Du kan stadig nå at tilmelde dig Tøse-Runden, verdens største motionscykelsløb kun for kvinder. Løbet afvikles, for 25. gang, lørdag den 30. maj.
Det 112 km legendariske motionscykelløb kun for kvinder sættes i gang klokken 07.00 fra Køge Havn. Ruten går forbi Vallø, Karise, Kongsted, Fakse Ladeplads, Spjellerup, Rødvig, Holtug og Strøby Ladeplads - før man igen er i mål i Køge.
"Der er fire depoter på ruten med varieret forplejning. Hiv din mor, søster eller veninde med på en cykeltur, hele Køge fester, når der kommer 5.000 deltagere og mindst lige så mange tilskuere til byen," forklarer projektløder fra Tøserunden, Ole Poulsen, til Motionsfeltet.dk.
Her 14 dage før den 25. udgave af Tøse-Runden sættes i gang, har over 4.300 allerede tilmeldt sig, men man kan stadig nå at tilmelde sig verdens største motionscykelløb kun for kvinder, til det almindelige startgebyr på 350 kroner.
"Vi ved, at mange først vælger at tilmelde sig i den sidste uge, når de har set vejrudsigten, dette skal man måske tænke på at gøre lidt før i år," tilføjer projektlederen, der glæder sig over deltagere fra mange lande.
Der er tilmeldt deltagere fra Danmark, Sverige, Norge, Tyskland, Belgien, Østrig og Island og der er 42 deltagere, der kan fejre 25 års jubilæum med Tøse-Runden.
Der er dog ikke mere frit valg på hylden med starttiden, flere starttider har været udsolgt længe, man kan på tilmelde sig på www.kcrv.dk/tøse-runden-112-km/ og med det samme se, hvilken starttid man kan vælge.
ANNONCE
Vær med i klubben - find en cykelklub i nærheden af dig
Vil du også gerne deltage i cykelløb i ind- og udland?
ANNONCE
Motionsfeltet.dk • Åsvinget 5 • 9800 Hjørring • Tlf. 5155 8966 • info@motionsfeltet.dk • Cookieindstillinger