Den sidste regnvåde og RET blæsende lørdag i oktober, havde DCU’s pige - og kvindecyklingsudvalg inviteret til kvindecamp i Odense.

 

Camp'en var åben for ALLE kvinder over 18 år, som kan lide at cykle. Det være sig på racer, MTB eller cross/gravel, hurtigt eller knap så hurtigt, netværk og fællesskab var i centrum.

 

Det var jo godt nok ved at være sidst på sæsonen, og min trofaste CANYON-racer var egentlig på vej i vinterhi, men med et program der bød på både cykling i kendte og nye discipliner, samt mødet med andre kvinder med cykelglæden som en del af deres liv, var der ingen vej uden om!

 

Det skulle jeg da være en del af, og jeg sendte bud af sted til Lene, som jeg kender fra Team Motionsfeltet.dk, og som jeg efterhånden deler en del af mine herlige cykeloplevelser sammen med, og hun ville heldigvis også gerne med på camp.

 

Herligt!

 

12 voksne kvinder med cykelglæden på rette sted...

... havde heldigvis mod på at læsse cyklerne og komme til Odense, hvor vi skulle mødes ved Odense Cyklebane, hvor Cykling Odense lagde lokaler til.

 

 

Vi startede med kaffe, snak, præsentation og introduktion til dagen i klubhuset inden vi skulle ud i blæsten på de tohjulede.

 

 

Første punkt på dagens program var et par timers cykeltur, og det viste sig, at vi kunne komme afsted på henholdsvis MTB og racere i to fine grupper, hvor der var instruktører/turledere med til begge discipliner, der iøvrigt var repræsenteret ved et varieret udbud af erfaring og niveau.

Motionister og licensryttere, øvede og nybegyndere med lysten til at komme på cyklen - i alt slags vejr.

 

 

På trods af det noget gråtonede vejr, var stemningen inden afgang rigtig god, og snakken gik livligt.

 

 

Der er nemlig masser af gode røverhistorier fra landevejen eller skoven i ærmerne på en flok cykelkvinder.

 

 

Vind på næsen - og et godt grin

Til dagens arrangement, kunne man som sagt medbringe både landevejs eller MTB/ gravel-cykel.

 

Jeg havde valgt at læsse raceren bag i bilen, og jeg skal da love for at vi fik vind på næsen på dagens tur.

 

Det blæste rent ud sagt en halv pelikan, og det blev rute og tempo så afpasset efter, ligesom det også blev tilpasset rytternes niveau - alle ud og alle hjem, ingen skulle føle sig for pressede eller hægtes af.

 

Lidt snak undervejs, skulle der jo også være luft til.

 

Meldingen fra MTB’erne var, at instruktøren også her havde været god til at tilpasse dagens tur til de fremmødte kvinders niveau.

 

Så vidt jeg husker, havde en del af kvinderne netop medbragt deres forholdvis nyanskaffede MTB’er for at lære deres cykler bedre at kende, og det lød det til, at de i den grad var kommet i mål med det projekt.

 

 

Efter en kop dejlig varm kaffe og en muslibar eller lidt frugt, var tiden kommet til dagens hemmelige udfordring - “Leg på cyklen”.

 

 

En anelse skepsis spredte sig i flokken... Kegler kendte vi til …

 

 

MEN hvad dælen skulle flybriller nu have med cykling at gøre??

 

 

Det her var bestemt ikke inden for vores komfortzone!

 

Godt så!

 

Øvelsen bestod i at fratage os synssansen, og dermed skærpe de andre sanser under cyklingen.

 

På med vanten... eller flybrillen og afsted... til blindcykling - og et godt grin.

 

 

Dagens største udfordring - cykelbanen

 

 

Efter en veloverstået og velfortjent frokost, var det blevet tid til dagens absolut største udfordring, nemlig en tur på Odense Cyklebane.

 

I den her disciplin var vi alle, pånær en enkelt hjemmevant rytter, helt på udebane og i samme båd.

 

Den så godt nok stejl ud, den bane!!

 

 

Efter at alle havde fået udleveret cykler, monteret pedaler og modtaget instruktioner var næste step at køre afsted på banen... og det er faktisk ikke bare sådan lige, at overvinde sig selv, og køre op af de skrå brædder, skulle jeg hilse at sige.

 

Jeg havde prøvet kræfter med banen for et par år siden, og jeg kunne sagtens huske, at jeg brugte en del tid, og en god mængde omgange, på at overvinde mig selv.

 

Men heldigvis huskede jeg også, at jeg synes det var ret sjovt, da jeg først havde samlet mod nok sammen til at komme op over den blå linje.

 

 

Jeg kunne hurtigt konstatere, at det var helt forfra i forhold til modet på denne kolde lørdag i oktober.

 

Det var ikke bare høj puls og sved på panden, der gav hjertebanken i dag. Det var i den grad også mit manglende mod til at køre op i banen.

 

For dælen, det tog tid inden kroppen ville det samme som hovedet, og jeg endelig kom op. Heldigvis var jeg ikke den eneste, der lige skulle bruge et par omgange eller 15, før det med bankende hjerte lykkes at komme rigtigt i gang på banen.

 

Efterhånden som der løb omgange på tælleren endte alle dog med, under mere eller mindre højlydt jubel, at komme op over den blå linje... og jeg kan godt garantere for, at der blev givet fuld gas, da vi sluttede med at køre “Flyvende omgang” på tid.

 

SÅDAN!!

 

 

 

Efter benhård konkurrence sluttede vi selvfølgelig på ordentlig vis med uddeling af pokaler, klapsalver og en tur på podiet til vinderne.

 

GOOD VIBES ONLY

 

 

Kaffe og kage med tips og tricks til vedligehold og rengøring af cyklen.

 

 

Efter den fælles succesoplevelse på banen, var det tid til bad, kaffe og kage samt tips og tricks til vedligehold og rengøring af cyklen.

 

 

Her var spørgelysten stor, og det var mit indtryk, at mange af kvinderne kom hjem med ny og brugbar viden i forhold til at holde cyklen ren i det daglige, og i forhold til lettere vedligehold af kæde, bremser osv.

 

Vi sluttede denne herlige cykeldag med dejlig aftensmad, snak og hygge og drog hver især hjemad ved 20-tiden.

 

Jeg vendte hjem med en noget mudret CANYON, godt træt og glad i låget efter en herlig dag på cyklen i selskab med en flok ligesindede cykelglade kvinder.

 

What’s not to like??

 

Læs også de andre Good Vibes Only beretninger