Meget tidligt om morgenen den 29. juni drog jeg sammen med en flok cykelkammerater mod Flensborg for at prøve kræfter med Hærvejsløbet.

Løbet skulle være en test af mit knæ, efter det havde sagt stop 600 kilometer inde i RAD Xtreme. Fire uger var gået med meget små ture og ingen belastning, så det var med en hvis spænding, at jeg stod på havnen i Flensborg en dejlig varm sommermorgen.

Vi ankom i god tid, fik hentet vores startnumre og vi fik en kop kaffe og en sandwich, som blev serveret til alle deltagere.

En dejlig start og fin service

Klokken 7.40 kom vi afsted i en lille gruppe og nordpå det gik. Inden længe passerede vi grænsen ved en af de mindste grænseovergange jeg har set.

Lidt hyggeligt at se og vupti var grænsen passeret uden pas. Vejret var med os. Sol og svag vind og inden længe fik vi samlet en god gruppe.

I fin fart bugtede vi os op mod første depot efter godt 50 kilometer. Et hurtigt besøg, hvor der bare skulle lidt vand til - og vi var afsted igen.

Næste depot i Vojens kørte vi forbi og kursen var sat mod Vejen, hvor rygterne fra dem der havde kørt løbet tidligere sagde, at der ventede en lun ret.

Vi fik sat cyklerne på holderne og gik ind og konstaterede, at rygterne var sande. Lækkert og tiltrængt med en god og velsmagende  gryderet efter cirka 120 Kilometer.

På vej ud efter cyklerne igen, spurgte jeg efter en hel banan i stedet for de halve, der lå ved bordet og straks løb en af hjælperne efter bananer til mig og gutterne. Videre nordpå og det i bagende solskin på veje der indbød til cykelløb.

God rute - knækket gearkabel og ondt

På intet tidspunkt på turen sad jeg med følelsen af en kedelig strækning. Stor ros til arrangørerne for at lave en så lang rute, på så gode og cykelvenlige veje.

Depoterne undervejs var rigtig gode og med noget for enhver smag. Især suppen ved Nr. Snede depotet gik lige i benene, som efterhånden var lidt trætte og knæet, som skulle testes, gjorde nu ondt.

Jeg overvejede at stoppe - og havde det været på en træningstur, havde jeg gjort det. Men løbet, stemningen, vejret, ja det hele gjorde, at jeg fortsatte. På vej mod Funder-depotet knækkede en i gruppen sit gearkabel. Han kæmpede sig op til depotet, og mens kagen blev sat til livs, fik han for en flad halvtredser påsat nyt kabel og finjusteret gearet.

Det er bare super service, at det lige kan laves i depoterne og så til meget fordelagtig pris. Afsted igen mod Viborg og på en af de sidste bakker fik vi skabt lidt splittelse i gruppen og gav den det sidste gas ind til målstregen, inden paradekørslen gennem byen.

Fedt efter så mange kilometer at køre lidt ræs - bare lidt ærgerligt, at vi blev dæmpet ved målstregen og ikke måtte spurte om de betydningsløse pladser.

Om det er førstepladsen eller nummer 99 man spurter om, så giver det bare lidt sjov at køre om det, men der har måske været et uheld tidligere, som har sat en dæmper på det.

Flot stemning i Viborgs gader

Så var den officielle distance kørt og i højt humør rullede vi gennem Viborgs gader med mange tilskuere som klappede og viftede med flag.

Skønt med så meget opbakning efter en lang dag i sadlen, og humøret blev bestemt ikke mindre, da vi nåede paradepladsen og et par velfortjente fadøl blev hældt op.

Så kunne vi sidde der og fortælle røverhistorier om, hvor trætte de andre var og hvor meget overskud, som man selv havde haft undervejs.

At knæet gjorde ondt var næsten glemt og i sidste ende holdt det og har ikke givet problemer efterfølgende.

Konklusionen på en dag op gennem Jylland er helt klart, at det skal gøres igen, for det var et fedt løb med en fed rute, god service og et godt arrangeret løb med en super slutning inde midt i byen med livemusik og rigtig god stemning.

Hærvejsløbet for helt klart besøg af mig igen. Måske overvejer du det selv? 2020 tilmeldingen er netop åbnet.

Søren Borup Andersen

Team Motionsfeltet.dk PREMIUM