15.03.2019 @ 12:00

I forbindelse med mit medlemskab på Team Motionsfeltet.dk har jeg fået en invitation til at skrive om mit liv og mine erfaringer med motionscykling her på Motionsfeltet.dk. Jeg er ikke journalist, og jeg er ikke licensrytter eller noget, der ligner…

Som nogen af jer måske har læst her på bloggen, er målene for mine forrige sæsoner på raceren mere eller mindre kommet dumpende ned fra himlen, da jeg har været så utrolig heldig at vinde intet mindre end 2 cykelrejser med hhv. Papuga Cykelrejser i 2016 og Team Giv Håb i 2017.

 

I 2018 kastede jeg mig som bekendt ud i et nyt eventyr med Team Motionsfeltet.dk og mit projekt med bloggen her.

 

I 2019 har jeg tumlet lidt med hvad sæsonens mål skulle være, og efter modne overvejelser har jeg besluttet at gøre noget ved mine manglende evner til at hænge på over bakkerne.

 

Det må da for dælen kunne lade sig gøre… selv for en halvgammel og ikke vægtmæssigt toptunet cykelmoster som mig!

 

Men hvad skal der egentlig til for at forbedre mig på lige det punkt?

 

Tab nogle kilo! - JA JA! - I know!

 

Men hvis jeg nu vender blikket lidt væk fra badevægtstyranni som eneste middel, hvordan skal jeg så træne for at blive stærkere, og styrke min udholdenhed i kampen mod tyngdekraft og højdemeter?

 

I DONT KNOW!!

I de sidste 4 sæsoner har jeg hvert år øget antallet af kørte kilometer og timer på cyklen, men på trods af at formkurven har været stigende, synes jeg ikke, at det har rykket nok på netop det ømme punkt med bakkerne…

 

SO WHAT TO DO??

Vil målrettet og struktureret træning mon kunne transformere en cykelmoster med tilnavnet ”Dronning Medvind” til Queen of Mountain??

 

Jeg besluttede at ringe til en ven…

 

FRANK INSTITUTE OF SPORTS - fra cykling til træning

 

 

Min nye ven hedder Mads Frank, og er indehaver af Frank Institute of Sports, der har til huse på Rødegårdsvej i Odense. Mads tilbyder test, bikefit og coaching af cykelryttere på alle niveauer - lige fra motionscykelmostre til toptunede professionelle atleter.

 

Her havde jeg nu en aftale i min kalender, en broget tirsdag eftermiddag sidst i januar, til en indledende snak om hvad jeg gerne ville opnå, og hvad Mads kunne tilbyde…

 

Om jeg var en smule spændt…

Jooo, det må man sige. Endnu engang spurgte jeg mig selv, hvad jeg NU lige havde sat gang i.

Havde en cykelmoster som mig overhovedet noget at gøre der?

 

Heldigvis er atmosfæren hos Mads Frank og gutterne meget afslappet og uformel, og jeg blev modtaget med et smil og en god kop kaffe.

 

God start!

 

Og på spørgsmålet om, hvor vidt jeg overhovedet har noget at gøre der, er svaret klart JA!

Mads er ikke et sekund i tvivl om, at han da sagtens kan gøre noget ved den sag med bakkerne - både op og ned, som han siger.

 

OK - men hvad så nu?

Nu fulgte en længere afklarende snak om, hvad jeg gerne ville blive bedre til, hvordan jeg er vant til at træne, hvordan Mads arbejder, og hvad der skulle ske fremadrettet.

 

Det tog ikke lang til at fornemme, at her ville blive gået grundigt til værks, og at Mads er ret dedikeret til det han laver. Det er ikke småting han kan få ud af en stak grafer over endt træning, skulle jeg hilse at sige, og da jeg selv er lidt at en ”talrytter” kunne jeg nemt se en motivationsfaktor i stigende kurver, og værdier der rykker i den rigtige retning.

