18.10.2019 @ 06:30

Rapha står bag det karismatiske sæt, som EF Education First Pro-holdet kører rundt i. Men hvad for nogle produkter ligger tekstiler til det letgenkendelige look?

Vi har kigget på Rapha’s Pro Team -kollektion.

 

Introduktion

Rapha sponsorerer professionelle hold på både kvinde- og herresiden, hvor brandet har udviklet noget af det vel nok mest genkendelige tøj i WorldTour-felterne. Kvinderne fra Canyon-SRAM og mændene fra EF-Education First kører således rundt i nogle af de mest vovede designs i moderne cykling - cykeltøj der drejer hoveder uanset hvor de cykler rundt henne.

 

Men hvad benytter profferne egentlig? Og hvilke produkter er de mest essentielle?
 

Vi kigger nærmere på nogle af de produkter, som EF Education First-rytterne har til rådighed og har haft lejlighed til at teste dem i brug.

 

Vi har kigget nærmere på:

Pro Team Bibshorts - Long
Pro Team Bibshorts - Regular

Pro Team Long Sleeve Aero Jersey
Pro Team Aero Jersey
Pro Team Lightweight Gilet

 

Hvad kører profferne typisk med?
 

De mandlige ryttere kører med tøj fra Pro Team-kollektionen, mens kvinderne får deres fra de såkaldte Souplesse-linje.

 

På herresiden betyder Raphas tætte partnerskab med EF Education First, at de får en unik adgang til at teste og udvikle nye produkter med de allermest krævende ryttere i verden: Profferne.

 

Det stiller nemlig vanvittigt store krav til tøjet at være et af de vigtigste arbejdsredskaber for en pro-rytter.

 

For det første skal der tilbagelægges omtrent 30.000 kilometer om året. Hernæst skal tøjet performe i al slags vejr - ikke mindst de varme sommermåneder, hvor tøjet gennemsvedes med salt på lange træningsture og udmarvende Tour-etaper.

 

Læg oveni det, at tøjet skal vaskes hver dag, så har du en cocktail, som selv de bedste tekstiler rynker på næsen af.

 

Det giver altså Rapha et helt unikt og autentisk testmiljø, hvor de kan stressteste deres produkter, før de lanceres for forbrugerne.

 

Dernæst er der produktalsidigheden. For det er ikke nok at have én trøje eller ét par bukser i sin kollektion. I disse dage med marginal gains, så søger rytterne hele tiden at optimere deres præstation ved at have det hurtigste, letteste eller mest modstandsdygtige udstyr.

 

Det gælder også i forhold til tøjet.

 

Derfor skal rytterne have valgmuligheder. Det er ikke nødvendigvis den samme trøje, der ryger på, hvis de skal op i høje, varme bjerge, som hvis en etape stod på flad vej og kold sidevind.

 

Derfor har Rapha også en række produkter i ærmet som kan dække alverdens forhold.

 

Bibshorts - vælg din længde

Rytternes foretrukne bibshorts til både træning og løb er de såkaldte Pro Team Bibshorts.

 

De har været i Raphas kollektion længe og deres popularitet gør nok, at de ikke lige forsvinder foreløbigt. Rapha opdaterer jævnligt på dem i takt med at rytterne byder ind med ting der kan optimeres.

 

Shortsene er bygget op på klassisk vis og noget af det mest bemærkelsesværdige er den brede afslutning på benene, hvor næsten 10 centimeter elastik sørger for at shortsene sidder til, men at trykket fordeles jævnt, så der ikke lukkes af for blodforsyningen ned i benet, hvis man har store lår.

 

 

Selerne er skåret i et luftigt mesh-materiale, som lægger sig helt fladt mod huden og derved ikke ødelægger fittet på en tætsiddende jersey - det hele skal selvfølgelig passe sammen.

 

En sidste feature, som er værd at nævne er indlægget, som er lavet til at være blødt og yde support, men ikke fylder meget. Hver størrelse shorts, har sin eget indlæg i en specifik størrelse. Altså ikke et standard-indlæg, der går igen i alle størrelser. Det skulle ifølge Rapha øge komforten.

 

Som en ekstra service, så tilbyder Rapha disse shorts i to længder - Regular og Extra Long. Det betyder, at har man lange ben, så kan man stadig få dem til at sidde præcis som man vil.

