I dag præsenteres det første WorldTour-løb nogensinde på dansk grund, Tour of Scandinavia. Kvindecykling er i hastig vækst, og arrangørerne af det nye WorldTour-løb er derfor stolte over at kunne præsentere det nye skandinaviske etapeløb på kvindernes WorldTour.
Løbets første etape har start i København tirsdag den 9. august 2022 og mål i Helsingør, og løbet strækker sig over seks etaper og tre lande fra 9.-14. august 2022.
Du kan se hele offentliggørelsen på Feltet.dk, hvor arrangørerne bag Tour of Scandinavia vil guide jer igennem løbets baggrund, etaper med mere.
Der vil også være interviews med nogle af de aktuelle ryttere - blandt andre Cecilie Uttrup Ludwig.
Feltet.dks samarbejdspartner Discovery har sikret sig rettigheder til at vise løbet, så du kan allerede nu glæde dig til en massiv dækning på Feltet.dk, når etapeløbet afvikles til august.
Præsentation starter klokken 17.00 og varer cirka et par timer. Du kan se hele offentliggørelsen af Tour of Scandinavia herunder.
Det ved vi på forhånd
Løbet består af seks etaper og går gennem tre nordiske lande - fra Kongens Nytorv i København, via Helsingør, langs Sveriges vestkyst, over de norske fjelde, frem til målet i Halden i Norge. Næsten 1.000 kilometer med deltagelse af hele verdenseliten indenfor kvindecykling.
Der er lagt op til en fantastisk første etape, når verdens bedste kvinderyttere klikker i pedalerne med kurs fra startbyen København til målbyen Helsingør; to historiske byer, der således danner kulissen for første etape og de allerførste kilometer i løbets historie.
ANNONCE
ANNONCE
Vær med i klubben - find en cykelklub i nærheden af dig
Vil du også gerne deltage i cykelløb i ind- og udland?
ANNONCE
Motionsfeltet.dk • Åsvinget 5 • 9800 Hjørring • Tlf. 5155 8966 • info@motionsfeltet.dk • Cookieindstillinger