Den sidste lørdag i april arrangeres der for 19. gang forårsløbet Rundt i Trehøje i Midt-/Nordvestjylland med start og mål i Vildbjerg. Løbet henvender sig til alle - lige fra topmotionisten og til den mindste i familien.
Løbet har faste traditioner: God service, stor sikkerhed, små priser, socialt samvær. Cirka 500 deltagere kører på de fire distancer: 100, 65, 25 og 11 kilometer.
De to længste ruter er primært for de øvede motionister. Der er adskillige temposkift og små korte stigninger, hvor Trehøje efter cirka 30 kilometer trækker tænder ud. Sammen med vestenvinden og de 410-680 højdemeter skal dagsformen selvfølgeligt være støvet noget af her først på sæsonen.
For at skabe større sikkerhed for deltagerne og den øvrige trafik, er der MC-er foran de største felter. Ligeledes er der trafikofficials ved passage af større trafikale overgange og flagposter til at vise vej ved andre mindre kryds.
De to korte ruter henvender sig primært til de yngste og dermed også til hele familien. 11 km ruten drejer til højre på hele ruten. Hele løbet afvikles udelukkende efter færdselslovens regler og er helt på eget ansvar. Som sikkerhed er hjelm påbudt og tristyr forbudt på alle ruter.
Klubben, foreningen eller firmaet. som har flest deltagere på alle ruter, får tildelt en pokal for største forhåndstilmeldte hold.
Fokus på socialt samvær
Arrangementet har også focus på socialt samvær både før og efter løbet. Der er rundstykker og kaffe på kanden før start og efter målstregen passeres, serveres der røde pølser med brød sammen med øl og vand. Der er opstillet et telt og en hoppepude til de mindste, så ventetiden ikke føles for lang indtil alle er i mål.
Se mere på løbets website www.rundtitrehoje.dk, hvor du finder oplysninger om forhåndstilmeldingen og resultaterne.
ANNONCE
ANNONCE
Vær med i klubben - find en cykelklub i nærheden af dig
Vil du også gerne deltage i cykelløb i ind- og udland?
ANNONCE
Motionsfeltet.dk • Åsvinget 5 • 9800 Hjørring • Tlf. 5155 8966 • info@motionsfeltet.dk • Cookieindstillinger