Lad os først skrue tiden tilbage. I en på samme tid nysgerrig og ærbødig scene i Jørgen Leth klassikeren, ”Stjernerne og vandbærerne”, ser vi Ole Ritters opladning til dagens enkeltstart. Både den mentale, fysiske og udstyrets klargøring. Der krydsklippes mellem den danske stjernes måltid, som indtages alene og i stilhed, og holdets mekaniker, som sirligt piller alle kuglelejerne ud af tempospecialistens krankboks og affedter dem. Der skal være så lidt modstand som muligt. Til denne ene dags performance.

”Cyklen indre organer må ikke svigte i dag”, speaker Jørgen Leth. ”I dag skal fedtet fjernes fra kuglerne. I dag må intet forstyrre ham. Al modstand reduceres til det minimale.” Mindre modtand, men også mindre holdbarhed og modstandskraft mod vejr og vind. Det gør dog mindre i dette tilfælde, hvor danskeren i et meget begrænset tidsrum skal kæmpe mod bl.a.  Merckx og Gimondi i kampen mod uret. Derfor skal farten optimeres, og trædemodstanden minimeres. ”Det er som noget i en drøm”, siger Jørgen Leth, da vi senere følger Ritter køre i sit kraftfulde, ubesværede tråd.

Små, hårde kugler
Og så frem (og tilbage) til vores tid, hvor diskussionen om kuglelejer har stået på i længere tid - med mange valide, men også ofte følelsesladede argumenter, når det handler om de ’keramiske’ af slagsen. Disse små, specialfremstillede og ekstremt hårde kugler med så stor betydning for cyklens fart og modstand. Er de eller er de ikke bedre end - og pengene værd sammenlignet med - traditionelle kuglelejer af stål?

Siden teknologien gjorde det muligt, gennem en særlig produktionsmetode og materialeblanding at fremstille hærdede kugler til kuglelejer i sportsudstyr, blandt andet til cykelsport, er det altså lykkes at dreje opmærksomheden en smule væk fra det altoverskyggende tema på cykeludstyrsområdet: Lavere vægt. Jo, keramiske kugler er også lettere end almindelige. Men fremkomsten af keramiske kugler til cyklens roterende dele har flyttet fokus. Og de har forstærket tendensen til, at man mere nuanceret er begyndt at diskutere, hvordan den enkelte rytter opnår mest effektivitet på cyklen - på andre måder end blot ved at minimere på vægten, hvad enten det omhandler rammen, gruppen eller hjulene.

Flere umiddelbare gevinster
Om keramiske kuglelejer - eller hybridlejer som de i de fleste tilfælde bør kaldes, når kun kuglerne og ikke løbebanen er keramisk - er bedre end almindelige stålkuglelejer, findes der ikke noget enkelt svar på. Og det gives der heller ikke i denne artikel. Men Feltet.dk har haft mulighed for at teste et af markedets bedste mærker på området og giver sin bedømmelse. Først lidt mere information.

Kongstanken bag at udskifte og opgradere til keramiske hybridlejer er kort sagt denne: Ved at anvende ’keramiske’ kugler, som gennem en særlig bearbejdningsproces er blevet langt stærkere and traditionelle stålkugler, og lade disse løbe i hærdede stål-løbebaner, kan friktionen minimeres i roterende dele såsom krankboks, pulleyhjul og nav. Den mindre modstand giver mere fart - eller rettere bedre effektudnyttelse af brugt energi. Oveni kommer som positiv sideeffekt bedre slidstyrke og dermed længere levetid, idet de hårde kugler, såfremt både kuglerne og de øvrige materialer er af høj kvalitet, faktisk polerer løbebanen og modsat stålkugler også ’kværner’ snavs og grus. Endelig kommer lavere vægt til dem, som bekymrer sig om nogle få gram fra eller til. Såre simpelt. Og dog …

