Ruten plejer at ligge fast år efter år, men 2015-udgaven måtte ændres på grund af et større vejarbejde. Ud røg Col du Telegraphe, Galibier og Col du Lautaret. Til gengæld lå Col du Glandon stadig, hvor det ligger, og der blev plads til at gøre som Tour-feltet - at prøve Les Lacets du Montvernier, den nærmest hemmelige serpentiner-vej, som tilskuere var forment adgang til. Ind kom også Col de la Croix de Fer på 2058 meter, inden motionisterne til dessert gnavede sig op ad Alpe d’Huez.

En af dem var Ulrik Skov Jensen fra Randers. Med 85 kilogram fordelt over 180 centimeter indrømmer Ulrik, at et Gran Fondo med 5100 højdemeter måske ikke er hans terræn:

”Nej. Jeg har faktisk ingen evner for at køre opad. Jeg tænker, at jeg vil klare mig bedre i en sprint eller i et løb i regnvejr. Og en skønne dag vil jeg forfærdelig gerne prøve at køre et brostensløb i Belgien. Men La Marmotte skulle prøves, og min strategi var egentlig bare at gennemføre. Det var nok meget klogt. Især i den varme.” 

”Jeg smagte på min underarm”

Varmen, ja. Kviksølvet angreb allerede fra bunden med 45 grader i skyggen. Det er næsten ti grader varmere, end det nogensinde har været i Danmark. Af de 7500 cykelmotionister, der stillede til start, udgik op mod 3000 på grund af den ubærlige varme. En midaldrende hollandsk motionist omkom, selv om han var i god form. For at undgå overophedning holdt Ulrik skarpt opsyn med sin tilstand.

”Jeg smagte på min underarm. Hvis den smagte fersk, så var det tid til en salttablet. Det har jeg lært på varmeøvelser i militæret. Og så selvfølgelig masser af vand både indvortes og udvortes. Mit bedste bud er, at jeg nok drak 15-20 liter vand undervejs. Uden at stå af og tisse én eneste gang. Jeg tog også nogle gode pauser, og på sidste stigning fandt jeg en kilde. Jeg fyldte min kasket med koldt vand inde fra klippen og kølede min krop ned med dét. Der var også tilskuere, der smed vand på os. Jeg havde det egentlig godt.”

Mødet med Alpe d’Huez
Ikke alle hyggede sig. La Marmotte slutter på Alpe d’Huez, som er berygtet for at tage det sidste mod fra motionisterne.

”Før løbet havde jeg godt hørt, at der ville sidde ryttere på asfalten i hvert af de 21 sving. Alligevel overvældede det mig at opleve virkeligheden, den desperate håbløshed, der lå sprøjtet ud over bjerget: Mit indtryk var, at flere havde givet op, selv så tæt på mål. De var fuldstændig tomme i blikket, flere lå direkte på asfalten med cyklen kastet et tilfældigt sted hen.”

Også Croix de Fer var en hård oplevelse: ”Jeg kunne se hele vejen op. Der kravlede små myrer rundt på toppen. Det kom ret tæt på Helvede at forestille sig, at man selv skulle samme vej”.

Men før Croix de Fer fik feltet lov at prøvesmage årets nyhed i Tour de France: Les Lacets de Montvernier. Lacets betyder snørebånd på fransk, og det navn er til at forstå. Hele det lille bjerg kunne være på det samme helikopterbillede i Touren. Der var mere asfalt end klippe på skærmen. Nede fra dalen er vejen ikke til at få øje på, og bjerget har puttet sig i smug for Tour de France i årevis.

”Jeg sad sammen med et par herlige fyre fra England. De kom fra banecykling, så de var lige så fejlplacerede som mig. De var skrappe til at piske en stemning op, og jeg fik nærmest indtryk af, at bjerget skulle være mere bange for dem end omvendt”.

Moral betyder ganske meget på en cykel. Alle kom op ad snørebåndene, og hele holdet fra Ulrik Skov Jensens firma klarede sig i mål på Alpe d’Huez. De friske fyre havde også cyklet 150 kilometer i terrænet i de sidste to dage op til løbet. Kigger man ned over deltagerlisten er der masser af danske ryttere til start. Folk deltager fra Hillerød, Vejle, Svendborg, Brønshøj, Slagelse, Holte, Kolding, Thisted og alle andre steder i kongeriget. Alperne er store i Danmark. Over en fjerdel af dem, der fuldførte La Marmotte 2015, havde et dansk pas liggende på hotellet.

Dansk cykel med skivebremser

Ulrik havde også en dansk cykel. En Principia Revolution, topmodellen fra den danske cykelbygger, som er født med skivebremser og faste aksler.

I modsætning til en traditionel racercykel, så er Revolution-cyklens forgaffel ikke åben for enden. Den ender i et øje. Ved hjulskift tager man hele akslen ud af både hjul og gaffel og står med den i hånden. Når hjulet skal på igen, stikker man akslen igennem gaffel og hjul og spænder den ind i et gevind i den ene side. På engelsk hedder systemet enten ’bolt through’ eller ’thru axle’. Meningen med den faste aksel er, at hjulet kun kan sidde i én position - den rigtige. Sådan sikrer Principia bremseskivens korrekte plads i forhold til kalibrene. Tilsammen giver de faste aksler og skivebremserne Principia-cyklen en anden håndtering ved høje hastigheder.

”Det kan godt være, at jeg blev sat godt og grundigt opad. Men nedad blev jeg ikke overhalet én eneste gang. Bremsekraften gjorde (via skivebremserne, red.), at jeg både kunne køre hurtigere og vente længere med at bremse ned før svingene. Selvom jeg gik ikke på kompromis med sikkerheden eller overskred mine egne grænser for, hvad jeg turde være med til, så strøg jeg ned ad bjergene på ingen tid,” fortæller Ulrik om oplevelsen med skivebremserne og påpeger, at han overhalede mange ned ad bjergene.

”Jeg kunne punktbremse cyklen ned i fart med hænderne oppe på håndtagene i stedet for nede i styret. Den kørestil kunne jeg ikke have opnået med konventionelle bremser.”

Rygtet om den første landevejsracer med skivebremser og faste aksler breakede i den internationale cykelverden i sommeren 2013, og Revolution-cyklen viste sig første gang i levende live på den store cykeludstilling i Friedrichshafen en måned senere. Den internationale cykelunion UCI åbnede for eksperimental brug af skivebremser i WorldTour-løb fra august 2015, og hvis erfaringerne er gode, kan bremserne blive et fast syn i cykelsporten fra løbssæsonen 2017.
 

Næste mål for Ulrik Skov Jensen bliver at køre på de belgiske brosten, hvor vi håber at kunne bringe endnu en beretning. Kan du ikke vente på at læse om Ulrik Skov Jensens oplevelse med brostenene, så kan du læse Feltet.dks store test af Principia Revolution-cyklen, hvor vi blandt andet testede cyklen i motionsudgaverne af Flandern Rundt og Paris-Roubaix.