I vores første artikel om Elbæk Efterskoles cykeltur til Berlin, som vi bragte i medio april, stod de foran at skulle tilbagelægge de 675 kilometer fra den lille flække Elbæk til storbyens lys og liv i Berlin.

Fem etaper, startende fra Store Bededag den 22. april, stod der på menuen for 19 elever plus pårørende og to lærere, hvilket i alt løb op i 32 personer.

Nu er de mange kilometer og timer i sadlen overstået - og alle, hver og en, gennemførte de fem dages strabadser!

Motionsfeltet.dk var ude og tale med elever og lærere om, hvordan turen så forløb, og hvad man tager med sig fra sådan en oplevelse.

”En god flok”

Som en af de to lærere, der var med, forklarede, inden de to afsted, var ingen af dem vant til at køre i flok og ligge og køre i kæde, men det kom de hurtigt efter.

”Det er fantastisk at køre med den her gruppe, som virkelig har lært at køre i flok,” fortalte lærer Jens Peter Hansen undervejs på turen.

Den følelse måtte turens anden lærer Christian Toft, som var med for første gang, også istemme med ordene: ”Det var en god flok!”

Sammenhold og fællesskab

Dette er to af nøglebegreberne, når man vælger at tage et eller to år på efterskole. Det er fællesskabsfølelsen og samhørigheden, der dyrkes, og på en tur som denne følte eleverne virkelig, at det kom til udtryk, også da de blev adspurgt, hvad der var den største oplevelse ved sådan en cykeltur til Berlin.

”Sammenholdet og fællesskabet.”

Da eleverne ankom til Berlin, cyklede de under Brandenburger Tor og blev modtaget af samtlige andre elever plus nogle forældre, som havde taget turen. Den oplevelse vil sent blive glemt, hvis man spørger eleverne.

”Det var en kæmpe oplevelse. Bare at se alle venner og familie igen,” fortalte en elev, mens resten råbte i kor: ”Det var fedt. Fedt. Fedt. Fedt.”

Med et snit på omkring 24 kilometer i timen hver dag, var der også god sus i cyklerne. De mestrede hurtigt at køre i flok, men det bedste ved at være afsted med sådan en gruppe, hvis man spørger lærer Christian Toft, er alligevel at se elevernes sammenhold.

”Når jeg cykler bagerst og kan se, at selvom vi kører stærkt, så ligger de og kører flot, mens de ligger og hygger og snakker. Det gør de også, selvom det ikke er deres bedste kammerat, de kører ved siden af.”

Selvom farten var i vejret, og de mange kilometer gjorde stængerne tunge, forblev moralen dog hele tiden i top - og det også selvom det med elevernes ord ”gjorde ondt i røven”.

I regn og slud må truppen ud

I modsætning til andre år hvor skolen har cyklet til Berlin, var der i år solskin de fleste af dagene, men en af dagene var det noget mere ustadigt - og der kom sågar sne. Det kunne dog ikke vende den gode stemning i gruppen.

’Da vi rammer snevejret, der begynder folk at synge for at holde humøret højt. De sagde nærmest: Det skal ikke få os ned med nakken det her,” fortæller Christian Toft.

Alt var dog ikke fryd og gammen, for selvom humøret var i top, var der også styrt, punkteringer, og hvad der ellers hører sådan en tur til. Et enkelt af disse styrt var så voldsomt, at to cykler lige måtte rettes til bagefter, men den elev, det gik værst udover, ville alligevel ikke i servicebilen, for det skulle ikke hedde sig, at man ikke cyklede hele vejen.

To af de 19 elever formåede endda at være nede og ligge hver eneste dag, og en af dem måtte sågar i asfalten 500 meter fra målet under Brandenburger Tor.

Jagten på et stykke med spa

Da eleverne blev spurgt om sjove oplevelser, skortede det ikke på dem, men én sprang alligevel i øjnene.

De hoteller, de blev indlogeret på, var af høj standard med god mad, gode senge og ofte swimmingpool eller sauna. Og når man sådan vender sig til dette, er det jo aldrig rart, når man ikke kan komme på sin daglige spatur.

”Vi ville gerne i en pool, så vi vælger at lave ’den fine’ og tage badekåberne på, som var på vores værelser. Så gik vi ellers ud i byen for at kigge efter en klinik, så vi gik rundt i byen med badekåber. Så gik vi ind på en, men der stod der, at det kun var tilladt at bade uden badetøj - så vi gik da lige videre. Så fandt vi endelig en pool, men der var der kun en halv time tilbage, men så pjaskede vi bare, indtil de lukkede.”

Alle som en kom de i mål, selvom det efter førstedagen med 150 kilometer i sadlen virkede lidt uoverskueligt.

”Første dag var den hårdeste; man tænkte, hold kæft, hvis det bliver så hårdt hver dag, så klarer man den ikke, men så blev det bedre.”

Ikke blot var eleverne med på turen, men også nogle af deres pårørende tog den lange tur med på cyklen og hjalp til. Det gav også ekstra meget at være sammen med familie på den måde, som en elev udtalte.

”Det er en ny måde at være sammen med sin familie på.”

Opsamling

Nu har de alle som én snust til livet som cykelrytter og mærket det store fællesskab, der kan være omkring cykling. Livet på landevejen med ondt i røven, ryggen og mere til, men også den store glæde. Oven i har de alle gjort sig en dejlig erkendelse om den mad, man får serveret, mens man sidder i sadlen.

”Jeg har i hvert fald ikke lige fået en müslibar eller gel siden da.”

Eleverne stod også selv for at kreere video fra turen, og ud af det kom der flotte film fra hver enkelt etape. Herunder kan der ses 1. etapes resumé, hvor blandt andet Kiddesvej i Vejle blev besejret.

De andre etapesammendrag kan ses ved at klikke her: 2. etape, 3. etape, 4. etape og 5. etape.