For først og fremmest skal der altså skelnes mellem traditionelle kuglelejer, hvor både kugler og løbebaner er af stål - og så keramiske hybridlejer. Men der findes faktisk også ’fuld-keramiske’ lejer, hvor både kugler og løbebanen er keramiske. Det er imidlertid sjældent disse, der refereres til, når der tales om keramiske kuglelejer, og meget tyder også på, at hybridlejerne er det, man skal gå efter - ikke de fuld-keramiske, som er mindre holdbare end hybridlejerne. Man skal med andre ord skærpe sin opmærksomhed mod, hvilket produkt man egentlig er ved at indkøbe eller allerede står med i hånden. Ligesom man også skal vide, at keramiske kugler kommer i mange forskellige kvaliteter, hvilket omhandler grovheden på kuglernes overflade. Jo finere overflade, desto bedre polerer de frem for at slide på løbebanen - med længere levetid til følge.

Alle disse tekniske detaljer er næppe til debat. Det er derimod den relative effekt.

Fortalere og skeptikere
Fortalerne for keramiske hybridlejer er mange. Både på landevejene, i butikkerne, internet-fora og bøgerne. Således slår fx Per Henrik Brask, der i de senere år har genopfrisket den danske cykellitteratur, i sine bøger fast, at det er den bedste opgradering, man kan give sin cykel. Han bakker sit argument op af overbevisende tal og trækker samtidig på en bagvedliggende begrundelse, om at de roterende dele er en konstant modstand, som forstærkes, jo højere farten bliver.

Reduktion af modstand i rotationen vil derfor være en effektivisering, uanset terræn. Påstanden er således, at det betaler sig bedre end fx kun at optimere på vægten, eftersom denne primært mærkes på lange stigninger og i accelerationer, hvor vægtbesparelse omsættes i forholdet watt til kilo, der skal ’flyttes’. Mindre modstand i kuglelejerne er derimod en sikker gevinst.

Heroverfor er der omtrent lige så mange, som ikke anerkender dette arguments tyngde. Bevares, siger skeptikerne, modstanden mindskes sikkert, men gevinsten er så lille, at det i det store billede er ligegyldigt. Og sandsynligvis ikke pengene værd. Et modargument er bl.a., at i sammenligning er vindmodstanden så enorm en faktor, at skal der optimere, bør det være på aerodynamikken. Eller ved at reducere på vægten i netop roterende dele som hjulene. Også skeptikerne finder diverse testtal frem til at bakke deres tvivl op; for godt nok hjælper selv gode keramiske hybridlejer, men relativt er effekten nærmest forsvindende lille. Det er med andre ord en storm i et glas vand.

Kvaliteten er faldet
En tredje tilgang til diskussionen præsenteres af stifteren og ejeren af den danske virksomhed CeramicSpeed, som var den første til at introducere keramiske hybridlejer til cykeludstyr. CeramicSpeed er i dag den måske mest kendte, men så langtfra den eneste, producent af keramiske hybridlejer og anvendes af flere professionelle teams. I et interview i Cykelmagasinet forklarer Jacob Csizmadia, at når keramiske hybridlejer i dag tilvælges af bl.a. professionelle teams, skyldes det den beviselige fordel i kraft af reduceret friktion, som kommer af dels de hårdere kugler, dels af at forbedre lejernes tætningsringe.

Men det skyldes også, at den generelle kvalitet på stålkuglelejer gennem mange år er dalet, efterhånden som flere kuglelejer produceres industrielt. I ly af det dominerende fokus på andre deles vægt og stivhed -og som følge af, at producenter skal spare et eller andet sted, kunne man fristes til at tilføje. Hjulpet har det heller ikke ligefrem at gøre kuglelejerne i krankboksen ekstern, hvorved de er yderligere udsatte. Den nedadgående kvalitet af stålkuglelejer har således medvirket til at gøre de keramiske ditto til en oplagt opgraderingsmulighed.

