Institutleder Jens Troelsen (billedet) fra Syddansk Universitet skal inspirere Paris’ borgmester for ’transformation of public spaces and mobility’ til, hvordan man med cykler kan afhjælpe trængelsproblemer i trafikken, sundhedsproblemer og klimaproblemer.
Professoren cykler selvfølgelig selv. "Cyklen har potentiale til at hjælpe med at løse tre vigtige problemstillinger indenfor trafik, sundhed og klima", fortæller professor og institutleder Jens Troelsen fra Syddansk Universitet forud for Tour de France præsentationen i dag.
.
Når næste års Tour de France-rute afsløres i dag ved en storstilet event i Paris, sker det med deltagelse af professor og institutleder Jens Troelsen fra Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet.
Jens Troelsen er en del af en dansk delegation med H.K.H. Kronprins Frederik og erhvervsminister Simon Kollerup i spidsen. Efter rutepræsentationen deltager de i en event i Danmarkshuset på Champs-Élysées, der sætter fokus på sund livsstil, madglæde og cykelkultur.
Anledningen er naturligvis, at Danmark i juli 2022 er vært for ’Le Grand Depart’. Verdens mest berømte cykelløb indledes med en enkeltstart i de københavnske gader, der til daglig befærdes af mange tusinder af cyklister, der bruger cyklen som transportmiddel til og fra arbejde, studier og daginstitutioner.
Cyklerne kan afhjælpe tre væsentlige problemer
Jens Troelsen har blandt andet forsket i sammenhængen mellem vores byers indretning og befolkningens aktivitetsniveau og er inviteret til at tale om Danmark som cykelland, hvor Danmark adskiller os markant fra Frankrig og de fleste andre lande i Europa.
"I Danmark er cyklen et vigtigt transportmiddel i dagligdagen, hvor den i mange andre europæiske lande mest er en fritidsbeskæftigelse. Mit vigtigste budskab er, at cykling er en transportform, der bør indtænkes i alle større byer i dag. Hvis vi indretter vores byer, så de fremmer cyklisme, kan det være en nøgle til at afhjælpe tre væsentlige problemer på en gang," fortæller Jens Troelsen.
Professoren cykler selvfølgelig selv. "Cyklen har potentiale til at hjælpe med at løse tre vigtige problemstillinger indenfor trafik, sundhed og klima", fortæller professor og institutleder Jens Troelsen fra Syddansk Universitet.
"De store byer bliver større, og det skaber trængsel, når endnu flere skal bevæge sig rundt. Her kan cyklen være en nøgle til at løse trafikale problemer. Cykling som en del af et aktivt liv kan gøre noget ved de voksende problemer med livsstilssygdomme og overvægt som følge af inaktivitet. Og endelig kan cyklerne understøtte en klimadagsorden i forhold til FN’s Verdensmål om bæredygtighed," siger Jens Troelsen.
Danmark som cykelland kan inspirere
Københavns stadsarkitekt Camilla Van Deurs deltager også i begivenheden for at fortælle om, hvordan København aktivt arbejder med cyklisme som integreret transportform og med at fremme cykling med understøttende byplanlægning og -forvaltning.
Erhvervsfremstødet i Danmarkshuset på Champs Elysées har til formål at inspirere de indbudte gæster ved at vise, hvordan sund livsstil, madglæde og gastronomi hænger tæt sammen med den tilgang vi i Danmark har til cykling og bæredygtighed.
Blandt gæsterne vil være en række franske borgmestre; blandt andre David Belliard, der er Paris’ borgmester for ’transformation of public spaces and mobility’.
Det er Dansk Industri og Udenrigsministeriet, der, i samarbejde med VisitDenmark og Food Nation, er værter for erhvervsfremstødet.
ANNONCE
ANNONCE
Vær med i klubben - find en cykelklub i nærheden af dig
Vil du også gerne deltage i cykelløb i ind- og udland?
ANNONCE
Motionsfeltet.dk • Åsvinget 5 • 9800 Hjørring • Tlf. 5155 8966 • info@motionsfeltet.dk • Cookieindstillinger