07.06.2017 @ 14:19

Forberedelserne til Gran Fondo Denmark 2017 i Holbæk skrider sikkert frem - helt efter planen. 

Ruterne er på plads, og tilmeldingerne tikker løbende ind. Foreløbig er ryttere fra tolv forskellige nationer tilmeldt Grand Fondo Denmark, der afvikles med en enkeltstart den 12. august og Gran Fondo samt Gran Medio landevejsløb den 13. august. Det hele foregår fra udgangspunktet i centrum af Holbæk, der vil komme til at emme af international cykelstemning.

 

"Det giver altid en helt specielt stemning ved cykelløb, når der deltager ryttere fra hele verden. Alle er lidt mere tændte, og det er fedt at se på, hvad rytterne fra de andre nationer har af udstyr og tøj," forklarer Danmarks Cykle Unions eventmanager, Jens Kasler.

 

Eventmanageren understreger desuden, at der vil være masser at se på for tilskuerne. Der er nemlig også andre events, der finder sted.

 

"Vi vil have expo-område, og så skal man huske på, at der afvikles både en afdeling af PostNord Cuppen og U19 Demin Cuppen. Altså en mulighed for at se cykelløb på det allerhøjeste hjemlige niveau."

 

Gran Fondo Denmark er et kvalifikationsløb til UCIs Gran Fondo World Championship, der afvikles i slutningen af august i franske Albi. De bedste 25 procent i hver aldersklasse kvalificerer sig til finalen.

 

Ruten til Gran Fondo Denmark 2017 bliver den måske hårdest mulige på Sjælland. Hele 17 afmærkede stigninger er på den 177,6 kilometer lange rute heriblandt kendte stigninger som Kårupbakke, Asnæs Indelukke og Høve Stræde. Alle stigninger, der flere gange har været en del af Post Danmark Rundt, er berygtet i cykelkredse. Medio Fondo ruten, der er for damer samt for herrer over 60 år, er på 124,3 kilometer, og enkeltstartsruten er på 25,6 kilometer.

 

Foreløbig er ryttere fra følgende nationer tilmeldt Gran Fondo Denmark: Danmark, Sverige, Norge, Tyrkiet, Australien, Frankrig, Rusland, Tyskland, Storbritannien, Singapore, Litauen og Portugal.

 

Teammotionsfeltet.dk kører ligeledes Grand Fondo Denmark og har kørt ruten igennem på forhånd. Se en video fra gennemkørslen herunder.

 

Test: Trek Madone Gen. 8 SLR 9 AXS – Den ultimative aerocykel?
En af sæsonens mest omtalte cykler er næsten et perfekt blend mellem fart og vægt, hvilket giver rytteren optimale betingelser for at præstere. Uanset om man er en af de hurtigste ryttere i verden eller en almindelig motionist.
Udlev cykeldrømmen for et overkommeligt beløb
Det måtte jo komme på et tidspunkt - leasing af cykler - og dét koncept har man taget til sig og udviklet på i den silkeborgbaserede koncern Unico. 
Konkurrence: Vind en letvægts-børnecykel fra woom
Vind en børnecykel med Motionsfeltet.dk. 
EM-oversigt: Resultaterne og medaljetabel
Få her det store overblik over EM i cyklecross 2024.
Produktfokus: Favero Assioma Pro MX-2 og Assioma Duo watt-pedaler
Anders Lund har fået nyt job
Tidligere rytter og landstræner Anders Lund har nu fremtiden på plads. 
Bjarne Riis forudser stor dansk succes i Touren
Bjarne Riis forventer dansk Tour-succes næste sommer. 
Her er Tour de France-ruten 2025
Ruten til næste års Tour de France er netop blevet offentliggjort i Paris.
”Vingegaard-effekten” er stadig større trods fænomenalt hjemmebane-VM, mener træner
VM på hjemmebane i Ballerup Super Arena blev en enorm succes, og opbakningen var enorm fra de danske fans. Alligevel tror den tidligere rytter Jimmi Madsen, at en vis Tour de France-vinder appellerer mere til fremtidens ryttere.

Instagram #motionsfeltet

Motionsfeltet.dk   •   Åsvinget 5   •   9800 Hjørring   •   Tlf. 5155 8966   •   info@motionsfeltet.dk   •   Cookieindstillinger

Andet