At klæde sig på til vintertræning kan være lige så udfordrende som turen selv. At finde den rigtige kombination af varme, synlighed, ventilation og stil kan føles som en umulig opgave.
Der er dog en række brands, som investerer tid og ressourcer i at finde den rette typer af materialer, som både er funktionelle og stilfulde.
Et af de brands er Isadore - grundlagt af de tidligere proffer og brødre, Martin og Peter Velits.
Til denne vinter har de netop lanceret Medio-jakken, som er et af de mest imponerende produkter til vinterbrug, som har forladt den slovakiske fabrik. Med Isadores Medio-jakke er det let at kombinere stil og sikkerhed.
Selv om Isadore er mest kendt for at være et brand, der fokuserer på at benytte naturlige materialer som Merino-uld, så er det tydeligt, at de har ambitioner om at lave en række produkter i tekniske materialer også. Den nye Medio-jakke illustrerer dette tydeligt.
“At køre ude i dystert vejr er hårdt nok uden at skulle bekymre sig om at blive ramt af en bil bagfra” forklarer Martin Velits - grundlægger og designer hos Isadore.
”Derfor har vi ønsket at lave en jakke som er varm, vandskyende og attraktiv uden at gå på kompromis med rytterens sikkerhed” fortsætter han.
Blandingen af vind- og vandtætte materialer er ikke de eneste egenskaber, som får Medio-jakken til at skille sig ud i mængden.
Det er snarere brugen af højreflekterende materialer over en stor del af jakken, som umiddelbart synes sorte og underspillede, men som forvandler sig til at reflekser, når de rammes af lyset fra en bil.
Det er den slags detaljer, som ikke blot holder sig varm, men potentielt kan redde dit liv på en træningstur.
ANNONCE
ANNONCE
Vær med i klubben - find en cykelklub i nærheden af dig
Vil du også gerne deltage i cykelløb i ind- og udland?
ANNONCE
Motionsfeltet.dk • Åsvinget 5 • 9800 Hjørring • Tlf. 5155 8966 • info@motionsfeltet.dk • Cookieindstillinger