 

Vi har kørt masser af kilometer i Pro Team-underdelene og er meget imponerede.


Fittet er godt og man får et par shorts som sidder helt til, men via både materialer og god konstruktion ikke strammer eller generer nogen steder. Jeg oplever, at man næsten glemmer at de er der, hvilket er et ultimativt godt tegn og jeg har sjældent oplevet det mere tydeligt end her.

 

 

Valget mellem de to længder er også genialt. Jeg kan godt lide, at mine shorts går ret langt ned på låret og med den lange version får jeg et par shorts, som ikke kravler overhovedet. En klar favorit!

 

Pro Team-shortsene fås desuden i en version, som er lavet til træning og er mere prisvenligt. Til de koldere måneder fås de desuden i en isoleret version.

 

Jersey - en kort, en lang

Når det gælder trøjen, så er det her, hvor rytteren skifter mest fra dag til dag alt efter forholdene, de skal ud i. Trøjen dækker en stor del af kroppen og det er her, hvor man kan hente mest optimering ved at have den helt rigtige på.

 

Omvendt kan man også miste ydeevne, hvis man får iført sig en for kraftig trøje på en varm dag - og omvendt.

 

 

I denne sæson har Rapha introduceret en ny linje af Aero-produkter, som alle befinder sig i Pro Team-kollektionen. Her finder man Pro Team Aero-trøjerne, som findes med både korte og lange ærmer. Disse Trøjer har været en favorit hos rytterne i denne sæson.

 

Rapha har udviklet disse trøjer med deres lynhurtige speedsuit som inspiration.

 

Den helt store forskel fra tidligere er et helt nyt rygpanel, som er helt glat og nærmest rillet.


Det er med til at reducere det hold, som vinden har i rytteren og giver derved en hurtigere trøje.

 

Fronten er mere traditionel og har fokus på at give et tæt fit som er blødt og behageligt.


Endelig er der ærmerne, som blandt andet er lavet i et tynd mesh. Mange kalder dem ’vaffelærmer’, da overflademønsteret godt kan ligne en vaffel. 

 

Igen er aerodynamik kodeordet, men man kommer ikke langt uden komfort, så Rapha har i denne sæson også opdateret ærmerne med et stykke af det lækre materiale fra forsiden. Det bedste fra begge verdener er målet - fart og komfort.

 

Ude på landevejen er trøjerne utroligt behagelige - især når man tager i betragtning, at de er lavet til at være lynhurtige.

 

 

Fittet er rigtig tæt - og det skal man være forberedt på - men de rigtige materialer gør, at man ikke føler sig fanget i tøjet. Det sidder til gengæld ultratæt overalt og man føler sig med det samme lige 10 % hurtigere, når man får det på.

 

Den kortærmede trøje har desuden en lav krave, hvilket fuldender det hurtige look - det ser rigtig fedt ud!

 

Ellers er det også værd at knytte en kommentar til, at trøjerne er fuldt ud funktionelle for motionister og ikke kun en wattbesparende ting for proffer. For trøjerne tikker de fleste bokse:


De ånder godt og leder overskudsvarme fint væk fra kroppen. Ærmerne sidder til med uden brug af en elastik i kanten, så alle størrelser arme kan være med. Trykket fordeler sig behageligt over hele overarmen.

 

Og så har Rapha arbejdet med lommerne bagpå, så de reelt har de samme plads og lette adgang som en mere afslappet trøje.

 

Jeg er blevet helt vild med den langærmede version, som er helt genial til det danske klima. Let, behagelig og med lige lidt ekstra varme fra ærmerne og en lidt højere krave.

 

Og let at gøre til en forårs- og efterårstrøje med en kraftig vest over.

 

 

Prof-rytterne har desuden adgang til en træningsversion af Pro Team-trøjen, som er lidt kraftigere og en anelse mere afslappe ti pasformen.

 

På de allervarmeste dage har de desuden mulighed for at trække i en Flyweight Jersey, som er endnu lettere og mere luftig.

 

Et ekstra lag beskyttelse!

Vindvesten er enhver rytters bedste ven. Den kan redde en i kritiske situation og gøre en kold morgen tålelig.

