Den helt nye Argon 18 Krypton-serie er i høj kvalitet, som mærket er kendt for, og passer perfekt ind i kategorien "all-road"-cykler, som de seneste år er blevet meget populære.
Den nye Krypton-cykel er lavet til høj fart uanset om det er på landevej eller på grusstier. Cyklen har masser af komfort og fleksibilitet til de lange ture.
Med erfaringer hentet fra de brostensbelagte klassikere, er Krypton-cyklen skabt til alle terrænformer og til at tage på eventyr. Lige fra lange ture på asfalt til grusløb, uanset om det er til udkanten af byen eller til verdens ende, giver de helt nye Argon 18 Krypton- og Krypton Pro-cykler fart og komfort på ethvert underlag.
Den nye Argon 18 cykel kommer nemlig i to modeler: Krypton, hvor prislejet spænder fra 25.120 til 45.960 kroner, mens topmodellen Krypton Pro er til feinsmækkeren. Krypton Pro er tilgængelig fra cirka 1. juli, som en konfigurerbar cykel. Se modellerne længere nede i artiklen. Prislejet starter ved 51.781 kroner for Shimano 105 Di2.
"Allroad-segmentet er et naturligt match for Argon 18," forklarer Martin Le Sauteur, som er CEO hos Argon 18.
"Vores præstationsarv møder vores forpligtelse til at give vores ryttere frihed og selvtillid til at presse deres præstationer til det næste niveau - på ethvert underlag."
Erfaringer fra jorden rundt
Designteamet hos Argon 18 har haft fornøjelsen af at samarbejde med Mark Beaumont, som er Argon 18-rådgiver og indehaver af rekorden for hurtigste tur rundt om jorden.
Marks ekspertise inden for ultra-cykling og forskellige terrænformer har været uvurderlig for at forfine designet og gøre cyklerne klar til de hårdeste udfordringer.
"Det gamle ordsprog er N+1, men hvad nu hvis ligningen bare var N=1? Det var udfordringen, da vi designede den nye Argon18 Krypton," forklarer Beaumont stolt.
"Målet var en cykel, med uovertrufne styreegenskaber og med komfort til de lange ture. Med en god aerodynamik til landevejen og med plads til bredere dæk, så grusvejene kan udforskes. En cykel, med et minimalistisk design, der er spækket med funktionalitet og integrationer."
"I mit liv med udfordringer, eventyr og løb elskede jeg at sidde ved designbordet med Argon 18-ingeniørerne og udfordre deres design for at bygge drømmecyklen til N=1."
Fem modeller - og prisniveauer
Som de mest alsidige cykler i Argon 18 lineup har Krypton og Krypton Pro fået større valgmulighed i dækstørrelse, så der er plads til 40 mm dæk, et opbevaringsrum i 'downtube' til værktøj og udstyr og kortere kædestager for mere komfort og responsiv kørsel.
"Den nye Krypton giver mere alsidighed og forbedrer samtidig de overordnede egenskaber i forhold til den tidligere generation", forklarer produktchef hos Argon 18, Alex Côté.
"Vi har fået mange forskellige input fra rytterne og har derfor kunne reagere på specifikke ønsker og behov. Cyklerne er egnet til
forskellige kørselsforhold på ethvert underlag og enhver distance."
Krypton platformen lanceres med Krypton Pro, der har et pro-niveau carbon layup. Krypton Pro fås både som et rammesæt og SRAM Force AXS bygget.
Krypton, der har et Elite-niveau layup, fås både med SRAM Force AXS og Force AXS (Plus) samt SRAM Rival AXS og Rival 22.
Priserne
Argon 18 Krypton Pro
Priser fra 51.781 kroner
Argon 18 Krypton
Force AXS: 45.960 kroner
Rival AXS Plus: 37.959 kroner
Rival AXS: 35.168 kroner
Rival 22: 25.120 kroner
Øget kvalitetskontrol - Cykler bliver fremover samlet i Danmark
Fra den 1. januar 2023 vil alle Argon 18 cykler, der er bestilt til det europæiske marked, blive samlet og kvalitetskontrolleret i virksomhedens europæiske hovedkvarter - beliggende nord for København i Danmark.
”Samling af vores cykler i Danmark vil give os mulighed for at betjene vores europæiske kunder mere effektivt ved at fremskynde leveringen
og give adgang til lagre, der kan sende overalt i Europa inden for få dage. Vores fokus er at give vores butikker mulighed for at
opnå mere salg og vækste deres forretning,” fastslår Martin LeSauteur, som administrerende direktør hos Argon 18.
Flytningen giver også Argon 18 mulighed for at øge kvalitetskontrollen til et endnu højere niveau. Desuden letter det indkøb og distribution, hvilket giver værdifulde globale effektivitetsgevinster, lyder det fra Argon 18.
ANNONCE
ANNONCE
Vær med i klubben - find en cykelklub i nærheden af dig
Vil du også gerne deltage i cykelløb i ind- og udland?
ANNONCE
Motionsfeltet.dk • Åsvinget 5 • 9800 Hjørring • Tlf. 5155 8966 • info@motionsfeltet.dk • Cookieindstillinger