Når juli skal rulles i møde, så er det få ting som slår følelsen af et helt nyt, skarpt sæt tøj, som får dig til både at se og føle dig lirens. Sensommeren er jo som bekendt også oftest den tid, hvor cykelvejret er bedst, så det er det perfekte tidspunkt at opgradere cykelgarderoben.
Vi har testet fire fede sæt, så du kan få noget inspiration og en fornemmelse for, hvad fire spændende mærker har at byde på.
Vi har testet tøj fra Marcello Bergamo, Attaquer, Rapha og VOID.
Vi starter rækken af tests i morgen.
Marcello Bergamo
Det italienske mærke er velkendt på de danske landeveje og er også godt repræsenteret på igennem deres storeproduktion af teamtøj, som rigtig mange klubber og firmaer benytter sig af.
Vi har testet signaturlinjen 77MB i et underspillet, moderne design med den tilhørende tynde og lette vindvest.
Rapha
Rapha har for længst slået sit navn fast - ikke mindst efter åbningen af deres Clubhouse i det centrale København. Kendt for sin stærke designtradition har Rapha udviklet en lang række kollektioner og taget værdifuld, teknisk feedback ind fra tiden som sponsor for Team Sky.
Vi har testet Pro Team-linjen med tilhørende vindvest som er beregnet til at kunne håndtere regn. Den danske sommer er jo som bekendt lunefuld.
Attaquer
Det australske mærke har fundet sin vej til Danmark igennem shoppen TheRichKit.dk.
Attaquer har været med til at bane vejen for de mere vovede designs internationalt og kan nu altså også erhverves her i landet.
Vi har testet Race-kollektionen som er både aero og veldesignet. Vindvesten er allround og et kompromis mellem lethed og masser af beskyttelse.
VOID
Svenske VOID er stormet ind på scenen for veldesignet cykeltøj og tilbyder en kæmpe kollektion med alt fra traditionelle til vovede designs. Den svenske designtradition er krydret med masser af fokus på tekstiler og tøj der skal performe optimalt på cyklen.
Vi har testet VOID’s Print Jersey som findes i et hav af designs men en tilhørende let vindvest med stor pakbarhed.
ANNONCE
ANNONCE
Vær med i klubben - find en cykelklub i nærheden af dig
Vil du også gerne deltage i cykelløb i ind- og udland?
ANNONCE
Motionsfeltet.dk • Åsvinget 5 • 9800 Hjørring • Tlf. 5155 8966 • info@motionsfeltet.dk • Cookieindstillinger