 

Her har Raphas ryttere hele tre modeller at vælge imellem. Den varme Insulated Gilet er fyldt med avanceret isolering, som kan varme for alvor. Valget til de kolde dage eller som ekstra gardering på kolde dage over en varm trøje.

 

Rain Gilet holder effektivt regnen ude og giver naturligvis ly mod kold vind.

 

 

Endelig er der Lightweight Gilet, som er en foretrukken vindvest for mange proffer.

 

Den er ultralet og derved let at have med i en lomme.

 

Opbygningen er klassisk med en front, der kan tåle vind, mens ryggen er åndbar og lader overskydende kropsvarme finde vej væk fra kroppen.

 

Vesten er en virkelig alsidig størrelse. Den er god som et ekstra yderlag i koldere tider, men også let at have med i de varmere måneder, hvor den passe let ned i en baglomme.

 

Stoffet er tyndt, men lækkert. Det afviser vinden fuldstændig, men ryggen er mere åben i et mesh-materiale, som gør, at man ikke koger over.

 

Kraven er tilpas høj til, at halsen er beskyttet.

 

Desuden har Rapha tilføjet en genial detalje, som efterhånden finder vej i flere vindveste og i min optik børe være standard fremover: Lynlås der åbner begge veje.

 

Det betyder, at man ikke behøver at lyne ned i vesten for at få adgang til lommerne i sin trøje, man kan blot lyne op nedefra og få adgang. Denne funktion kan også bruges, hvis man skal lufte lidt ud, hvis man kører hårdt på.

 

Rapha Pro Team Lightweight vindvesten er et essentielt stykke tøj i enhver garderobe.

 

Konklusion
Ingen tvivl om, at de professionelle ryttere, som har glæde af Raphas garderobe, er godt stillet.

 

For hver produktkategori er der masser af valgmuligheder alt efter personlig præference, vejr eller forhold, hvilket er essentielt, når man sæsonen strækker sig fra de tidligste klassikere over Grand Tours til afslutningen i efterårets endagsløb.

 

Jeg er faktisk imponeret over hele line-uppet, som jeg har haft lejlighed til at prøvekøre her.


Alle materialer er i top og konstruktionen er perfekt.

 

Derudover bemærker jeg allermest, at Rapha for alvor mestrer at forene de aerodynamiske fordele med god komfort. Aerodynamik er sjældent noget alene og uden den komfort, som er nødvendig for at overleve lange og hårde dage i sadlen.

 

Pro Team-kollektionen - og de nyligt tilføjede Aero-produkter - er stærk anbefalelsesværdige, hvis man er på jagt efter et sæt til de dage hvor træningen skal have en over nakken og der skal stjæles skiltespurter fra kammeraterne eller hvis man skal ud og køre løb.

Udlev cykeldrømmen for et overkommeligt beløb
Det måtte jo komme på et tidspunkt - leasing af cykler - og dét koncept har man taget til sig og udviklet på i den silkeborgbaserede koncern Unico. 
Konkurrence: Vind en letvægts-børnecykel fra woom
Vind en børnecykel med Motionsfeltet.dk. 
EM-oversigt: Resultaterne og medaljetabel
Få her det store overblik over EM i cyklecross 2024.
Produktfokus: Favero Assioma Pro MX-2 og Assioma Duo watt-pedaler
Anders Lund har fået nyt job
Tidligere rytter og landstræner Anders Lund har nu fremtiden på plads. 
Bjarne Riis forudser stor dansk succes i Touren
Bjarne Riis forventer dansk Tour-succes næste sommer. 
Her er Tour de France-ruten 2025
Ruten til næste års Tour de France er netop blevet offentliggjort i Paris.
”Vingegaard-effekten” er stadig større trods fænomenalt hjemmebane-VM, mener træner
VM på hjemmebane i Ballerup Super Arena blev en enorm succes, og opbakningen var enorm fra de danske fans. Alligevel tror den tidligere rytter Jimmi Madsen, at en vis Tour de France-vinder appellerer mere til fremtidens ryttere.
Grand Tour-etape slutter i Slovenien ifølge medie
Skal man tro det slovenske medie Siol, får Slovenien en etapeafslutning i næste års Giro d’Italia. 

