Ingen var bare i nærheden af Sofie Heby ved DM i Short Track.
Allerede efter første omgang førte hun med seks sekunder til den nærmeste rival, og det udbyggede hun hele vejen til afslutningen på den 11. af slagsen, hvor hun kunne fejre sin anden DM-titel på 24 timer.
”Jeg kørte jo nærmest solo hele vejen. Jeg vidste, at jeg er hurtig på nedkørslen, så jeg havde aftalt med mig selv, at hvis jeg fik fem meter, så ville jeg rykke. Det gjorde jeg så på anden omgang. Jeg kørte hårdt og aggressivt,” siger Heby til Feltet.dk.
I tiden 23 minutter rent endte stortalentet med at vinde med 1.23 til Malene Degn, som blev den eneste til ikke at blive taget med en omgang af vinderen.
Var du overrasket over, at du ikke mødte mere modstand?
”Måske lidt, men jeg lagde også virkelig hårdt ud. Det er sådan et løb, hvor, hvis du får et stort nok hul, vil dem bagved begynde at køre mere mod hinanden. Der kan gå mere taktik i den.”
Klara Sofie Skovgård Hansen tog bronzen i tæt kamp med Emma Lyngholm og Line Mygdam.
ANNONCE
ANNONCE
Vær med i klubben - find en cykelklub i nærheden af dig
Vil du også gerne deltage i cykelløb i ind- og udland?
ANNONCE
Motionsfeltet.dk • Åsvinget 5 • 9800 Hjørring • Tlf. 5155 8966 • info@motionsfeltet.dk • Cookieindstillinger