek
ANNONCE
Vær med i klubben - find en cykelklub i nærheden af dig
Vil du også gerne deltage i cykelløb i ind- og udland?
ANNONCE
Motionsfeltet.dk • Åsvinget 5 • 9800 Hjørring • Tlf. 5155 8966 • info@motionsfeltet.dk • Cookieindstillinger