Holdpræsentation

Som traditionen forskriver starter alle Tour-etaper med indskrivning og holdpræsentation, og med afgang klokken otte nul dut, skrev Team Pink alias Team Motionsfeltet.dk sig ind i Vejle ved Rosborg Gymnasium den sidste dag i maj klokken 07.15 med fyldte dunke og højt humør i det fineste solskin, og et startområde klædt i passende gult.

 

 

Lad mig præstentere holdets to ryttere

Lene Jørgensen: Langdistancecruiser og “ud i det blå rytter” fra øverste hylde. Lene kan godt lide at cykle sammen med andre, bare det bliver i hendes tempo, og jeg kan godt skrive under på, at det altid er knaldhamrende hyggeligt, for Lene og jeg har efterhånden taget en del ture sammen, og der er ikke den verdenssituation vi ikke kan få fikset undervejs. Hun er helt klart den bedste af os to til at finde vej, og i øvrigt kaster hun sig gerne alene ud i alverdens udfordringer solo, og så og hun giver aldrig op. Større jernvilje skal man lede længe efter.

 

Tine Mathiesen: Teamets tempo-type (altså cykelmostertempo). Som regel god for et godt ræs, vild med at suse med sømmet i bund, gerne i en god position (i læ og på hjul) i en gruppe. Altid frisk på en skiltespurt. Tager gerne mine føringer, når benene er til det, og napper som regel bagerste position, når terrænet buler for meget. Har i en længere periode trænet strukturet og efter plan, men dette forår har været lidt noget rod, så det bliver ikke tempoet, der bliver fokuseret på, på dagens etape. Overlevelse var nok det ord, der umiddelbart fyldte mest på den indre skærm, det er nemlig ikke tit, at cykelmosteren runder 100 kilometer af gangen.

 

Deciderede bjergryttere bruger vi ikke rigtigt på Team Pink, men op skal vi nok komme - i vores helt eget tempo.

 

Ruten

Som tidligere nævnt bød dagens rute på 176 kilometer fra Vejle til Sønderborg, og med knap 1500 højdemeter må det set fra en worldtour rytters perspektiv betegnes som en relativt flad rute.

 

Team Pink synes nu, det gik pænt op og ned hele dagen. Mere om den sag senere.

 

 

Dagens strategi

Dagens plan var ret simpel, vi ville tage det stille og roligt og nyde turen så vidt muligt - ingen ræs og kiggen på gennemsnitstider eller watt-tal denne gang.

 

Vi havde desuden en enkelt ting, vi gerne ville undersøge:

“Kan man egentlig hygge sig gennem en hel Tour de France etape?”

 

Desuden havde vi godt med energi i lommerne hjemme fra, for selvom der var adskillige depoter til rådighed langs ruten, er vi trods vores forskelligheder ikke ret vilde med at gå i depot nogen af os. Vi vil egentlig helst holde gang i benene hele vejen, men da turen trods alt var i den lange ende, og vi havde omkring 7 timer i sadlen, hvis vi kunne holde 25 km/t i snit, havde vi kalkuleret med depot i Haderslev, hvor der var sandwich.

 

Løbsberetning

Først og fremmest var det herligt at være til cykelløb igen, og mærke stemingen ved start, møde et par kendte ansigter og få en hyggelig sludder inden start om hvad der ligger forude, sparke lidt dæk og vende forventningens glæde eller bekymringer.

 

Jeg var selv en smule presset over dagens distance, men med den anden halvdel af Team Pink ved min side og en klar aftale om “alle ud alle hjem” skulle det nok gå, det var bare et spørgsmål om, hvor hårdt det ville blive tilsidst. Heldigvis havde vi vejret med os, dejligt solskin og ikke så meget vind.

 

 

Starten gik klokken 8, og med en sløjfe rundt nordvest for Vejle mod Jelling, fik vi hurtigt varmen. Der var ingen kære mor, bare ud i bakkerne fra start.

 

Team Pink fandt hurtigt ind i en god stabil rytme og bakkerne klarede vi egentlig i fin stil.

 

Jeg har som sagt haft et træningsmæssigt udfordrende forår med en del ustabilitet, men jeg kunne godt mærke, at jeg trods alt har holdt nogenlunde stabilt ved med lidt styrketræning, og jeg havde faktisk fint overskud i det kuperede terræn, og fik kigget lidt op undervejs, ruten startede rigtig flot ud.

 

En spirende tro på, at grundformen trods alt var på plads begyndte at indfinde sig under hjelmen på cykelmosteren.

 

Fra Vejle gik turen nu sydover, og vi fortsatte vores stabile tempo med fokus på at nyde turen, og det var ikke svært på en solskinsdag sidst i maj gennem det skønneste sommerland i selskab med massevis af andre cykelryttere fra nær og fjern.

 

Den dér fornemmelse af at køre i en lang slange hele vejen ned gennem Jylland er bare helt fantastisk. Selvom vi mest lå bare os to fra Team Pink, mødte vi hele tiden nye ryttere med samme mål som os i alle former og farver, og med helt forskelligt tempo, men dog mod samme med mål og mission - at få en god dag på rammen. Den følelse kan virkelig noget, og den giver en fantastisk god energi.