 

Rent praktisk startede vi med at lave en TrainingPeaks-konto, så Mads fremadrettet kan få næsen i alle mine data. Samtidig kan jeg kommentere på min træning og Mads give feedback.

 

Slutteligt skulle der en dato i kalenderen til TEST (!) og opstart af træningsprogram.

 

GODT SÅ!

Med en aftale kommende lørdag formiddag i kalenderen, hvor jeg skulle testes på cyklen, og i forhold til styrke og stabilitet, drog jeg mod Vestfyn med en rigtig god fornemmelse - og en del sommerfugle i maven.

 

Jeg var topmotiveret for at komme i gang med at træne struktureret og målrettet, men det der testhalløj spøgte lidt i baghovedet på cykelmosteren.

 

Nu skulle sandheden på bordet, og gad vide hvad de tørre tal kunne afsløre?

En ting er jo, at man kan gå og bilde sig selv ind, at formen er god, men om det stemmer overens med virkeligheden… Tja, det skulle vise sig.

 

(Hørte jeg for øvrigt på et tidspunkt en fedtprocentmåling blive nævnt? Knap så flatterende billeder trådte frem på min indre nethinde af maveskind og tang… Mon det nu også skulle blive nødvendigt?)

 

Test og programlægning

 

 

Når man har sagt A… må man også pakke raceren i bilen en lørdag formiddag i snevejr, og sætte kursen mod nye udfordringer.

 

Puha… Jeg var godt nok spændt på de kommende timer, både i forhold til min fysiske formåen, men også i forhold til at stille op til test med et styk 40+ cykelmosterkrop hos en ung gut med styr på træning og tal, og med en noget lavere fedtprocent end min… (og så var der jo det, med den der tang).

 

I skrivende stund, efter godt 6 uger, virker det næsten helt fjollet at jeg blev så nervøs, for jeg blev mødt meget anerkendende og med udgangspunkt i MIT niveau, og alle bekymringer om ikke at slå til, eller gøre det godt nok, var helt unødvendige.

 

Hos Frank Institute of Sports ER der plads til alle typer af ryttere, og selv om jeg ikke er helt klar til at skrive med Boels Dolmans eller Bigla, var min oplevelse at få en seriøs og individuelt tilpasset behandling, og jeg blev hurtigt meget mere tryg ved situationen.

 

GOOD VIBES ONLY!

 

 

Inden jeg havde set mig om, var min cykel monteret på hometraineren og klar til start på ca. 50 min. critical power test.

 

Yndlingsplaylisten blev sat på anlægget, og så var vi i gang.

 

Efter de første minutter var der stadig overskud til at smile, men undervejs blev mit udtryk nok en anelse mere lukket og indadvendt, for efter opvarmningen og nogle korte intensive intervaller stod den på 30 min. med så meget power, det var muligt at holde fra start til slut, og så kom cykelmosteren da også på arbejde den dag.

 

 

Under hele testen blev jeg guidet roligt og opmuntrende, samtidig med at Mads listede rundt og tjekkede, at den ikke var helt gal med min position på cyklen, afvikling af tråd, og en bunke flere detaljer, som jeg ikke anede man OGSÅ kunne se på et menneske der cykler, men det kan han altså!

 

En critical power test siger i øvrigt noget om, hvordan min ”profil” ser ud, altså hvor hårdt jeg kan arbejde i forskellige korte eller lange intervaller, og det er ud fra de resultater træningen struktureres i forhold til det fastsatte mål, som jo for mit vedkommende handler om… bakker.

 

Efter cykeltesten skulle styrke og stabilitet undersøges. Her fik jeg en god forklaring på, hvorfor netop de øvelser jeg fik med hjem var vigtige.

 

De handler ud over styrke, om at stabilisere hofter og lænd, samt at få styr på balancen. Alt sammen for at få et bedre udbytte af de kræfter jeg træder i pedalerne, for jo mere roligt og stabilt jeg sidder på cyklen, jo bedre afvikling og udnyttelse af trådet, og så det giver jo god mening at gå i gang med det projekt.

