På en 3,3 km unik rundstrækning designet af Rolf Sørensen og med stor inspiration fra Gran Fondo cykelløb i Italien skal hold af 4 og 6 ryttere cykle på Holmens smukke arealer, opleve kontrasterne fra brostensstykke langs Christiania til den smukke havnefront med lang opløbsstrækning op mod Operaen.
"Fra mine professionelle år i Italien har jeg altid haft en drøm om at skabe et italiensk inspireret 12 timers cykelløb i hjertet af København på en unik og smuk rute med fest og farverige indslag, der både honorer publikumsoplevelsen og den enkelte rytters oplevelse - ligesom i Italien," forklarer Rolf Sørensen.
Streetrace er skabt til både virksomheder og private cykelhold, som under de 12 timer holder til i en lukket ryttergård med forplejning, massage og god gedigen cykelstemning. Da en rytter fra hvert hold cykler på Streetrace ruten ad gangen er et centralt element i konkurrencen mellem holdene hvordan taktikken og skift mellem ryttere sker over alle 12 timer.
I samarbejde med professionel timing partner vil alle hold modtage real-time tider på deres omgange, både individuelt og for holdet som helhed. Hver time undervejs i Streetrace vil der være præmier og hæder til de hurtigste hold, som vil blive annonceret af race speaker. Efter 12 timer kåres Streetrace vinderen som det hold, som har cyklet flest omgange.
For at løfte den internationale deltagelse på Streetrace Copenhagen, og for at styrke brandingen af København som en aktiv hovedstad er Wonderful Copenhagen partner på afviklingen af Streetrace Copenhagen.
"København har mange stærke motionstilbud og attraktive events, som er med til at løfte byens brand internationalt, og da Streetrace Copenhagen blev præsenteret for os trådte vi til, og har sammen med arrangørerne lagt kræfter i, at Streetrace Copenhagen som nyskabende internationalt cykel event bliver et nyt fyrtårn for København, - et event som appellerer bredt og rammer ung som gammel, mand som kvinde, der elsker at cykle," forklarer Lars Vallentin, chef for sportevents hos Wonderful Copenhagen.
ANNONCE
Vær med i klubben - find en cykelklub i nærheden af dig
Vil du også gerne deltage i cykelløb i ind- og udland?
ANNONCE
Motionsfeltet.dk • Åsvinget 5 • 9800 Hjørring • Tlf. 5155 8966 • info@motionsfeltet.dk • Cookieindstillinger