Spilnu.dk Grand Prix kaldes det årlige gadeløb for eliteryttere i Aalborg, som i år afvikles for niende gang den 24. august. Igen i år er der deltagelse af flere Tour de France-profiler, og de danske stjerner Michael Valgren, Søren Kragh, Jesper Hansen og Matti Breschel har allerede meldt sin ankomst til løbet. Tidligere har både Lars Bak, Jakob Fuglsang og Søren Kragh været at finde på podiet efter løbet.
Gadeløbet skydes i gang klokken 18.45 på en kort, publikumsvenlig rundstrækning i Aalborg Centrum med start og mål på Nytorv ved Gammel Torv. Feltet.dk livestreamer Spilnu.dk Grand Prix direkte fra 18.45. Løbet slutter omkring klokken 20.
Kom til foredrag med Rolf, Ritter og Valgren
Allerede om eftermiddagen kan man dog få glæde af Valgren, for thyboen vil i selskab med TV 2-kommentatorerne Dennis Ritter og Rolf Sørensen fortælle om deres oplevelser i årets Tour til et arrangement hos Bayern AutoGroup.
Foredraget går i gang klokken 15.30, og du kan finde billetter til foredraget med Rolf, Ritter og Valgren her. Der er ikke mange billetter tilbage, så du skal være kvik ved tasterne for at nå det.
ANNONCE
ANNONCE
Vær med i klubben - find en cykelklub i nærheden af dig
Vil du også gerne deltage i cykelløb i ind- og udland?
ANNONCE
Motionsfeltet.dk • Åsvinget 5 • 9800 Hjørring • Tlf. 5155 8966 • info@motionsfeltet.dk • Cookieindstillinger