10.03.2015 @ 11:45

Mallorca er et af verdens absolut mest populære destinationer, når det kommer til cykelturisme. Særligt i foråret, hvor også i tusindvis af danskere rejser til den spanske middelhavsø.

For nyligt åbnede en ny cykelbutik på Mallorca. En såkaldt Pop-Up Store for det nyere high-end cykeltøjmærke Isadore Apparel, der har det professionelle, tjekkiske brødrepar Martin og Peter Velits som stiftere og ejere.

I opstarten af butikken har dog også danske Jesper Grundahl fra Isadore Apparel Scandinavia spillet en væsentlig rolle. Og yderligere dansk - og skandinavisk - bliver det af, at butikken, som ligger ved havnen i Port D’Alcudia på øens nordøstlige kyst, holder til i samme hus, som har den svenskejede cykeludlejning Bikehead og den danske cykelguide Kennet Kirkensgaard, der står bag Bike_nnet, boende.

Med en TV-skærm, som viser cykelløb, mange andre accessories til salg, cykelbøger at bladre i (og købe), en terrasse, hvor man kan nyde en kaffe, er tanken, at huset kan blive et rigtigt ’hænge-ud’ sted for cykelturister. Ikke mindst de danske, som i massevis rejser til Mallorca i disse måneder.

Af samme årsag er den danske repræsentation på cykeløen da også blevet større og større år for år - og det lader intet til at skulle ændre på, da klimaet er behageligt, asfalten god og trafikanterne vant til de mange cykelryttere. Og så er mulighederne generelt særdeles gode.

350.000 cykelturister
Adskillige danske rejsearrangører hjælper nu de mange danskere til og fra øen, rundt på øen og til at leje det nødvendige udstyr. Her kan blandt flere nævnes Bravo Tours, Dan Frost Cykelrejser, PP Cycling Tours, Tour de Taxa, Veggerby Bike Camp og Bikecamp Mallorca og Dandanell Bike Rental.

Den tidligere danske banesprinter, Brian Dandanell, som står bag Dandanell Bike Rental, har ikke konkrete tal på, hverken hvor mange danskere, som med årene har etableret sig på Mallorca, eller på hvor mange danskere, som i løbet af foråret gæster øen. Men vi snakker i titusindvis, både når vi har med organiserede og selvarrangerede rejser at gøre.

”Marts og især april og maj er specielle alene på grund af det det enorme antal af cykelturister. Op mod 350.000 cykelgæster besøger Mallorca mellem uge 10 og 22,” forklarer han og tilføjer, at der er en tendens til, at flest danskere kommer til øen i den sidste uge af april.

Forår - samt sommer og ikke mindst efterår
Selv har han naturligt nok mest travlt henover foråret, og navnlig i april, men han slår samtidig gerne et slag for både sommermånederne, som af mange ellers anses for at være for varme til cykling, og for efteråret.


”Sommeren er varm, men det er så fantastisk, at varmen først starter ca. kl. 13, og de fleste kører ud mellem 7 og 8 om morgenen, og man kan dermed sagtens nå 4-5 timer på cyklen, inden temperaturen runder 25 grader,” forklarer han og siger om efteråret:

”September-oktober er nok det tidspunkt, hvor det danske cykelfolk svigter Mallorca. Men det er her, man har det mest fantastiske vejr. Sommervarmen, køligere nætter, afbrændt og modne marker med vin, figner, oliven, fersken."

"September og oktober byder også på vinfestivaller rundt omkring på øen og på ølfester,” lokker den danske cykeludlejer, der holder til i Selva på øens nordlige del, inde i landet og for foden af øens bjergrige egne.
 

Test: Trek Madone Gen. 8 SLR 9 AXS – Den ultimative aerocykel?
En af sæsonens mest omtalte cykler er næsten et perfekt blend mellem fart og vægt, hvilket giver rytteren optimale betingelser for at præstere. Uanset om man er en af de hurtigste ryttere i verden eller en almindelig motionist.
Udlev cykeldrømmen for et overkommeligt beløb
Det måtte jo komme på et tidspunkt - leasing af cykler - og dét koncept har man taget til sig og udviklet på i den silkeborgbaserede koncern Unico. 
Konkurrence: Vind en letvægts-børnecykel fra woom
Vind en børnecykel med Motionsfeltet.dk. 
EM-oversigt: Resultaterne og medaljetabel
Få her det store overblik over EM i cyklecross 2024.
Produktfokus: Favero Assioma Pro MX-2 og Assioma Duo watt-pedaler
Anders Lund har fået nyt job
Tidligere rytter og landstræner Anders Lund har nu fremtiden på plads. 
Bjarne Riis forudser stor dansk succes i Touren
Bjarne Riis forventer dansk Tour-succes næste sommer. 
Her er Tour de France-ruten 2025
Ruten til næste års Tour de France er netop blevet offentliggjort i Paris.
”Vingegaard-effekten” er stadig større trods fænomenalt hjemmebane-VM, mener træner
VM på hjemmebane i Ballerup Super Arena blev en enorm succes, og opbakningen var enorm fra de danske fans. Alligevel tror den tidligere rytter Jimmi Madsen, at en vis Tour de France-vinder appellerer mere til fremtidens ryttere.

Instagram #motionsfeltet

Motionsfeltet.dk   •   Åsvinget 5   •   9800 Hjørring   •   Tlf. 5155 8966   •   info@motionsfeltet.dk   •   Cookieindstillinger

Andet