Ovenstående er et knapt halvandet år gammelt citat fra Feltet.dk april 2022, som er fabrikeret af en frustreret sofa-manager, der atter en gang havde sat sin lid til de forkerte ryttere i kampen om pokaler, præmier og øget selvværd.
Måske skulle omtalte manager have sadlet om i tide og som den tidligere socialdemokratiske statsminister Jens Otto Krag have indset, at man har et standpunkt til man tager et nyt.
Så kunne det måske være blevet til noget større og bedre i det netop afsluttede Vuelta-managerspil end en middelmådig placering som nummer 143 og med andetholdet en tæt på fuldbyrdet katastrofe ikke langt fra den knaldrøde agterlanterne.
Mange andre (mere fornuftige, mere vidende og mere heldige) managers havde den altid smilende amerikaner blandt sine foretrukne ni. Sepp Kuss optrådte faktisk på 100 ud af de 943 tilmeldte hold. Således også hos de tre podiumvindere, der toppede listen, da de 21 etaper var overstået, og det endelige resultat gjort op efter sidste runde i Madrid.
Podiet
Bedst af alle var Per Guld Mark, der med sit "Tandemklubben" scorede 6.110 points og således gjorde sig fortjent til hæder og ære i form af guldpokal og 8.266 gode danske kroner.
Per havde ud over Sepp Kuss satset på Remco Evenepoel og gjort et par aldeles fornuftige tilkøb i form af Cian Uijtdebroeks, Filippo Ganna, Wout Poels og Marc Soler. I øvrigt den suveræne vinders første optræden som manager. Sådan!
Næstbedst var Kasper Lykkes ”Broom wagon”, der endte med 5.995 points, som blev belønnet med 4.133 kroner plus en sølvpokal mere. I modsætning til spillets vinder er Kasper en sand veteran ud i managerspil og har siden 2011 indkørt en større mængde præmier og pokaler. Kasper kan ærgre sig over at have valgt Bryan Coquard fremfor danske Andreas Kron.
Nederste trin blev indtaget af Mikael Buch og hans mundrette ”Mekanik Mik Cycling Team”, der indkørte i alt 5.816 points og dermed 2.755 kroner og bronzepokal.
Mikael er også førstegangsmanager, så en meget imponerende debut. Næste gang fravælger han givetvis Bauke Molema (0 point) - man bliver klogere for hvert spil, man deltager i.
Udover de tre øverste var der kontant afregning i form af pengepræmier af større eller mindre beløb til placeringerne fra 4 til 25.
Her er de 21 etapevindere
Derudover var der etapepræmie til 21 etapevindere i spillet. De 21 managers, der var skarpe på hver deres etape, får lov til at spendere 200 kroner i Feltet.dk’s webshop. Beløbet kunne for eksempel bruges på bogen ”Planen”, som omhandler, hvordan man bliver en succes som WorldTour-hold.
Listen over etapevindere i Vuelta-managerspillet 2023
1. etape: Bønke Boys - Bønkeboys
2. etape: Prestissimo - Karsten Nielsen
3. etape: Filskov 15 - Helmuth Hansen
4. etape: Coda - Mikkel Clausen
5. etape: Team SexoBank EasyOff - Dres Poulsen
6. etape: Los chicos rápidos - Malte Sejr Møller
7. etape: Giorgino - David Hertz-Holm
8. etape: Mias massestyrt - Mia Wolffbrandt
9. etape: Happyvinner 1 - Vuelta 2023 - Happyvinner
10. etape: Franzz - Jesper bugge
11. etape: Den store klinge - Rasmus Henriksen
12. etape: Spurt Bobby - Borup
13. etape: fgf - Frodeh
14. etape: Sam MC Cloud - Erik Bonnesen
15. etape: Team EasyOn - Camilla Andersen
16. etape: 4Maria - Rusch
17. etape: Pro-Move - Lars Clemmensen
18. etape: Fætter BR's drenge - Bjarne Rudbeck
19. etape: Kanylen - Magnus Jensen
20. etape: Tandemsklubben - Per Glud Mark
21. etape: Bob Hnud - Christopher Saarnak
Bemærk: Hver managerhold kan kun vinde en etapepræmie. Så hvis et managerhold vandt mere end en etape under Vueltaen, så gik etapepræmien videre til nummer to osv., indtil et managerhold ikke har vundet etapepræmie
Måske kan man også som virtuel cykelmanager lære et og andet ved at læse om Jumbo-Visma’s tilgang til den virkelige verden, når det gælder cykling på franske landeveje i juli måned.
Endnu flere vindere!
Sluttelig de 50 managers - placeringerne fra 26 til 75 - som vandt et gratis managerspil til sæsonen 2024, der skydes i gang januar næste år.
De skal i den anledning lige have et velmenende råd med på vejen fra den pensionerede overlærer og de 21 andre managers, der dumt nok havde troet på Geraint Thomas i Vuelta a Epaña: La’ vær!
Tillykke til alle vinderne - og bedre held næste gang til alle taberne! Vi er rigtig mange, hvis det kan trøste.
ANNONCE
ANNONCE
Vær med i klubben - find en cykelklub i nærheden af dig
Vil du også gerne deltage i cykelløb i ind- og udland?
ANNONCE
Motionsfeltet.dk • Åsvinget 5 • 9800 Hjørring • Tlf. 5155 8966 • info@motionsfeltet.dk • Cookieindstillinger