Roderick MacKinnon er måske ikke et navn, der ringer mange klokker, hvis ikke man er velbevandret inden for de seneste års tildelinger af nobelpriser. I 2003 fik han og kollegaen Peter Agre tildelt den fornemme pris inden for kemi for deres forskning af struktur og virkning af ionkanaler i kroppen.

MacKinnon er uddannet læge, men har de seneste mange år brugt sin tid på forskning, og han er i dag professor i molekylær neurobiologi på Rockefeller Universitet i New York. Han har desuden altid været en ivrig motionist. For et par år siden var han ude og sejle kajak med kollegaen Bruce Bean, og ud af det blå blev de begge ramt af kraftige muskelkramper i hænderne, så de næsten var ved at kæntre.

Det fik MacKinnon til at overveje, hvad det egentlig er, der giver kramper. Han søgte efter alle tænkelige råd, men fandt, at ingen af dem virkede. Derfor satte han sig for sammen med sin kollega at finde ud af, hvad det er, der giver kramper, og hvad man kan gøre for at stoppe dem.

Muskelkramper er et tilbagevendende problem for rigtig mange motionister og atleter selv på allerhøjeste niveau, og det er næsten umuligt at gøre noget ved, når først det er opstået. Teorierne har gået på, at man kunne forhindre kramper med væske, kalium eller hvile, men ingen af metoderne har særligt stor videnskabelig opbakning.

It's the nerve

Efter lang tids søgen blev forskernes konklusion, at årsagen skulle findes i nerven og ikke i musklen, blandt andet baseret på MacKinnons nobelprisvindende forskning i ionkanaler. Nervecellerne aktiveres ved at åbne og lukke de såkaldte TRP-kanaler, som får nervesignaler til at løbe langs nerven og ned til musklen.

Når der opstår kramper, skyldes det, at nervecellerne i rygmarven - ikke musklen! - sender ekstraordinært mange signaler af sted til musklen. Normalt sørger nervecellerne blot for at trække musklen sammen og strække den igen (såsom under cykling), men hvis man for eksempel har kørt hårdt og længe, kan nervecellen være udtrættet, og så ryger kontrolmekanismen, der kan forhindre kramper. MacKinnon tænkte derfor, at når problemet nu opstår i nerven, så må det også være muligt at stoppe problemet i nerven.

Da han hørte, at asiesaft og sennep opløst i vand havde vist store effekter på muskelkramper, fik han en idé: Måske kunne ingredienser i disse ting aktivere TRP-kanalerne i munden og sende hæmmende signaler til rygmarven?

Foto: Flex Pharma

Det var præcis, hvad der foregik. Følenerver i munden, halsen, spiserøret og mavesækken kunne opfange bestemte molekyler og aktiveres til at sende hæmmende signaler til rygmarven, så de motoriske nerveceller slappede af, og kramperne forsvandt.

MacKinnon opstartede i 2014 Flex Pharma, som blandt andet havde til formål at undersøge dette, og firmaet har skabt en unik sportsdrik med fokus på noget helt andet end de konventionelle sportsdrikke: Neuromuskulær performance. Med det formål at forebygge og stoppe muskelkramper.

Flex Pharma har lavet en række videnskabelige forsøg med drikken og har vist, at den virker præcis efter hensigten. Det er dermed den første kliniske beviste opskrift til forebyggelse og behandling af muskelkramper.

Rejsen fra den krampe i hånden i kajakken til den nuværende opdagelse, har været en overraskelse for forskerne.

"I mange år har folk sagt, at hvis du kramper, er det, fordi du ikke drikker nok, eller fordi du ikke erstatter dine elektrolytter - alt det er simpelthen bare ikke rigtigt. Man har vist, at kramper er fuldstændig uafhængige af hydreringsgrad og bevarelse af elektrolytter. Derfor er det ikke atletens skyld. Og du kan se det i meget veltrænede atleter, som er meget omhyggelig med at drikke og spise - de oplever stadig kramper," siger Bruce Bean.

"Vi skal brede det her ud til folk. Det ville være rigtig fedt at se folk opdage, at det her virker," lyder det fra Rod MacKinnon.

Åbenbart har svaret været der hele tiden, og drikken, der kommer til at hedde #ITSTHENERVE, kommer på markedet i løbet af 2016. Læs mere om Flex Pharmas arbejde bag It's the nerve her.