 

Alle øvelser blev billeddokumenteret, hvis jeg skulle blive i tvivl om, hvordan de skulle laves rigtigt, når jeg kom hjem til Vestfyn igen.

 

 

 

Jeg har jo også af og til haft en stille samtale med mig selv om, at det nok var en god ide at styrke kroppen med nogle øvelser, men det er indtil nu blevet ved snakken. For hvor skal man lige starte, hvordan og hvor meget skal der til, og hvad skal det egentlig gavne?

 

Det kom jeg hjem med et svar på denne lørdag sidst i januar, og det gjorde helt klart en forskel for mig, i forhold til at tage hul på dette nye kapitel af mit træningsliv.

 

Resultatet af dagens anstrengelser blev en fire ugers plan med tre cykelpas og noget styrketræning. To pas med lange aerobe udholdenheds intervaller af 2 x 30 min., og det sidste pas mit spinninghold.

 

Dertil 3 gange 30 min. styrke - og stabilitetstræning. Alt i alt 5,5 timers træning om ugen, fordelt på 5 af ugens 7 dage.

 

Så var det ”bare” at gå i gang fra en ende af…

 

Og uden at gå for meget i detaljer kan jeg godt sige, at jeg har lært, hvad UDHOLDENHED betyder… at holde noget ud længe!!

 

Jeg kan også godt afsløre, at der er stor forskel på at cykle (tur) og træne målrettet i bestemte pulszoner, der skal holdes så konstant som muligt.

 

Jeg har i den grad mærket, at jeg var i live, og jeg har sovet som en sten om natten - og på sofaen i øvrigt.

 

De første 5-6 uger er som bekendt allerede fløjet af sted, og jeg har været til første opfølgning med Mads. Denne resulterede i en ny plan med otte timers træning om ugen. Syv timer på cyklen med nye intervaller, og en times styrke og stabilitet med øget vægt på styrkepassene.

 

I forhold til min kost, tog jeg en rask beslutning på vej hjem i bilen efter mit første møde med Mads, og slik og kager er nu lagt på hylden. Det er ikke en ubetydeligt beslutning, da jeg har en sød tand - eller to - af betydelig størrelse.

 

Én ting er at gå i hård træning, noget helt andet er ikke længere liiiige at snige hemmelige lakridser indenbords på vej hjem i bilen sidst på eftermiddagen, droppe fredagskage og ditto snolder, for ikke at nævne kage på jobbet, som ind imellem bliver serveret i pæne stimer.

 

Med en god portion stædighed, og fordi det giver menig for mig, har jeg faktisk klaret den, og kroppen skriger ikke længere på søde sager.

 

En lille vigtig sejr i sig selv! 

 

Så må jeg se hvad resultatet bliver på vægten i den sidste ende.

 

Pt. går det stille og roligt i den rigtige retning, hvilket betyder, at der jo er den smule mindre at slæbe med over bakkerne, og i det perspektiv giver den beslutning netop god mening for mig.

 

At træne så målrettet, og bruge så mange timer og kræfter på cyklen, og samtidig køre tomme kalorier ind i regnskabet rimede bare ikke rigtigt, og dermed var beslutningen faktisk betydeligt nemmere at tage.

 

At sætte sig et mål

Men hvad skal alt det her blive til, og hvor rykker tingene sig hen? Hvordan ser fremskridtet ud, og hænger træning og hverdag sammen?

 

Alt det vil jeg berette nærmere om i mit næste indlæg, men helt sikkert er det, at her spiller den individuelle samtale med Mads om træningsmængde og livsførelse i det hele taget en vigtig rolle for, at der kunne lægges en realistisk og holdbar træningsplan, og selv om jeg synes, at jeg har fået noget at se til, synes jeg også vi har ramt et fint niveau.

 

Med god planlægning og familiemæssig opbakning til mit projekt, er jeg kommet fint i mål med at nå mine træningspas ind til nu, og jeg er stadig motiveret og klar til at gøre mit allerbedste.

