En hurtig rundtur Luck-standen på årest Eurobike afslørede umiddelbart ikke noget banebrydende. Topmodellen i race serien ved navn Racer 3.0, har carbon sål, to boa spænder og koster lige på den gode side af et par tusinde kroner. En lækker sko, som dog ved første øjekast ikke virker anderledes end så mange andre.
,
Pludselig stod der så en MTB sko, hvor der var indgraveret i skoen ”I Love Denmark”. Skoen var på standen som demonstration på, at man kan designe sin helt egen sko, når man bestiller fra Luck. Det fangede naturligvis vores blik, og så havde denne stand pludselig interesse alligevel. Dette giver jo nogle rigtig spændende perspektiver i forhold til klubsko, eller for den sags skyld sin helt egen unikke cykelsko.
Det er i sig selv ret specielt, at man kan designe sin egen sko, men Luck har ikke bare haft fokus på at lave sko, der ser godt ud, men også sko, der er yderst funktionelle. Dette gør de ved at tilbyde sko, med den rette hældning og støtte. Mange af os helt almindelige mennesker er ikke sat sammen, så højre del af kroppen matcher venstre side 100%. Dette kan give visse udordringer i forhold til cykling.
Luck har dog med et relativt nemt fix givet mulighed for at rette op på fødder, som er vinklet den ene eller den anden vej, eller peger lidt mere op eller ned, end makkeren på den anden side, hvilket altså i sidste ende skulle give en signifikant forbedring i kraftoverførsel.
Tilpassede sko
Når man køber skoen, er der dermed mulighed for at få målt fødderne, og sålen bliver så tilpasset ens fod. Der er sågar mulighed for at få såler i forskellige størrelser, hvis det er det, som passer bedst til forbrugeren. Foden får ifølge Luck derfor den optimale støtte, hældning og vinkling, hvilket ifølge spanierne skulle give op imod 20% forbedring i forhold til en standardsko. Det må dog antages, at man skal være pænt skævt indrettet for at komme i nærheden af disse procenter, men mindre er måske også være værd at gå efter.
Standardopmålingen tager selvfølgelig udgangspunkt i forskellige præfabrikerede såler, hvor Luck så vælger den, der passer bedst. Hvis man gerne vil være helt sikker på, at man får den optimale sål kan man dog også få støbt en sål. Dette koster 1.500 kroner, og Luck sender to afstøbninger, som man laver sit fodaftryk i og sender tilbage til Luck. Disse aftryk bliver herefter behandlet af en scanner, som så støber de helt unikke tilpassede såler.
Efter at være blevet vist rundt på standen, og have stået et stykke tid og snakket med personalet, fik Feltet.dk ret eksklusivt lov til at se den kommende watt sko fra Luck. Denne stod egentlig ikke på standen, men blev hevet frem fra gemmerne.
Al teknologien var gemt godt væk i sålen, som oven i købet skulle være udskiftelig ved styrt. Luck forventer at have skoen på markedet i slutningen af året, men var ellers ikke meget for at fortælle yderligere om skoen, før selve lanceringen. Vi følger selvfølgelig spændt med her på Feltet.dk og rapporterer, når der kommer nyt omkring dette produkt.
Luck vil i Danmark blive forhandlet af MagicSport.
ANNONCE
Vær med i klubben - find en cykelklub i nærheden af dig
Vil du også gerne deltage i cykelløb i ind- og udland?
ANNONCE
Motionsfeltet.dk • Åsvinget 5 • 9800 Hjørring • Tlf. 5155 8966 • info@motionsfeltet.dk • Cookieindstillinger