Hvis man så gårsdagens etape af Belgium Tour, så man Jan-Willem van Schips (Beat Cycling) lidt specielle styr, der umiddelbart gik imod de regulationer, som UCI gennemførte omkring styr og positioner per 1. april.
Styret betød også, at Van Schip ikke måtte stille til start på dagens etape.
Ifølge Beat Cycling gav UCI dog tilladelse til, at Van Schip måtte køre med styret, noget de så fortrød efter at have set etapen.
“Diskvalifikation er baseret på det ABB-styr, som Jan-Willem benyttede sig af gennem etapen og som - ifølge en UCI-udtalelse - er tilladt,” skrev holdet på de sociale medier og tilføjede:
“På morgenen før starten af tredje etape diskuterede vi vores intention omkring at køre med styret med UCI. Her fik vi grønt lys til at starte med ABB.”
Direktøren for Golazo Sports, der står bag Belgium Tour, udtaler om diskvalifikationen:
“På morgenen før etapen, blev Van Schips styr godkendt af en UCI-kommissær. Men UCI har afvist det på baggrund af TV-billederne,” forklarer Christophe Impens.
ANNONCE
ANNONCE
Vær med i klubben - find en cykelklub i nærheden af dig
Vil du også gerne deltage i cykelløb i ind- og udland?
ANNONCE
Motionsfeltet.dk • Åsvinget 5 • 9800 Hjørring • Tlf. 5155 8966 • info@motionsfeltet.dk • Cookieindstillinger