 

Der er jo også en lille test i den sidste ende af forløbet, hvor det vil gøre en cykelmoster glad og tilfreds, hvis de der tal på alle Mads grafer er gået i den rigtige retning.

 

I forhold til målet med al denne træning, blev jeg hurtigt bedt om at sætte mig et mål, der er mere konkret en ”at blive bedre til at køre på bakker”.

 

Mit valg er faldet på Grejsdalløbet d. 12/5, som jeg kørte for første gang sidste år, og her der er rigeligt med bakker at tage kampen op med.

 

For at kunne sammenligne min indsats, kører jeg samme distance som sidste år, som er 85 km. Jeg synes, simpelthen det er sjovere at give den lidt gas på en kortere distance, end at slide mig gennem den helt lange tur med det ene mål at kunne gennemføre.

 

Desuden napper jeg en tur til Harzen weekenden efter, hvor der også bliver rigeligt med højdemeter på programmet, og så vil det også her vise sig, hvad jeg har fået ud af mine anstrengelser og Mads coaching og planlægning af min træning.

 

Og fedtprocenttangen… den snakkede vi aldrig mere om.

 

Fortsættelse følger… for jeg skal ud at træne!

 

GOOD VIBES ONLY!

 

Hvis du vil vide mere om Fransk Institute of Sports, min første oplevelse med Grejsdalløbet og lidt refleksioner over kørsel på bakker så læs med her:

Cykeloplevelse i Verdensklasse i Odense

GOOD VIBES ONLY - Grejsdalsløbet fra nedtur til optur

GOOD VIBES ONLY - refleksioner over kørsel på bakker

Test: Trek Madone Gen. 8 SLR 9 AXS – Den ultimative aerocykel?
En af sæsonens mest omtalte cykler er næsten et perfekt blend mellem fart og vægt, hvilket giver rytteren optimale betingelser for at præstere. Uanset om man er en af de hurtigste ryttere i verden eller en almindelig motionist.
Udlev cykeldrømmen for et overkommeligt beløb
Det måtte jo komme på et tidspunkt - leasing af cykler - og dét koncept har man taget til sig og udviklet på i den silkeborgbaserede koncern Unico. 
Konkurrence: Vind en letvægts-børnecykel fra woom
Vind en børnecykel med Motionsfeltet.dk. 
EM-oversigt: Resultaterne og medaljetabel
Få her det store overblik over EM i cyklecross 2024.
Produktfokus: Favero Assioma Pro MX-2 og Assioma Duo watt-pedaler
Anders Lund har fået nyt job
Tidligere rytter og landstræner Anders Lund har nu fremtiden på plads. 
Bjarne Riis forudser stor dansk succes i Touren
Bjarne Riis forventer dansk Tour-succes næste sommer. 
Her er Tour de France-ruten 2025
Ruten til næste års Tour de France er netop blevet offentliggjort i Paris.
”Vingegaard-effekten” er stadig større trods fænomenalt hjemmebane-VM, mener træner
VM på hjemmebane i Ballerup Super Arena blev en enorm succes, og opbakningen var enorm fra de danske fans. Alligevel tror den tidligere rytter Jimmi Madsen, at en vis Tour de France-vinder appellerer mere til fremtidens ryttere.

