29.07.2015 @ 15:10

Den mellemste udgave af det gamle cykelløb Sjælland Rundt. Ruten var angivet til 194 kilometer.

Lørdag den 27. juni havde Køge Cykel Rings Venner kaldt til cykelløb med udgangspunkt fra torvet i Køge. Der skulle køres på tre forskellige distancer. Den lange ('Sjælland Rundt') på 294 kilometer, den mellemste ('Sjælland på Tværs') på 194 kilometer og den korte ('Køge Tours') på 104 kilometer.

 

Jeg havde valgt, at begive mig ud på 'Sjælland på Tværs', med start fra Torvet klokken 8.00. Efter starten var gået, gik det i roligt tempo ud i gennem Køge. Forrest i feltet var der en større gruppe nordmænd, som på det nærmeste stoppede op, da de ville have styr på hele holdet. Dette betød at jeg røg af sted alene sammen med en svensker, der satte et fornuftigt højt tempo. Men vi kunne efterhånden se, at der begyndte at komme et felt nede bagfra.

 

Da feltet kom op viste det sig, at det var en større gruppe, der hovedsageligt bestod af ryttere fra Herfølge. Denne gruppe kørte i et pænt tempo, samtidig med at vi fulgte ruten sydpå mod Haslev og videre til Holmegaard. Indimellem skulle de lige vente på nogle af deres holdkammerater, hvilket betød at tempoet faldt betragteligt. Men det kunne ikke betale sig, at køre fra dem da de hurtigt kom op igen.

 

Mellem Haslev og Holmegaard, hvor det gik af nogle småveje, var der et par stigninger, hvor Herfølgeholdet blev delt i to. Denne gang viste det sig dog, at de hurtige ikke ville vente på de resterende, hvorfor vi holdt farten.

 

Fra Holmegaard gik det videre syd på og syd om Næstved langs vandet. I Næstved blev vi ledt ind på en cykelsti, der følger den nye ringvej syd om byen. Da de ikke er helt færdige med denne vej, kom vi ud på et par små omkørsler. Indtil vi ramte cykelstien havde vi haft ekskorte af en racemarshall, der havde ledt os igennem trafikken. Men på cykelstien forsvandt han.

 

Da vi havde forladt ringvejssystemet rundt om Næstved gik det nordpå mod Sorø. Men først skulle vi rundt omkring Tystrup Sø. På dette stykke begyndte vi at indhente nogle af de langsomme på den lange distance. Ved Tystrup var der et depot, hvor Herfølgeholdet kørte ind da en af deres ryttere havde en defekt.

 

Herefter var vi kun fire fra den oprindelige gruppe, der fortsatte ud i det pænt kuperede terræn omkring søen. Vi havde nu fået en del af rytterne fra den lange distance på slæb. Men de forsvandt lige så stille, efterhånden som tempoet blev for hårdt for dem.

 

Vest og nordsiden af Tystrup sø er pænt kuperet og jeg synes nu, at min cykel var begyndt at bliv lidt tung at trække rundt. Men da vi på nordsiden af søen også ramte ind i en god gang modvind, slog jeg det hen med at det bare var vinden, der gjorde det hårdt. Da vi nærmede os Sorø blev vi indhentet af de hurtigste ryttere fra næste startgruppe (det var ligeledes løbets hurtigste). Disse ryttere satte et pænt hårdt tempo, indtil de drejede ind på depotet i Store Merløse.

 

Nu var vi så igen kun fire ryttere der tog hul på bakkerne omkring Tølløse. Her fik jeg på et tidspunkt problemer med at følge de andre 3 op ad en af bakkerne. Da jeg kort tid efter så ned på min bagbremser, fandt jeg ud af hvorfor min cykel pludseligt var blevet så tung at træde. Min bagbremse, var blevet slået skæv og sad fast mod den ene side af hjulet. Da jeg efter 25 kilometer fandt en servicestand på depotet i Kirke Saaby, viste det sig at fjederen, der skal trække bremsekloen tilbage var knækket. Mekanikeren kunne justere bremseren og jeg kunne få en udmærket tur de sidste 35 kilometer til mål.

 

Fra depotet i Kirke Saaby gik det stille og roligt sydøst på mod Køge og målet. Der blev kørt af en række småveje, men der var ikke de store stigninger på dette stykke. Jeg begyndte nu at overhale en del af rytterne, på den korte distance, som var flettet sammen med vores distance.

 

Der var rigtig mange vejvisningsskilte i starten af løbet. Men på det sidste stykke ind mod mål var det som om der blev færre skilte. Nogen gange kom jeg faktisk lidt I tvivl om hvorvidt jeg havde overset et skilt. Men så kom der heldigvis et nyt skilt - så jeg fulgte ruten hele vejen rundt.

 

Det sidste stykke ind mod mål var brostensbelagt og da der var kommet lidt vand i løbet af dagen, kunne der godt være lidt glat.

 

I startpakken havde vi fået en billet til en øl eller vand som blev nydt i fulde drag efter lige godt seks timers cykling. Jeg havde inden løbet satset på en tid under seks timer. Jeg endte på 6.06, hvilket er godkendt eftersom jeg måtte på værksted og kørte omkring 50 km med en hængende bagbremse.

 

Ruten var I følge arrangørerne opmålt til 194 kilometer. I følge min computer havde jeg i alt kørt 200 kilometer da jeg kom i mål.

Produktfokus: Favero Assioma Pro MX-2 og Assioma Duo watt-pedaler
Anders Lund har fået nyt job
Tidligere rytter og landstræner Anders Lund har nu fremtiden på plads. 
Bjarne Riis forudser stor dansk succes i Touren
Bjarne Riis forventer dansk Tour-succes næste sommer. 
Her er Tour de France-ruten 2025
Ruten til næste års Tour de France er netop blevet offentliggjort i Paris.
”Vingegaard-effekten” er stadig større trods fænomenalt hjemmebane-VM, mener træner
VM på hjemmebane i Ballerup Super Arena blev en enorm succes, og opbakningen var enorm fra de danske fans. Alligevel tror den tidligere rytter Jimmi Madsen, at en vis Tour de France-vinder appellerer mere til fremtidens ryttere.
Grand Tour-etape slutter i Slovenien ifølge medie
Skal man tro det slovenske medie Siol, får Slovenien en etapeafslutning i næste års Giro d’Italia. 
Stor VM-oversigt: Få alt det bedste fra danskernes magi i Ballerup
En stor uge ved VM i banecykling i Ballerup er slut, og der har været danske succesoplevelser på stribe. Feltet.dk har her samlet alle reaktionerne fra danskerne hele ugen.
Vingegaard-beslutning revses af Bruyneel: Ikke en grund
Jonas Vingegaards beslutning om at afslutte sin sæson tidligt undrer Johan Bruyneel.
Følg Lombardiet Rundt på Feltet.dk's app
Kom helt tæt på Lombardiet på Feltet.dk's app. Følg danskernes kamp imod Tadej Pogacar og co. 

Instagram #motionsfeltet

Motionsfeltet.dk   •   Åsvinget 5   •   9800 Hjørring   •   Tlf. 5155 8966   •   info@motionsfeltet.dk   •   Cookieindstillinger

Andet