Søndag d. 12 maj 2019 er en dato, der har været printet i min bevidsthed siden sidst i januar, hvor jeg som nogen af jer måske ved, startede mit strukturerede træningsforløb med personlig coaching hos Mads Frank fra Frank Institute of Sports.
Formålet med forløbet var at forbedre mig på de der pokkers bakker, og Grejsdalsløbet var derfor et oplagt mål for de kommende måneders træning. Jeg kørte løbets 85 km distance sidste år, og for at have noget at holde resultatet af min træning op imod, var det oplagt at vælge samme distance i år igen.
Så langt så godt!
Uden at gå for meget i detaljer med selve træningen i denne omgang, kan jeg i hvert fald sige, at jeg ALDRIG har trænet så hårdt i hele mit snart 45 år lange liv!
Hold nu op, jeg fik min sag for! Jeg anede slet ikke der fandtes så mange forskellige typer af drabelige intervaller, og min krop har ved gud været godt brugt.
Men med en plan at gå efter, og med god opbakning og coaching fra Mads Frank, har jeg holdt kæden stram og motivationen oppe, så i forhold til at forberede mig træningsmæssigt, må jeg sige, at jeg har gjort, hvad jeg kunne.
Træning gennemført - tjek!
Målet sat - tjek!
Cykelmosteren var i år topmotiveret og klar til kamp med 85 km og knap 1000 hm, der skulle gennemføres på 3 timer - 20 min. hurtigere end sidste år… BUM!
Der skulle præsteres på dagen, for at komme i mål her!
De ti kategoriserede stigninger på ruten er listet op her:
Kilde: www.grejsdalsloebet.dk/bakkeoversigt/
Spændingen steg så småt en tidlig søndag morgen på Vestfyn.
Forresten var jeg vist nok kommet til at råbe mit mål ud til hele verden
…eller i hvert fald på de sociale medier, blandt andet i samarbejde med Visit Vejle, og jeg må indrømme, at jeg et kort øjeblik i bilen overvejede, om det ikke bare havde været klogt at holde lidt lavere profil.
DAAAAMN! Jeg ville gerne i mål med det her projekt!!
Det her udtryk afspejler meget godt, hvordan jeg havde det den sidste halve times tid inden start.
Pyha! Der blev tænkt et par tanker om dagens udfordringer.
Heldigvis jeg havde mine yndlingshjælperyttere med - Team GOOD VIBES ONLY var ved at være klar til start.
11.45 gik starten
Foto: Noah Horn
Foto: Noah Horn
Team GOOD VIBES ONLY kom godt af sted med et forholdsvis roligt tempo og i ganske fin stil op af første bakke på Gl. Ribevej/Koldingvej - ni stigninger tilbage.
Benene virkede umiddelbart samarbejdsvillige i dag… den første fornemmelse var god, og med fuld koncentration arbejdede vi os målrettet lidt op i feltet.
GOOD VIBES ONLY!
Ruten dæmrede langsom for mig, og jeg huskede tydeligt, hvordan jeg smed kæden på næste bakke sidste år… det var der IKKE tid til i dag, og jeg kunne også bare krydse fingre for, at vi slap for punkteringer undervejs.
Lige så stille forsvandt kvalmen og alle sommerfuglene i maven til fordel for fokus på løbet, og på at bruge de ting jeg har trænet hele vinteren.
De næste kilometer gik rigtig fint, mine drenge passede godt på mig, og pakkede mig godt ind i vinden.
I forhold til bakkerne kom jeg over med fint overskud, men ligefrem at udråbe mig selv til QOM er nok at tage munden for fuld.
Nogen raket er jeg stadig ikke, men jeg kunne holde et fornuftigt og jævnt tråd uden at gå helt i rødt felt på toppen. En klar forbedring i forhold til sidste år, og der var oven i købet krudt i stængerne til at få fart i cyklen igen, så snart vi var over toppen.
God start… optimismen var stadig i behold.
Første del af ruten havde i øvrigt nogle ret lækre lange stykker med et super fedt flow….
… hvilket selvfølgelig betød, at der nødvendigvis måtte vente flere af de opadgående udfordringer på sidste halvdel.
Halvvejs igennem - humøret var højt og moralen god
Nøjagtig halvvejs igennem sagde tiden 1:30:00, nu skulle vi holde kæden stram, især på de lige stykker hvor jeg har min force, for at nå hjem inden for mit de tre timer.
Jeg havde fortsat en god fornemmelse i benene, men var også godt klar over, at der skulle skrues en smule mere op for dampen nu. Vi havde trods alt ikke ramt Ådalen endnu, og uden at have talt bakkerne undervejs, var det min fornemmelse, at vi ikke helt havde taget halvdelen af dem endnu.
Specielt Blue Horse og Tørskind kunne jeg huske tydeligt fra sidste år, og det var ikke ren fornøjelse, skulle jeg hilse at sige…
En dyb indånding, væske og energi indenbords og så af sted mod næste bakke.
