Jeg tilmeldte mig i kategorien Herre Racer, idet jeg ikke har en enkeltstartscykel.

Løbsserien køres over 4 afdelinger - 4 tirsdage med 14 dages mellemrum.

Der er en fotograf med til alle afdelinger, og stedet hvor hun står er nøje udvalgt.

1.afdeling i Søsum: 8,7 kilometer

Jeg mødte op til 1. afdeling og straks kunne man mærke stemningen, den var andeledes end til almindelige motionsløb. Den var god, hyggelig, sjov, venskabelig og koncentreret trods vejret. Det var koldt (4 grader) og blæsende (13 km/t). Faktisk var det så koldt at lodtrækningspræmierne blev trukket, og hvis man ikke var til stede, kunne man få sin præmie til næste afdeling. Rigtig godt træk.

Jeg købte min chip ( LAPIO), som er min til resten af serien og til mange andre arrangementer.

Jeg fik monteret chip og rygnummer, og gjorde mig klar til opvarming. Nogle ryttere sad på ruller og varmede op, mens de fleste tog en runde eller 2 på ruten.

Ruten var 8,7 km med 96 højdemeter. Starten lå på toppen af stejl bakke, og den var ikke sjov - og slet ikke når man er presset….

Så starten var ned af bakken og op igen, få hundrede meter fladt og så lige over i rundkørsel.

Ruten var godt afmærket og ved kritiske steder var der en flagpost f.eks. ved rundkørslen.

Ruten var ellers fin, da man ellers skulle dreje til højre. Cirka halvvejs kom man ud i vinden og det åbne stykke og benene syrede hurtig til.

Opløbet var til højre i rundkørslen, lidt fladt, ned ad bakke og så stejlt opad.

Mit mål var at slutte med et snit over 30, og det lykkedes til stor overraskelse for mig selv. Resultatet blev 30,4 i snit, men ikke i nærheden af podiet.

Vinderen kørte med 44,8 i snit og slog mig med 5,32 minutter, hvilket er til at føle på.

Men en rigtig god oplevelse.

2. afdeling i Sengeløse: 17,2 kilometer

Efter øretæven fra 1. afdeling, skulle der køres lidt mere klogt, og nu kendte jeg mig selv lidt bedre.

Jeg havde ændret på min træning, for at blive bedre. Jeg trænede mere i ”sweet spot”, hvilket jeg syntes hjalp.

Ruten var nu 17,2 kilometer og 115 højdemeter, hvilket var noget længere end sidst. Jeg ”frygtede”  at få en øretæve igen og ikke nå mit mål, som igen var et snit over 30.

Vejret var ikke meget bedre denne tirsdag aften i Sengeløse; 11 grader og vinden var 19 km/t.

Min opvarmning var de sidste 3,5 kilometer af ruten, hvilket var en hurtig del, rullende bakker i medvind efter noget fladt.

Starten gik ved Brugsen og så ud gennem byen. Da man nåede ud af byen ramte vinden hårdt. Der var fladt og ingen læ. Her ramte syren hårdt.

Da man nåede væk fra det åbne stykke og drejede til højre, kom der mange små korte bakker, men de trak pulsen helt op i max, og jeg måtte ”hvile” lidt, så jeg satte farten ned til omkring de 30. Da pulsen var kommet ned igen, satte jeg farten op, hvorefter følelsen var god. MEN så kom der lige nogle flere små korte bakker og benene døde igen. Pulsen var helt i top igen og farten faldt til under de magiske 30.

Nu kom det stykke jeg havde prøvekørt, og her gik det godt. Den rytter som lige var fløjet forbi mig, kørte ikke længere meget hurtigere end mig. Her kunne jeg virkelig bruge den sidste power og kørte 45 km/t de sidste 3 kilometer.

Vinderen kørte 46 i snit, mens jeg kørte 31,7 i snit, hvilket jeg er MEGET stolt over.

Hvis vi tæller tid, så tabte jeg med 10,13 minutter.

 
3.afdeling i Buresø: 19,9 kilometer

Jeg kørte ikke denne afdeling, grundet træthed efter Grejsdalsløbet.

4. afdeling i Blovstrød: 24 kilometer

Finalen - Nu skulle den have gas. 24 kilometer med 44 højdemeter, og så næsten på hjemmebane. Ruten var 2 x 12 kilometer.

Jeg var klar. Opvarmning bestod i at cykle derud. Efter 5 kilometer begyndte det at regne og det blæste lidt op. Vi endte med en vind på 24 km/t.

Da jeg ankom til starten, fik jeg lige en snak med 2 af flagposterne og sluttede af med et besøg hos mekanikeren, som lige justerede lidt på forskifteren.

Nu var jeg klar. Jeg stod klar i rækkefølgen, da en af damerne må trække sig fra starten, fordi hun punkterede under opvarmningen.

Starten gik og jeg kom godt fra start. Hurtigt op i fart og så til højre ind gennem skoven.

Det gik fint indtil jeg kom forbi Sjælsmark kaserne, og bakkerne meldte deres ankomst. Her kom syren frem, og beviste at jeg ikke træner nok i denne disciplin.

Jeg kom ellers fint frem til mellemtiden og starten. Den næste lille bakke bragte syren frem igen, så det meste at turen ind gennem skoven gik med at få pulsen ned, så der ville være noget til det sidste stykke hjem, hvilket gav pote. Tiden efter Sjælsmark kaserne blev den samme som før, men det holdt godt nok hårdt.

Da jeg nåede sidste sving var der ikke meget tilbage, så selvom jeg var oppe og stå, øgede jeg ikke farten synderligt.

Vinderen kørte 44,2 i snit, mens jeg kørte 31,1 i snit, hvilket jeg er tilfreds med.

Så når vi tæller tid, så tabte jeg med hele 13,23 minutter.

Konklusion

Hvis man gerne vil teste sig selv, så kan Chrono Cup klart anbefaldes.

Jeg har lært meget om mig selv på cyklen, og jeg skal HELT klart køre ”RØD TYR” og ”CHRONO SENSOMMER”. Det er samme arrangør, samme set-up og mange af de samme ryttere.

Stemningen er rigtig god. Den er mere hyggelig end normale motionsløb. Folk står og følger med på den opstillede computer og tjekker sine konkurrenters tider ud. Der er både øl og vand til rytterne, samt lidt læsestof til at tage med hjem.

Der er en mekaniker, som kan lave små reparationer og små justeringer.

Så hvis denne gode stemning også er til stede ved ”RØD TYR” og ”CHRONO SENSOMMER” så skal jeg også have en enkeltstartcykel, for denne stemning er fantastisk, og KAMPEN med/mod sig selv er guld værd.