Studiet har til formål at undersøge den naturlige variation af blodet under samt efter et etapeløb. Det er vigtigt at kende den naturlige variation, for at kunne identificere den unaturlige. Studiet vil have en varighed af tre uger, hvor af uge 1 og 3 består af normal træning og uge 2 består af et simuleret etapeløb. Du vil blive målt i alle tre uger i form af blodprøver, og du vil få målt din totale blodmængde. Studiet er planlagt til at foregå i uge 41, 42 og 43 (6.-26. oktober, 2014). Forsøget foregår i Københavns området, og det simulerede etapeløb vil foregå på landevejen med etaper af varighed på 2-4 timer.
Du får:
- Som forsøgsperson får du indblik i, hvordan din blodprofil og din totale blodmængde reagerer på et simuleret etapeløb, samt hvad din maksimal iltoptagelseshastighed er.
- Derudover vil du modtage et mindre honorar for deltagelse og bidrage til ny vigtig viden i forbindelse med antidoping forskning.
Du skal:
- Være en veltrænet cykelrytter (Pejlemærke: VO2max over 55 ml/min/kg)
- Have licens (C, B eller A) og køre cykelløb regelmæssigt.
- Være engageret i deltagelse af studiet og have en forventning om, at du kan deltage i alle tre uger af forsøget.
Kan dette have din interesse, hører vi meget gerne fra dig. Dette gør du ved at skrive til jbr@nexs.ku.dk. I denne mail bedes du præsentere dig selv kort, og beskrive hvilket niveau du kører cykelløb på. Har du yderligere spørgsmål til studiet og dets udførsel er du meget velkommen til at tage kontakt.
Omkring ved årsskiftet vil Feltet.dk bringe en artikel om forsøget og dets resultater. Artiklen vil også blive en del af vores nye motionsplatform Motionsfeltet.dk, som også forventes at åbne ved årsskiftet.
ANNONCE
Vær med i klubben - find en cykelklub i nærheden af dig
Vil du også gerne deltage i cykelløb i ind- og udland?
ANNONCE
Motionsfeltet.dk • Åsvinget 5 • 9800 Hjørring • Tlf. 5155 8966 • info@motionsfeltet.dk • Cookieindstillinger