I der har fulgt med her på GOOD VIBES ONLY ved, jeg ikke just er, hvad man kan kalde en bakkepige, men af uransagelige årsager var jeg alligevel endt i Vejle en søndag morgen i selskab med mand, søn og cykler.

 

Selskabet var jo som udgangspunkt ganske udmærket, og humøret var egentlig OK ved afgang, selvom en snert af skepsis i momenter sneg sig ind på mig.

 

Ideen til turen oprandt i sidste uge, hvor sønnike og jeg besluttede af vi ville se Kongeetapen af Postnord Danmark rundt, og min mand, som EEELSKER bakker, fik straks julelys i øjnene; ”Så skal I da kører på de bakker, så I lige har mærket dem selv, inden I skal se løbet!” lød meldingen.

 

Skulle det nu også være nødvendigt??

 

Sønnike var straks med på ideen, og det maksimale krydspres var lagt. Den her blev godt nok svær at snige sig udenom.

 

Som sagt, så gjort… inden klokken var ni søndag morgen, stod vi simpelthen på en P-plads i Vejle. Klar til at tæve nogle bakker - eller noget!??!

 

 

”Jamen, skat - det er altså helt vildt SJOVT at køre på bakker…”

Den diskussion har vi haft en del gange i vores lille familie, og det er ved Gud endnu ikke lykkedes mig at få SJOVT til at rime på bakker.

 

Men OK, jeg var indstillet på at give det en chance mere, for ham jeg er gift med giver ikke så let op i forsøget på at omvende mig, og desuden har jeg ham mistænkt for, at han har planer om engang at lokke mig med på bjergtur… som i vaskeægte uendeligt lange BJERGE!!

 

Han må være et meget tålmodigt menneske…

 

For øvrigt kunne jeg også fornemme på knægten, der havde sin første tur til Vejles bakker, at det var helt trygt at have mor med som bundprop. Jeg tænker han var pænt overbevist om, så ikke at komme sidst op ;-).

 

Med en rute lagt ind på MIN Garmin, var vi klar til at trille. Godt 65 kilometer og små 1000 højdemeter var planen.

 

 

Godt så! - Ikke nok med at vi skulle køre bakker, jeg skulle også navigere ruten - der var god grobund for udfordring af GOOD VIBES ONLY i dag.

 

Turen startede fint og smukt langs Vejle Fjord og sørme om ikke vi også, blev dirigeret korrekt ind på Munken, som var dagens første udfordring.

 

Her skulle det vise sig, at der ikke gik lang tid, før både mand og søn var ude af syne… GUD hvor har vi det bare sjovt sammen her!!

 

”Samling på toppen!!” passerede svagt min øregang, da de forsvandt ud af mit synsfelt.

 

Jeg fæstnede blikket på mit overrør…

 

 

og med pulsen i det røde felt og halvkolde stænger, var det tiden at finde mit eget tråd, og få mig moslet op til toppen, hvor mand og søn frejdigt kørte i cirkler…

 

Sjovt rimede stadig ikke rigtigt på bakker… men der var jo også langt hjem endnu.

 

I parentes bemærket, lykkedes det mig da også lige at glemme, at starte den pokkers GARMIN midt i al hurlumhejet med navigation og halløj, så da vi havde kørt godt 15 kilometer og jeg lige ville tjekke hvor langt vi var, stod der bare et rundt 0… ARGHHH! Ingen registreret tid på Munken til mig i dag, men måske kunne det også være det samme ;-)

 

1 - 0 til Kiddesvej

Et af dagens  højdepunkter skulle efter sigende være den nok så berygtede Kiddesvej, der ganske vist er kort, men som stiger i omegnen af 100.000% (næsten).

 

 

Igen var jeg egentlig indstillet på at gå positivt til opgaven, men så kommer det med bakkerne, jeg ikke helt forstår;

 

Turen op går uendeligt langsomt, og på denne her bakke følte jeg mig nok som jordens tungeste menneske…

 

Er vi overhovedet helt sikre på, at tyngekraften ikke er dobbelt på netop denne plet i Vejle?? Altså, hvor fedt er det lige, det er?

 

Det er hårdt at komme op… JA! - Men på den SJOVE måde??

 

Det er en sejr at klare den… Jo jo - men igen, er det ligefrem SJOVT??

 

Der er så meget en cykelmoster ikke forstår…

 

OK, pyt! Jeg besluttede, at kæmpede for det, men stigningsprocent og manglende bakketeknik fik skovlen under mig. Jeg fik ikke vendt cyklen på tværs af vejen i tide, og efter et forgæves forsøg på at redde æren ved at skifte til at stående stilling, måtte jeg klikke ud og give op.

