BMC’s Teammachine har været en fast del af det professionelle felt i et utal af år og vundet flere store sejre på tværs af klassikere, Grand Tours, OL og alt derimellem. Nu lancerer de velrenommerede schweizerne en komplet opdateret version af modellen, som skal sætte flueben ved tidens vigtigste egenskaber for en supercykel: Lav vægt og masser af aerodynamik.
Teammachine R er ikke bare en ansigtsløftning af den eksisterende model, men et komplet nyt design, som ifølge BMC skal revolutionere den ikoniske model.
Resultatet er en iøjnefaldende ramme med markante designopdateringer, hvor især overrøret, forgaflen og sadelrøret er markant anderledes, ligesom at den samlede pakke fremstår meget mere aerodynamisk orienteret med komplet opdaterede rørformer.
Det er tydeligt, at den nye Teammachine R er mere aerodynamisk end sin forgænger.
’R’ for racing (og Red Bull?)
Den nye Teammachine har fået det korte efternavn ’R’, som står for racing.
Det er et vidnesbyrd om, at cyklen er lavet til at køre stærkt og er optimeret på de parametre, som betyder noget for væddeløberne på øverste niveau.
Men ’R’ kunne faktisk også have stået for Red Bull, for den nye model er i samarbejde med Red Bull Advanced Technologies (RBAT), som er eksperter i aerodynamik og performance fra deres engagement i Formel 1. Det var også i samarbejde med netop RBAT af BMC tidligere i år lancerede deres aerocykel Speedmachine, som fik en del opmærksomhed under årets Tour.
Ifølge BMC, så tillader samarbejdet dem at integrere forskning fra Formal 1 og benytte det til udvikling, som ikke tidligere er set i cykelverdenen. Det spiller konkret ind på både materialer, strukturelle simulationer og analyse af luftstrømme, som så senere også kan valideres i vindtunnel.
Forenden er gjort mere aerodynamisk med nye rørformer og altting er naturligvis fuldt integreret.
Letvægt og aero
Der er ingen tvivl om, at kodeordene for tidens supercykler er en kombination af lav vægt og aerodynamik. Det har naturligvis også optaget BMC i udviklingen af Teammachine R, hvor hovedvægten af arbejdet har været rettet mod at finde den bedst mulig carbon-struktur, som kunne holde vægten nede samtidig med, at cyklen får den helt rette responsivitet.
I en størrelse 54 vejer rammen således ind på 910 gram, men forgaflen rammer 345 gram.
Ifølge BMC betyder det, at man kan sammensætte en supercykel til alle terræner på 7 kilo totalt.
Det er værd at bemærke, at andre brands laver rammer der er lettere, men det er samtidigt virkelig forfriskende, at BMC har valgt at fokusere på at rammen skal være ultra-responsiv i stedet for at barbere de sidste 40-50 gram af rammen, blot for at opnå en lav vægt, alene for at tage sig godt ud på papir.
En cykel skal præstere på landevejen og ikke på papir og her er cyklens egenskaber meget vigtigere en nogle gå (ligegyldige) gram. Hatten af for at BMC prioriterer køreegenskaberne frem for alt.
BMC har haft fuldt fokus på køreoplevelsen og Teammachine R er en allround-maskine til alle landevejsløb.
Rider Feel
Samarbejdet med RBAT har desuden givet BMC indsigt i hvordan man på øverste niveau i motorsporten arbejder med begrebet ’Driver Feel’, som henviser til kørerens forbindelse og føling med bilen. Et ekstremt vigtigt aspekt for en racerkører.
BMC har i udviklingen af den nye Teammachine arbejdet med konceptet ’Rider Feel’ og virkelig gravet dybt for at forstå præcis hvordan cyklen opfører sig på landevejen for at opnå større forudsigelighed og bedre styreegenskaber for rytteren. Målet har været at kunne give rytteren større selvtillid til at køre i fart fart.
Nyt design og nye features
Teammachine R er ikke bare en ansigtsløftning af den eksisterende model, men et komplet nyt design, som ifølge BMC skal revolutionere den ikoniske model.
Derfor er den nye ramme også fyldt med detaljer, som skal føre Teammachine ind i en ny æra.
Her er nogle af nøglerne til den opdaterede ydeevne:
Stivhed hvor det betyder noget
BMC har udnyttet de nye UCI-regler til blandt andet at lave krankområdet om for at optimere luftstrømmen omkring cyklen. Yderligere har sadelrøret fået væsentligt mere aero-formede rørformer, hvilket reducerer afstanden mellem rammen og baghjulet og får luften til at følge fælgen snarere end dækket. Det gør cyklen hurtigere og skulle ifølge BMC give den bedste kraftoverførsel, de nogensinde har skabt.
HALO forgaffel
En af de mest visuelt bemærkelsesværdige nyskabelser er den nye gaffel. Den er meget mere kantet med helt parallelle gaffelben med masser af luft imellem.
Grunden til det radikale design er, at et roterende forhjul skaber masser af turbulent luft. Med den brede forgaffel kan denne luft ledes bedre væk og derved skabe en ’renere’ luftstrøm som smyger sig omkring rammen i længere tid og derved reducerer vindmodstanden.
HALO-forgaflen er bredere og tillader mere luft at strømme igennem for at skabe en renere luftstrøm.
Reduceret frontareal
En anden opdatering på aero-området er cyklen forreste del.
Rørformerne på nøgleområder er komplet re-designede, hvilket har reduceret frontarealet, men stadig med øje på balancen mellem stivhed og styreegenskaber.
Dybere horisontale former
Udvalgte rør har fået en større, horisontal profil og de dybere rør gør Teammachine mere effektiv i flere vindretninger.
Integreret dropout
Rammens dropouts til hjulene er skjulte i rammen for at holde luftstrømmen ren og bidrage til en mere aerodynamisk cykel.
Teammachine R revolutionerer den klassiske BMC-model og indtræder i blandt de moderne supercykler,
Priser og modeller
Den nye Teammachine R kommer i følgende specifikationer:
Teammachine R 01 LTD (SRAM Red eTAP AXS) - Euro 14.999, -
Teammachine R 01 TWO (Shimano Dura Ace Di2) - Euro 13.999, -
Teammachine R 01 THREE (SRAM Force eTAP AXS) - Euro 9.499, -
Teammachine R 01 FOUR (Shimano Ultegra Di2) - Euro 8.999, -
Teammachine R 01 MOD (rammekit) - Euro 5.999, -
ANNONCE
ANNONCE
Vær med i klubben - find en cykelklub i nærheden af dig
Vil du også gerne deltage i cykelløb i ind- og udland?
ANNONCE
Motionsfeltet.dk • Åsvinget 5 • 9800 Hjørring • Tlf. 5155 8966 • info@motionsfeltet.dk • Cookieindstillinger