Instagram #motionsfeltet

ANNONCE

Stor VM-oversigt: Få alt det bedste fra danskernes magi i Ballerup
En stor uge ved VM i banecykling i Ballerup er slut, og der har været danske succesoplevelser på stribe. Feltet.dk har her samlet alle reaktionerne fra danskerne hele ugen.
Vingegaard-beslutning revses af Bruyneel: Ikke en grund
Jonas Vingegaards beslutning om at afslutte sin sæson tidligt undrer Johan Bruyneel.
Følg Lombardiet Rundt på Feltet.dk's app
Kom helt tæt på Lombardiet på Feltet.dk's app. Følg danskernes kamp imod Tadej Pogacar og co. 
Verdensstjerne har besluttet sig om fremtiden
38-årige Nino Schurter har taget en beslutning, om han vil fortsætte eller stoppe karrieren.
Officielt: Her afholdes EM i Gravel
Det er lige blevet annonceret at Finland bliver værtsnation for Europamesterskaberne i Gravel i 2027. 
Nyt cykelmagasin på gaden
Motionsfeltet.dk har sendt et nyt efterårsmagasin på gade. 160 sider med masser lækkert stof til motionisten eller pendleren.
Mørkøv vil have fingrene i Vingegaard: Jeg håber selvfølgelig utrolig meget
Den kommende landstræner i landevejscykling, Michael Mørkøv, vil have Jonas Vingegaard med til diverse mesterskaber.
Læserbrev: Pokal eller kiste?
Den teknologiske udvikling har gjort cykelsporten langt farligere, argumenterer Jan Louis Svenningsen i dette læserbrev. Han kræver derfor handling for at øge sikkerheden. 
Danmark får ny landstræner
DCU har skiftet landstræner.
Simon Andreassen bliver verdensmester
Simon Andreassen vinder VM i mountainbike på marathondistancen.
Vild træningstur: Evenepoel er klar til VM
Remco Evenepoel ligger ikke på den lade side her halvanden uge før VM.
”Det var så grotesk” – store sikkerhedsproblemer til dansk licensløb
Sikkerheden var ikke i orden til licensløbet i Lejre i weekenden, melder flere sportsdirektører.
Som en gazelle på savannen – testkørsel af Gazelle Eclipse T11
Feltet har prøvekørt en elcykel fra hollandske Gazelle. En ”neutral” indstilling til elcykler fra testerens side blev vendt til decideret begejstring.
Test: Envy Light sommertøj fra Re-Behave
Et lækkert sommersæt med fine features og med en holdning til miljøet.
Dansker snupper anden medalje ved MTB-VM
Tobias Lillelund har vundet sin anden medalje ved mountainbike VM i Andorra. 
Udlev cykeldrømmen for et overkommeligt beløb
Det måtte jo komme på et tidspunkt - leasing af cykler - og dét koncept har man taget til sig og udviklet på i den silkeborgbaserede koncern Unico. 
Konkurrence: Vind en letvægts-børnecykel fra woom
Vind en børnecykel med Motionsfeltet.dk. 
EM-oversigt: Resultaterne og medaljetabel
Få her det store overblik over EM i cyklecross 2024.
Produktfokus: Favero Assioma Pro MX-2 og Assioma Duo watt-pedaler
Anders Lund har fået nyt job
Tidligere rytter og landstræner Anders Lund har nu fremtiden på plads. 
Bjarne Riis forudser stor dansk succes i Touren
Bjarne Riis forventer dansk Tour-succes næste sommer. 
Her er Tour de France-ruten 2025
Ruten til næste års Tour de France er netop blevet offentliggjort i Paris.
”Vingegaard-effekten” er stadig større trods fænomenalt hjemmebane-VM, mener træner
VM på hjemmebane i Ballerup Super Arena blev en enorm succes, og opbakningen var enorm fra de danske fans. Alligevel tror den tidligere rytter Jimmi Madsen, at en vis Tour de France-vinder appellerer mere til fremtidens ryttere.
Grand Tour-etape slutter i Slovenien ifølge medie
Skal man tro det slovenske medie Siol, får Slovenien en etapeafslutning i næste års Giro d’Italia. 

Motionsfeltet.dk   •   Åsvinget 5   •   9800 Hjørring   •   Tlf. 5155 8966   •   info@motionsfeltet.dk   •   Cookieindstillinger

Andet