07.11.2014 @ 21:03

Efter en særdeles vellykket messe i Kjellerup i oktober, ruller CykelSportMessen den 8. og 9. november videre til Roskilde. I år kommer der flere udstillere, flere spændende foredrag og tilskuerpræmier for over 50.000 kroner. Feltet.dk og Motionsfeltet.dk er også på plads.

Når borgmester Joy Mogensen holder åbningstalen til CykelSportMessen lørdag, er det syvende gang, messen tiltrækker entusiaster fra hele Sjælland, enkelte besøgende kommer sågar helt fra Sverige. Arrangørerne har for længst meldt udsolgt af stande, så Roskilde Kongres- og Idrætscenter vil være proppet med udstillere, der viser det nyeste udstyr. Samtidig har flere store navne og organisationer meldt deres ankomst.

 

Traditionen tro er CykelSportMessen også en salgsmesse, hvor gæsterne ikke alene kan orientere sig om de spændende nyheder til den kommende sæson, men også købe dem. Arrangør Jan Marker lover et væld af tilbud, så adgangsbilletten kan hurtigt give en ekstra gevinst, hvis man benytter sig af de mange gode tilbud.

 

"Vi har vokseværk, og derfor udlodder vi i år præmier for over 50.000 kroner, som der trækkes lod om blandt dem, der har købt billetten online. Det koster kun 50 kroner for en dag og 85 kroner for to dage, og billetten kan gå hen at blive meget værd, hvis man er blandt de heldige vindere," siger Jan Marker.

 

Præmierne rækker fra cykeltøj, elektronik og træningsudstyr til en komplet Principia C40 racercykel til en værdi af 25.000 kroner.

Mød Feltet.dk og køb den nye årbog

Feltet.dk vil også være på messen i Roskilde, hvor du kan købe den nye Feltet.dk cykelårbog, som netop er udkommet. Bogen er en 270 siders lækker bog i A4-format med masser af lækre billeder og tekster om cykelåret 2014. Hvis du ikke kan vente til Roskilde Messen, så kan du også købe bogen på www.feltet.dk/webshop.

Du har også mulighed for at få en snak med folkene bag Feltet.dk, Fanpicks.dk, CyclingQuotes.com samt det kommende motionscykelstie Motionsfeltet.dk. Du kan også køre mere om 24 timers cykelløbet Race24, som afvikles på Ring Djursland den 13.-14. juni 2015.
 

CykelSportMessen Øst, Roskilde Kongres- og Idrætscenter.

Lørdag den 8. november klokken 10-17

Søndag den 9. november klokken 10-16

Entre 50 kroner per dag eller 85 kroner for begge dage

Hele præmielisten samt oversigt over udstillere og foredrag kan se på hjemmesiden www.cykelsportmessen.dk

Udlev cykeldrømmen for et overkommeligt beløb
Det måtte jo komme på et tidspunkt - leasing af cykler - og dét koncept har man taget til sig og udviklet på i den silkeborgbaserede koncern Unico. 
Konkurrence: Vind en letvægts-børnecykel fra woom
Vind en børnecykel med Motionsfeltet.dk. 
EM-oversigt: Resultaterne og medaljetabel
Få her det store overblik over EM i cyklecross 2024.
Produktfokus: Favero Assioma Pro MX-2 og Assioma Duo watt-pedaler
Anders Lund har fået nyt job
Tidligere rytter og landstræner Anders Lund har nu fremtiden på plads. 
Bjarne Riis forudser stor dansk succes i Touren
Bjarne Riis forventer dansk Tour-succes næste sommer. 
Her er Tour de France-ruten 2025
Ruten til næste års Tour de France er netop blevet offentliggjort i Paris.
”Vingegaard-effekten” er stadig større trods fænomenalt hjemmebane-VM, mener træner
VM på hjemmebane i Ballerup Super Arena blev en enorm succes, og opbakningen var enorm fra de danske fans. Alligevel tror den tidligere rytter Jimmi Madsen, at en vis Tour de France-vinder appellerer mere til fremtidens ryttere.
Grand Tour-etape slutter i Slovenien ifølge medie
Skal man tro det slovenske medie Siol, får Slovenien en etapeafslutning i næste års Giro d’Italia. 

Instagram #motionsfeltet

Motionsfeltet.dk   •   Åsvinget 5   •   9800 Hjørring   •   Tlf. 5155 8966   •   info@motionsfeltet.dk   •   Cookieindstillinger

Andet