Cannondale’s SuperSix EVO er en af de mest elegante racercykler på markedet med den’s runde rør, vandrette overrør og klassiske linier. Men med den nye generation har Cannondale gjort op med dette design, i jagten på de altafgørende watt, der skal bringe rytteren først over målstregen.
Som ultimativ aero cykel har Cannondale SystemSix, og nogle af de erfaringer Cannondale har fået med udviklingen af SystemSix, har Cannondale benyttet til at optimere aerodynamikken på den nye SuperSix EVO 3, samtidig med at den stadig giver dens rytter oplevelsen af en let, komfortabel og agil racercykel. Og apropos køreoplevelse; Cannondale har benyttet deres Proportional Response teknik til at finde det optimale carbon layup og geometri for alle størrelser, således at alle størrelser af ryttere får den samme gode oplevelse af cyklen.
For at opnå en bedre aerodynamik har Cannondale benyttet nogle af de velkendte tricks, så som, nye rørprofiler, sænkede skråstag, højprofil hjul, integreret sadelklampe og integreret cockpit med fuld intern kabelføring.
For at verificere at Cannondales innovative anstrengelser har den ønskede effekt, har de testet den nye SuperSix EVO mod nogle af konkurrenterne i kategorien for lette racercykler. Og Cannondale’s test viser, ikke overraskende, at den nye model bruger færre watt på at skære sig vej gennem vinden end konkurrenterne gør. Og da vinden sjældent kommer lige forfra, har de også testet den, hvor vinden rammer i en vinkel (+/- 20 grader), og også her vinder den.
(Klik for stor størrelse af billedet)
Som en del af integrationen har Cannondale udviklet et par 45 mm højprofil hjul, og testen af disse viser at de klarer sig ganske pænt i forhold til de etablerede producenter at aero hjul. De bruger f.eks. 2,6 watt mindre end et par Zipp 303 NSW, ved 48 km/t.
Den samlede aerodynamiske gevinst ved 48 km/t, sammenlignet med den tidligere generation af EVO’en, er ganske betragtelige 30 watt. Det er noget, som selv den gennemsnitlige motionist kan mærke.
Nu betyder aerodynamik ikke noget, hvis en krop er smadret efter 50 kilometer på grund af en stiv og ukomfortabel cykel. Nu var den tidligere EVO ikke nogen ukomfortabel cykel, men med den nye generation, har Cannondale lagt sig i selen for at forbedre komforten, på trods at den forbedrede aerodynamik. Og med det nye integrerede SAVE styr, en nyudviklet SAVE sadelpind og med plads til 30 mm dæk med masser af afstand til rammen, har de formået at gøre den nye SuperSix EVO til at behageligt sted at opholde sig, selv efter mange timer i sadlen.
Den nye SuperSix EVO 3 kommer både i udgaver med skivebremser og fælgbremser, i alt 11 forskellige modeller. 7 med skivebremser og 2 med fælgbremser i størrelserne fra 48 til 62 cm og til damerne er der 2 kvindespecifikke modeller med skiver i størrelserne fra 44 til 54 cm.
Priserne ligger fra 18.999,- for den billigste op til topmodellen til 83.999,-
For mere information se www.cannondale.com
ANNONCE
ANNONCE
Vær med i klubben - find en cykelklub i nærheden af dig
Vil du også gerne deltage i cykelløb i ind- og udland?
ANNONCE
Motionsfeltet.dk • Åsvinget 5 • 9800 Hjørring • Tlf. 5155 8966 • info@motionsfeltet.dk • Cookieindstillinger