 

DAAAAMN! Hvor blev jeg gal på mig selv, og jeg måtte blive stående på vejen lidt, inden jeg var klar til at se mand og søn i øjnene. Jeg tror hurtigt de blev klar over, at det ikke var nu, de skulle være sjove.

 

GOOD VIBES ONLY var sat på den helt store prøve her, og gad vide, hvad kvinden der lugede ukrudt i sin indkørsel har tænkt, da jeg stod midt på vejen med panden på styret og røg ud af ørerne???

 

Det endte med 1-1 i Vejle

Efter en del flere bakker, som jeg ikke vil kede jer med detaljerede beskrivelser af, for historien gentog sig igen og igen (far og søn mod toppen i højt humør - mor oksende op i EGET helt private tempo), lidt bøvl med navigationen, og nogle helt fine fladere mellemstykker, nåede vi ”højdepunkt” nr. 2: Gl. Kongevej/ Chr. Winthersvej - bare liiiige lidt længere end Kiddesvej. GREAT!

 

 

Efter mine erfaringer fra sidst, kørte jeg ind på denne ”herlighed” en anelse ængstelig, men også fast besluttet på at nå topppen denne gang.

 

Min kære ægtemand, der allerede var et stort smil, guidede mig opmuntrende:

 

”Der er ingen trafik her, så du kan roligt krydse op”.

 

”Jeg håber sandelig du har ret”, tænkte jeg og satte cyklen i zigzag-gear, alt imens de to hankønsvæsner steg direkte mod himlen.

 

Helt ret fik han ikke, for selvfølgelig var hele to køretøjer på søndagstur på stigningen netop som jeg tumlede rundt der, og jeg havde nok ikke bestået den store cyklistprøve for reglementeret kørsel ifølge disse to bilister, der i øvrigt tog det pænt og kørte meget hensynsfuldt forbi en lettere udfordret cykelmoster i venstre side af vejen.

 

Med faren for at vanære mig selv hele to gange på samme dag, fik jeg samlet de sidste kræfter og kæmpet mig til toppen, hvor drengene havde slået lejr. De roste pænt moderens indsats - og det var et klogt træk.

 

Fedt nok at nå topppen - uafgjort 1-1 i Vejle er trods alt bedre end 2-0!

 

Men var det så SJOVT?? - Som i: ”får nogen til at more sig og le” (ordnet.dk).

 

Her må jeg nok melde: NÆ! Og NEJ! Og GU’ var det da ej SJOVT!

 

Det var møghamrende langsommeligt, slidsom og smerteligt, og heldigvis overstået på en fem - seks minutter (De hurtigste klarer den på to og en sjat). BASTA!

 

Med den periodiske lidt kaotiske navigation (og det var af helt maskinel karakter, vil jeg godt lige understrege), endte vi ifølge min søns STRAVA med godt 55 kilometer og 749 højdemeter i stængerne. Og det er jo i sig selv godt nok. Laaangsom bakketræning er trods alt bedre end ingen træning…

 

GOOD VIBES ONLY!!

 

Morkasketten redder dagen

På trods af mine anstrengelser på de fordømte bakker, havde jeg med morkasketten på en forrygende dag. Sønnike var i højt humør, havde gode ben og stor succes med at baske sin mor - og til tider sin far på bakkerne. Han får mere og mere blod på tanden i forhold til cyklingen, og hermed var dagen reddet for en bakkeforskækket cykelmostermor på tur til Vejle.

 

GOOD VIBES ONLY!

#meretilsprintendtilbakker

 

PS: Jeg bliver nok alligevel nødt til at øve mig lidt mere på opadgående kørsel, for jeg har en revanche til gode på Kiddesvej.

 

Læs også de andre Good Vibes Only beretninger:

GOOD VIBES ONLY - En Cykelmosters Bekendelser

GOOD VIBES ONLY - Virtuel Vintertræning - Slip dit indre legebarn fri

GOOD VIBES ONLY - Stjernetramp - En forårsdag i ..... Solskin

GOOD VIBES ONLY - Fællestræning med Team Motionsfeltet.dk

GOOD VIBES ONLY - Grejsdalsløbet fra nedtur til optur

GOOD VIBES ONLY - Kvinderne på vej ud af skyggen

GOOD VIBES ONLY - Helnæs Vestfyns Tour - når tid bare forsvinder

GOOD VIBES ONLY - Fra Vestfyn til Hærvejen

GOOD VIBES ONLY - Cykelstafetten Kolding - fællesskabet sejrede

GOOD VIBES ONLY - DGI Kaptajnkursus med ønsket om at give noget igen

GOOD VIBES ONLY - På tur til Giro Rosa