Heldigvis kunne vi fortsat holde godt fart i cyklerne, og vi nåede 50 km før jeg mærkede de første reelle træthedstegn, det var NU jeg skulle bide tænderne sammen og holde ved.
Som sagt så gjort.
I dag skulle tingene åbenbart lykkes, for selv de to onde djævle i Vejle Ådal, skulle ikke få skovlen under cykelmosteren i dag. Det var klart mere overskueligt at komme op denne gang. Stadig ikke super hurtigt, men med en klart bedre fornemmelse hele vejen op. Jeg var aldrig helt ude på kanten og i tvivl om, hvorvidt jeg kunne holde mig på cyklen.
Samtidig var det også lykkes at holde intensiteten, den mentale parathed og fokus på at komme fremad - i racemode - stort set hele vejen…
Kim måtte lige svinge pisken en enkelt gang, hvor vi var faldet lidt af på den i en dejlig behagelig gruppe.
Fed fornemmelse at mærke, at min hårde træning gav pote!
Med de allersidste bakker overstået, var der nu blot det sidste stykke ind mod Vejle tilbage, med vinden i ryggen!!
WUHUUUUU!!!
Efterhånden som vi kom nærmere mål, kunne jeg godt huske afslutningen, der var flad og hurtig - lige noget for mig!
Samtidig gik det her op for mig, at vi kom til at nå det! Jeg kiggede på Kim og udbrød bare: ”Vi når det sgu!” - Og så var det ellers bare fuld skrue mod mål med det helt brede smil på!
For dæææælen, hvor var det en fed følelse!!
Forløsningen gav diamanter i stængerene, og vi fløj tilbage mod Spektrum Vejle.
Jeg ænsede lige at tænde for kameraet den sidste kilometer… og den film må jeg nok erkende at jeg har nydt et par gange.
Vel tilbage i mål fik mine drenge en ordentlig krammer, og cykelmosteren måtte også knibe en enkelt tåre af lettelse…
NØJ! Der havde været spænding på, og jeg blev bare SÅ top glad og mega lettet over at det lykkedes…
Jeg gjorde det!!
Da jeg slukkede cykelcomputeren stod der 2:53:10!!
Værsgo coach… MISSION COMPLETE!!
De officielle resultater for 2018 og 2019:
BUM BUM! Det kan man vel godt tillade sig at kalde en forbedring uden at det er helt pral.
Èn ting var at komme i mål inden for den målsatte tid, det i sig selv var MEGA fedt. Men det var også en kæmpe tilfredsstillelse at mærke, at hele det forløb jeg har været igennem har virket og gjort en forskel - for hold nu op en rejse, ikke mindst på det mentale plan.
Jeg kom i mål med mit projekt på alle planer på denne herlige dag i Vejle, og jeg tror, jeg kunne have fløjet hjem om nødvendigt.
GOOD VIBES ONLY ud til Grejsdalsløbet…. I’ll be back!
Læs også de andre Good Vibes Only beretninger:
GOOD VIBES ONLY - Long slow distance - fra øvmorgen til supertur
GOOD VIBES ONLY - FRA CYKELMOSTER TIL QUEEN OF MOUNTAIN?! (PART 1)
GOOD VIBES ONLY - VM i cykelcross - cykelturist i Bogense
GOOD VIBES ONLY - Hjerterdametouren - Cykelløb med hjertet på det rette sted
GOOD VIBES ONLY - En Cykelmosters Bekendelser
GOOD VIBES ONLY - Virtuel Vintertræning - Slip dit indre legebarn fri
GOOD VIBES ONLY - Stjernetramp - En forårsdag i ..... Solskin
GOOD VIBES ONLY - Fællestræning med Team Motionsfeltet.dk
GOOD VIBES ONLY - Grejsdalsløbet fra nedtur til optur
GOOD VIBES ONLY - Kvinderne på vej ud af skyggen
GOOD VIBES ONLY - Helnæs Vestfyns Tour - når tid bare forsvinder
GOOD VIBES ONLY - Fra Vestfyn til Hærvejen
GOOD VIBES ONLY - Cykelstafetten Kolding - fællesskabet sejrede
GOOD VIBES ONLY - DGI Kaptajnkursus med ønsket om at give noget igen
GOOD VIBES ONLY - På tur til Giro Rosa
GOOD VIBES ONLY - Refleksioner over kørsel på bakker
GOOD VIBES ONLY - For women only - På tur med cykelmostrene
GOOD VIBES ONLY - Fra Vestfyn til Hærvejen - Raceday
GOOD VIBES ONLY - Louison Bobet - Good looking and great feeling
GOOD VIBES ONLY - Balancen mellem cykelliv og hverdagshamsterhjul
ANNONCE
ANNONCE
Vær med i klubben - find en cykelklub i nærheden af dig
Vil du også gerne deltage i cykelløb i ind- og udland?
ANNONCE
Motionsfeltet.dk • Åsvinget 5 • 9800 Hjørring • Tlf. 5155 8966 • info@motionsfeltet.dk • Cookieindstillinger