Verden har ikke været, som den plejer i 2020. Vi har været inde og været socialt afstumpede. Mere eller mindre alle Gravel Events i ind- og udland har været udskudt eller helt aflyst.
Nogen har dog tænkt ud af boksen, her i blandt Laurens ten Dam (Tidligere WorldTour-rytter), som i sommers lavede "Dirty Kanzelled" og senest her i december lavede taske firmaet Restrap et lignende event.
Dirty Kanzelled blev afholdt i sommers, da Laurens skulle have kørt Dirty Kansas, som også blev aflyst.
Dette "event" var at køre “sammen” på de sociale medier: Facebook, Instagram og Strava med hashtagget #dirtykanzelled. Det var valgfrit om, det var 100 eller 200 miles, som man ville køre. Lydik, Peter og jeg valgte den korte - ergo 160 km grus.
Fantastisk dag på cyklen, men lidt tekniske udfordringer, da Peter sprang hans kabel til bagskifteren efter cirka 40 km og 120 km ude på “møtrikken”, var måske lige at stramme den. Vi fik fingre i et nyt kabel og fik det skiftet. Derefter forløb turen glat og afsluttede med pølser på grillen og en par pilsnere ved mig.
The Solstice Challenge
The Solstice Challenge blev afholdt den tredje weekend i december i forbindelse med årets korteste dag. Solstice er engelsk for solhverv og eventet var, at man skulle køre 100 miles i løbet af to dage - den 19. og 20. december - med tagget #solsticechallege til turen på Facebook eller Instagram.
Min makker Steen og jeg havde besluttet os for at nappe de 100 miles i et hug, så er det ligesom overstået. Det kunne ikke være mere perfekt, da vi ramte den første solskins dag i tre uger.
Turen blev en kombi af transportcykling fra Vejle til Kolding og kører runden, som Mads Christensen tidligere kørte med Kasper Asgreen omkring Kolding. Ok tur, men var da lige ved at få en omgang asfaltallergi i manglen på grus. Det var en fin og flot tur, men med cirka 30% grus og hjemover var det igen transport via asfalt retur til Vejle.
Se mere om gravelcykling på www.feltet.dk/gravel
ANNONCE
ANNONCE
Vær med i klubben - find en cykelklub i nærheden af dig
Vil du også gerne deltage i cykelløb i ind- og udland?
ANNONCE
Motionsfeltet.dk • Åsvinget 5 • 9800 Hjørring • Tlf. 5155 8966 • info@motionsfeltet.dk • Cookieindstillinger