Sort kaffe og hvide sokker - Takt, tone og traditioner på landevejen er skrevet af journalist Tonny Vorm i samarbejde med Danske Professionelle Cyclisters Club, der tæller blandt andre: Brian Holm, Bjarne Riis, Rolf Sørensen og Jesper Skibby.
Skal cykelsokker være hvide eller sorte? Hvordan sidder man rigtigt på en cykel? Og hvem er den mest ’lirens’ væddeløber - Anquetil, Moser eller de Vlaeminck?
Når cykelryttere mødes, bliver den slags emner diskuteret stolpe op og stolpe ned og krydret med et væld af underholdende anekdoter fra landevejen.
I denne bog er 12 af Danmarks bedste cykelryttere gennem tiderne samlet til en snak om deres metier. Resultatet er et festfyrværkeri af cykelhistorier. De fortæller om deres største genistreger og værste taktiske brølere - og deler rundhåndet ud af tips og tricks om blandt andet cyklen, tøjet og træningen.
De 12 stjerneryttere er uenige om meget, men slår tre ting fast én gang for alle: Man drikker ikke kaffe med en cykelhjelm på hovedet. En cykel skal være ren, når man møder til træning. Og Moser var en toplirens væddeløber.
Bogen er en gave til passionerede cykelfans og dedikerede motionister.
BESTIL BOGEN OG BRUG RABATKODEN: "FERIE". SÅ FÅR DU 20% PÅ ALLE VARER!
ANNONCE
Vær med i klubben - find en cykelklub i nærheden af dig
Vil du også gerne deltage i cykelløb i ind- og udland?
ANNONCE
Motionsfeltet.dk • Åsvinget 5 • 9800 Hjørring • Tlf. 5155 8966 • info@motionsfeltet.dk • Cookieindstillinger