I en kort periode har Feltet.dk haft en Canyon Spectral CF 9.0 mountainbike stillet til rådighed. En full suspension mountainbike med mulighed for ekstrem meget affjedring, som gør, at cyklen kan klare de hårdeste spor.
I Danmark har cyklen rigelig med affjedring til alle terræner samt langt de fleste spor i udlandet., da det virkelig er en cykel, som er ekstrem til at køre ned ad på grund af cyklens egenskaber. Feltet.dk fik den til test i starten af denne uge, og vi har været ude at teste den første gang, hvilket har resulteret i nedenstående video om cyklen.
Værd at vide om cyklen
Spectral CF 9.0 SL er designet til at levere en utrolig køreglæde, og det må man sige, at man får. Allerede på vores første tur kunne vi mærke denne glæde. Cyklen spiste ujævnheder til morgenmad, selv forholdsvis store drops virkede, som et lille vejbump. På rødder kunne man blive siddende og køre henover dem uden problemer.
Ruten, som vi testede cyklen på, var ekstrem mudret, og det var svært at se, hvor meget vand, der stod i vandpytterne, men når man blev overrasket over, hvor dybe vandpytterne var, så leverede cyklen varen. Du mærkede det nemlig stort set ikke. Det var helt klart, at cyklens store affjedring kommer cykelrytteren til gode rent komfortmæssigt.
Cyklens opsætning er med en Fox Float DPS Factory forgaffel og Fox Float DPS Factory EVOL affjedringsduo til at sørge for dynamisk kørsel i tæt samhørighed med terrænet.
Geargruppen er topvaren SRAM X01 Eagle 12 speed, Eagle bagskifter, X01 Eagle trigger samt X1 Eagle carbon kranksæt. Geargruppen giver dig de gear, du har brug for, præcis når det er nødvendigt. Det betyder ikke kun, at cyklen leverer nedad, men bestemt også opad. Cyklen kunne dog godt være lidt svær at komme rundt med på det helt snævre spor.
Cyklen leveres med en ekstrem kort frempind, som giver en vild respons, når du tager svingene. Det skal man lige vænne sig til, hvis man ikke har prøvet at køre med dette før.
SRAM Guide RSC bremserne giver fremragende kontrol til, at navigere stejle tekniske strækninger, og der er ingen tvivl om, at cyklen vil performe fantatisk på et "downhill'-spor, som vi desværre ikke rigtig har i Danmark på grund af manglende bjerge.
Spectralen har som noget nyt fået Canyons nye integrerede sadelklampe, en quick-release aksel, der ikke behøver et håndtag eller værktøj, samt en kabelføringskanal under skrårøret, der gør det nemt at servicere kablerne, samtidig med at de stadig er beskyttet mod snavs og mudder.
DT Swiss XMC 1200 Spline hjulene i carbon sikrer, at cyklen ruller godt og er let. Fælgen er 30 mm bred og leveres med Maxxis Minion dæk.
Den cykel, som vi tester, er der sat 2,6" dæk på. Det gør, at grebet var fantastisk trods den mudrede rute.
Sidste ting, som er værd at bemærke, er at cyklen leveres med Rock Shox Reverb Stealth B1 dropperpost, så sadlen er af vejen på de hårde nedkørsler.
Cyklen kom i en papkasse fra Canyon og var ekstrem nem at samle. Værktøj og affjedringspumpe var med, så det tog kun 10 minutter at samle cyklen. Pedaler medfølger dog ikke, men det gør de aldrig til highend cykler.
Prisen for cyklen er 40.399 kroner.
14 dage senere... (Opdatering)
Efter vi bragte ovenstående artikel, så har vi nu været ude og teste cyklen mere intens. Det har Feltet.dks tester, Magnus Horne, gjort, og han sætter nogle ord på cyklen i nedenstående video.
Specifikation
Ramme: Canyon Spectral CF
Bagdæmper: Fox Float DPS Factory Evol
Forgaffel: Fox Factory 34 float
Headset: Canyon acros
Bagskifter: SRAM x01 Eagle, 12s
Geardrop: Geardrop nummer 26
Skiftegreb: SRAM x01 Eagle skifter, 12s
Bremser: SRAM guide rsc
Kassette: SRAM-1295 Eagle, 12s
Hjulsæt: DT Swiss XMC 1200 spline
Dæk: M;axxis Minion DHF, 2.6
Kranksæt: SRAM x1 Eagle carbon, 12s
Klinger: 32
Kæde: SRAM GX Eagle
Krankboks: SRAM GXP
Frempind: Renthal Apex 35
Styr: Renthal bar lite carbon
Greb: Ergon GD1
Sadel: Ergon sme30
Sadelpind: Rockshox Reverb Stealth B1
Sadelklemme: Canyon Integrated
Pedaler: Ingen
Ramme størrelser: s, m, l, xl
Farve: "Summit black"
Vægt: 12,6 kg (ved størrelse medium)
Med ved leverancen:
Værktøj: Canyon Torque Wrench
Pumpe: Canyon affjedringspumpe
Rammebeskyttelse: Canyon rammebeskyttelse
Håndbog: Canyon manual MTB
Tilbehør: Canyon Organza bag, Canyon tool case og reflector set
Se mere om cyklen på Canyons hjemmeside.
ANNONCE
ANNONCE
Vær med i klubben - find en cykelklub i nærheden af dig
Vil du også gerne deltage i cykelløb i ind- og udland?
ANNONCE
Motionsfeltet.dk • Åsvinget 5 • 9800 Hjørring • Tlf. 5155 8966 • info@motionsfeltet.dk • Cookieindstillinger