Instagram #motionsfeltet

ANNONCE

Grand Tour-etape slutter i Slovenien ifølge medie
Skal man tro det slovenske medie Siol, får Slovenien en etapeafslutning i næste års Giro d’Italia. 
Stor VM-oversigt: Få alt det bedste fra danskernes magi i Ballerup
En stor uge ved VM i banecykling i Ballerup er slut, og der har været danske succesoplevelser på stribe. Feltet.dk har her samlet alle reaktionerne fra danskerne hele ugen.
Vingegaard-beslutning revses af Bruyneel: Ikke en grund
Jonas Vingegaards beslutning om at afslutte sin sæson tidligt undrer Johan Bruyneel.
Følg Lombardiet Rundt på Feltet.dk's app
Kom helt tæt på Lombardiet på Feltet.dk's app. Følg danskernes kamp imod Tadej Pogacar og co. 
Verdensstjerne har besluttet sig om fremtiden
38-årige Nino Schurter har taget en beslutning, om han vil fortsætte eller stoppe karrieren.
Officielt: Her afholdes EM i Gravel
Det er lige blevet annonceret at Finland bliver værtsnation for Europamesterskaberne i Gravel i 2027. 
Nyt cykelmagasin på gaden
Motionsfeltet.dk har sendt et nyt efterårsmagasin på gade. 160 sider med masser lækkert stof til motionisten eller pendleren.
Mørkøv vil have fingrene i Vingegaard: Jeg håber selvfølgelig utrolig meget
Den kommende landstræner i landevejscykling, Michael Mørkøv, vil have Jonas Vingegaard med til diverse mesterskaber.
Læserbrev: Pokal eller kiste?
Den teknologiske udvikling har gjort cykelsporten langt farligere, argumenterer Jan Louis Svenningsen i dette læserbrev. Han kræver derfor handling for at øge sikkerheden. 
Danmark får ny landstræner
DCU har skiftet landstræner.
Simon Andreassen bliver verdensmester
Simon Andreassen vinder VM i mountainbike på marathondistancen.
Vild træningstur: Evenepoel er klar til VM
Remco Evenepoel ligger ikke på den lade side her halvanden uge før VM.
”Det var så grotesk” – store sikkerhedsproblemer til dansk licensløb
Sikkerheden var ikke i orden til licensløbet i Lejre i weekenden, melder flere sportsdirektører.
Som en gazelle på savannen – testkørsel af Gazelle Eclipse T11
Feltet har prøvekørt en elcykel fra hollandske Gazelle. En ”neutral” indstilling til elcykler fra testerens side blev vendt til decideret begejstring.
Test: Envy Light sommertøj fra Re-Behave
Et lækkert sommersæt med fine features og med en holdning til miljøet.
Test: Trek Madone Gen. 8 SLR 9 AXS – Den ultimative aerocykel?
En af sæsonens mest omtalte cykler er næsten et perfekt blend mellem fart og vægt, hvilket giver rytteren optimale betingelser for at præstere. Uanset om man er en af de hurtigste ryttere i verden eller en almindelig motionist.
Udlev cykeldrømmen for et overkommeligt beløb
Det måtte jo komme på et tidspunkt - leasing af cykler - og dét koncept har man taget til sig og udviklet på i den silkeborgbaserede koncern Unico. 
Konkurrence: Vind en letvægts-børnecykel fra woom
Vind en børnecykel med Motionsfeltet.dk. 
EM-oversigt: Resultaterne og medaljetabel
Få her det store overblik over EM i cyklecross 2024.
Produktfokus: Favero Assioma Pro MX-2 og Assioma Duo watt-pedaler
Anders Lund har fået nyt job
Tidligere rytter og landstræner Anders Lund har nu fremtiden på plads. 
Bjarne Riis forudser stor dansk succes i Touren
Bjarne Riis forventer dansk Tour-succes næste sommer. 
Her er Tour de France-ruten 2025
Ruten til næste års Tour de France er netop blevet offentliggjort i Paris.
”Vingegaard-effekten” er stadig større trods fænomenalt hjemmebane-VM, mener træner
VM på hjemmebane i Ballerup Super Arena blev en enorm succes, og opbakningen var enorm fra de danske fans. Alligevel tror den tidligere rytter Jimmi Madsen, at en vis Tour de France-vinder appellerer mere til fremtidens ryttere.

Motionsfeltet.dk   •   Åsvinget 5   •   9800 Hjørring   •   Tlf. 5155 8966   •   info@motionsfeltet.dk   •   Cookieindstillinger

Andet