 

Der var også en del mennesker ude på ruten, der var søde til at heppe og de forskellige byer og bakker var pyntet festligt op med alverdens Tourrelaterede effekter.

Stemningen på den her tur var virkelig fed, og vi fornemmede klart, hvilket cykelløb, der snart vil indfinde sig i vores smukke lille land.

 

Selve ruten var virkelig fed at køre. Den var aldrig kedelig, og vi havde lidt fornemmelsen af at køre op og ned hele dagen. Heldigvis blev vi virkelig belønnet for de opadgående anstrengelser med rigtig lækre lange susestykker med godt flow og lidt mere tempo på.

 

Desuden var ruten langt ind langs fjordene ned langs den sønderjyske østkyst og det gav masser af skønne kilometer med den flotteste udsigt over havet.

 

Alt i alt en virkelig velkomponeret og smuk rute, der uden tvivl får vist det danske sommerland frem fra den flotteste side, når mange millioner tv-seere følger med søndag d. 3 juli, når profferne tager turen, og jeg tænker, at der nok skal blive smæk på feltet.

 

I forhold til forplejning holdt vi os som planlagt kørende med energi fra lommerne de første 100 kilometer til vi nåede depotet Haderslev, og efter 4 timer i sadlen, var det perfekt timet med en tur i depot nu.

 

Humøret var stadig højt, smilene brede og benene gode, men vi var faktisk sultne og havde også efterhånden også brug for at få fyldt dunke op og for en tur på det lille hus.

 

 

Stemingen i depotet var helt forrygende, der var meldt cykelfest for alle pengene. Musik, solskin og glade cykelfolk i lange baner, og både køen til toiletter og mad var overskuelige.

 

Sandwichen var den bedste lidt kedelige sandwich jeg længe har fået, og den røg lige i løgneren. Ud over sandwich var der masser af muligheder for en lækkerbidsten i form af kage eller chokolade og energidrik.

 

Vi hapsede et par stykker chokolade til dessert, fyldte dunkene og satte kurset videre mod Sønderborg.

 

 

På daværende tidspunkt havde vi holdt omkring 25 km/t i snit, og med godt 75 kilometer igen, ville vi efter tiden i depotet ramme Sønderborg, omkring 15.45, hvis vi kunne holde farten.

 

Det skulle vise sig, at vi havde fået disponeret både energi indtag, væske og hastighed ret fint, for vi holdt marchhastigheden resten af vejen hjem til trods for nogle gode bakker på resten af turen, en enkelt hidsig lille sag rundede 15%, men den nappede vi også i fin stil.

 

Det ville da være løgn at sige, at jeg ikke var træt, da vi nåede Sønderborg, men jeg var faktisk mest øm i kroppen af alle timerne i sadlen, og jeg var mere øm i nakke og skuldre end i stængerne til sidst.

 

Turen op over bakken ved Dybbøl Mølle fik vi heldigvis fra den venlige side, og vi frydede os ved tanken om at rulle hele vejen ned i Sønderborg by til havnen og rulle i mål.

 

Meeen… der havde vi ikke studeret ruten indgående nok, for vi kunne godt tro om igen, og knokle os op til mål den sidste kilometer…

Hvad sker der lige for det?!? 

 

Nå, men nu skal en bette bakke jo ikke slå benene væk under Team Pink, der glade i låget og i fin stil trillede i mål som forudsagt ca. 15.45, hvilket gav en aktiv køretid på godt 7 timer.

 

Vi var bestemt ikke de hurtigste, men vi havde den ubetinget fedeste dag i grupettoen, og det var det, der talte i dag.

7 herlige timer på en smuk og fed rute og i det herligste sommervejr.

 

GOOD VIBES ONLY!!

 

 

I Sønderborg landende vi igen i rigtig cykelfeststemning med masser af mennesker… og noget længere køer til mad og drikke. Vi tog en dyb indånding og stillede op i rækken af sultne cykelfolk.

 

Heldigvis havde madfolkene rappe fingre, og det tog ikke så lang tid som frygtet at få hentet en iøvrigt udemærket omgang chili con carne.

 

Dejligt, at der var alkoholfri øl eller en sodavand efter eget valg. Jeg trængte til en kold bajer, men da jeg ikke drikker alkohol, har jeg ofte ikke haft den mulighed.

 

Det var jeg glad for i dag.

 

Vi slog os ned og med et velfortjent måltid mad, inden vi læssede cyklerne og min mand kørte os nordpå gennem Sønderjylland igen.

 

 

PYH! Jeg  var lettet og glad for, at jeg trods min skepsis i forhold til den lange tur havde fint overskud hele vejen, og for at min form på trods af et strabadserende forår ikke er røget helt ud med badevandet.

 

Glade og en anelse trætte var vi enige om, at vi havde haft en forrygende dag til Tour de Syd… og JA, man kan godt hygge sig gennem en hel Tour de France etape!

 

 

Og skulle Tourfeltet iøvrigt få brug for lidt ekstra GOOD VIBES i grupettoen modtager Team Pink gerne et wildcard.