Hvad skal der egentligt til for at drive et stort cykelhold økonomisk? Egentligt ikke meget mere end hvad en Superligaklub i fodbold har af budget. Et mindre hold som FDJ har i mange år kørt med et budget på cirka 50 millioner kroner. Det er altså nok til at være en fast del af de store cykelløb og komme med i cykelsportens diamant - Tour de France.
Men hvorfor giver det mening at sponsorere et cykelhold fremfor et fodboldhold? I cykelsporten kan du f.eks. modsat fodbold få holdet opkaldt efter din virksomhed. Det har gulvfirmaet Quick-Step Floors f.eks. gjort i mange år, og hver gang verdens mest vindende cykelhold kører først over målstregen, så bliver virksomheden eksponeret, hvilket sponsorer ikke gør på samme måde, når Real Madrid vinder i fodbold. Her bliver sponsornavnet ikke nævnt. Dette faktum gør cykelsponsoraterne særligt attraktive for virksomhederne.
Danmark er en sand cykelnation
At cykling er en folkesag i Danmark, kan der vist ikke være tvivl om. Faktisk cyklede danskerne hele 2,86 milliarder kilometer i 2017. Det svarer til et gennemsnit på 1,6 km om dagen for hver dansker. Hertil tog vi cyklen lidt over hver fjerde gang, når vi bevægede os mindre end fem kilometer fra A til B. 16% af gangene valgte vi cyklen fremfor et andet transportmiddel uanset længden af vores rejse. Det er imponerende tal, som, ifølge Vejdirektoratets rapport "Nøgletal om vejtransport" og Cycling Embassy of Denmarks "Facts about Cycling in Denmark" gør Danmark til Europas andenstørste cykelnation - kun overgået af Holland.
Og netop i disse tal ses en af grundende til den store interesse for sponsorater af cykelholdene. Danskernes opbakningen til cykling viser sig nemlig ligeledes i interessen for de professionelle cykelløb, og mange cykelfans sidder i øjeblikket klistret til skærmen for at se Giro d’Italia.
Her vil seerne kunne følge Quick-Step Floors og danske Michael Mørkøv. Storholdet bærer for fjerde sæson i træk det blå og gule logo fra dagligvarekæden Lidl på trøjerne.
Foto: Quick-Step Floors bærer for fjerde år i træk det velkendte Lidl-logo
Sponsoratet er et eksempel på, at de professionelle cykelhold er attraktive for virksomhederne på flere niveauer - og ikke kun via holdnavnene:
”Danmark er i den grad en cykelnation med en stærk tradition for at tage den tohjulede på arbejde, i skole eller for motionens skyld. Hertil har vi også nogle fantastisk professionelle ryttere, som gang på gang markerer sig i de store løb,” forklarer marketingchef for Lidl, Heidi Vittrup til Feltet.dk. Hun tilføjer:
”Disse stolte traditioner vil vi selvfølgelig gerne bakke op om i Lidl. Derfor er det helt naturligt for os at sponsorere et cykelhold som Quick-Step Floors.”
Sponsoratet følger Lidls strategi
Tiden hvor virksomhederne kommer med en pose penge og får et logo på tøjet er efterhånden mere og mere sjældent set. Der skal mere til, og sponsoraterne skal indgå i en større sammenhæng.
Flere og flere virksomheder arbejder med deres sponsorater, og det gør man også hos Lidl, hvor titlen af ”Official Fresh Food Partner” relaterer sig direkte til et af kædens vigtigste fokusområder, som er friskt frugt og grønt. Et fokus, som har resulteret i, at Lidl Bondovej i Odense og Lidl Thisted begge har vundet Landbrug & Fødevarers ”Frugt- og Grøntpris” i henholdsvis 2015 og 2017.
Foto: Quick-Step Floors og Michael Mørkøv har allerede markeret sig i året Giro d’Italia.
Dette er ikke gået ubemærket hen for Michael Mørkøv, som glæder sig over samarbejdet med Lidl: “Som alle cykelryttere har jeg et stærkt personligt fokus på træning, sundhed og ikke mindst kost. For at kunne præstere på højeste niveau, skal alt dette passe sammen, og her er maden selvfølgelig meget vigtig. Derfor er jeg glad for, at Lidl engagerer sig i cykelsporten som sponsor for mit hold, Quick-Step Floors. For uden mad og drikke duer helten ikke - uanset om man giver den gas på landevejen eller følger løbet fra hjemmefronten.”
Lidl er for fjerde sæson i træk Official Fresh Food Partner for Quick-Step Floors, og holdet bliver fulgt tæt af de mange cykelinteresserede Lidl-ansatte rundt omkring i landet.
”Frisk frugt og grønt er en mærkesag i Lidl, og det er derfor en ære at være Official Fresh Food Partner for Quick-Step Floors. Vi glæder os til at vise flaget endnu mere i Giroen og de kommende løb, og så krydser vi selvfølgelig fingre for Michael Mørkøv og de andre danske ryttere," smiler Heidi Vittrup.
Du kan følge Quick-Step Floors og resten af feltet i årets Giro d’Italia helt frem til løbets afslutning i Rom den 27. maj. Indtil videre er det blevet til to etapesejre til italienske Elia Viviani efter stor hjælp fra Mørkøv.
Se Elia Viviani fortælle om sponsoratet med Lidl og QuickStep, som han skiftede til forud for denne sæson.
ANNONCE
ANNONCE
Vær med i klubben - find en cykelklub i nærheden af dig
Vil du også gerne deltage i cykelløb i ind- og udland?
ANNONCE
Motionsfeltet.dk • Åsvinget 5 • 9800 Hjørring • Tlf. 5155 8966 • info@motionsfeltet.dk • Cookieindstillinger