Reklamesnak eller noget som snakken
Om der er hold i denne påstand kan være svært at afgøre. Idet den kommer fra en person med naturlige interesser på spil, kan det komme til at klinge af ’reklamesnak’. Men helt at feje påstanden af banen synes heller ikke rimeligt. Og har man selv oplevet et gammelt Campagnolo Record nav eller en Dura Ace krankboks spinde selv efter urimelig lang værnepligt og sammenlignet det med meget af det, som forhandles i dag, vil man i det mindste overveje, om der rent faktisk er noget om snakken.

Hvorom alting er, skal man holde sig for øje, at med anerkendelsen og ’brandingen’ af ’keramiske kuglelejer’ er der dukket ganske mange producenter op. Og det giver nærmest sig selv, at når en udstyrsdel som pullyhjul kan sælges med over tusind kroner til forskel fra et mærke til et andet, kan der umuligt være tale om samme kvalitet og produktionsteknik, selvom begge bærer ’brandet’ keramiske - eller hævder at være det. Dermed er billedet blevet ganske broget, fx i forholdet værdi for pengene.

Tungen skal altså virkelig holdes lige i munden. Tag blot dilemmaet, hvilken af følgende dele det giver bedste mening at opgradere på: Krankboks, pullyhjul eller hjulnav?

Stol på fornemmelsen
Derfor er der endelig også dem, som ’parkerer’ alle de tekniske argumenter for og imod og foreslår, at man udnytter muligheden for med keramiske hybridlejer at flytte noget af fokus over til, hvordan man føler på cyklen; hvad ens krop fortæller én om, hvad der forbedrer oplevelsen og ikke gør. Netop trædemodstand kan jo faktisk mærkes, hvis man ellers retter opmærksomheden mod den - i hvert fald burde det være nemmere end flere andre dele på cyklen.

Rådet fra disse er således, frem for udelukkende at lade sig forføre af beregninger, tekniske begrundelser og anden fakta om alt fra rammevægt til stivhed af fælge og kuglelejer, at danne sig sine helt egne indtryk af, hvad der fungerer for én selv - ud fra egen fysik, teknik, ambition, økonomi, smag osv. Og at stole på sin fornemmelse. Vi træffer jo alligevel individuelle valg på mange områder. Ellers burde vi alle jo bare køre med samme udstyr som de 10-20 bedste professionelle cykelhold. End of discussion! Men sådan forholder sig jo netop ikke.

Ole Ritter var - som mange andre super-ambitiøse cykelryttere, professionelle eller ej og dengang såvel som i dag - ikke i tvivl om sin lyst og villighed til at optimere, hvor det gav mening. Hvis det føles godt, er det nok også godt. Og hvis det ikke mærkes, kan det så ikke være lidt godt alligevel?

Med affedtede, friktionsminimerede kuglelejer til hjælp, vandt Ole Ritter dog ikke den omtalte enkeltstart i Giro d’Italia 1973, men måtte nøjes med en trods alt værdig andenplads - en enkelt placering foran den senere vinder af løbet, Eddy Merckx.

Måske skyldtes det i virkeligheden en for grundig affedtning af holdets mekaniker. Der vil nemlig altid være mere friktion mellem kugler og løbebanen, hvis der ikke anvendes fedt. Særligt når belastningen er stor. Hvorfor det også anbefales, at man vedligeholder sine kuglelejer og sørger for, at de har tilstrækkeligt med fedt - hvad enten her er tale om keramiske hybridlejer eller traditionelle stål kuglelejer.

For modsat hvad mange tror, behøver keramiske hybridlejer principielt ikke mere vedligeholdelse. Motivationen til at holde dem rene og anvende specialfedt er dog typisk stor, da det jo netop er de små, men vigtige marginaler vi her taler om. 

Læs testen af de krankboks og pullyhjul med hybridkeramiske lejer fra CeramicSpeed.

Læs første artikel i serien om "Oplagte opgraderinger: Rundere tråd".