26.04.2017 @ 09:00

Et væld af cykelmuligheder er det, du kan finde i Ferieregion Hohe Salve. Og de mange små byer rundt om det smukke bjerg Hohe Salve danner en fantastisk ramme om cykelferie. Feltet.dk og Motionsfeltet.dk har kigget nærmere på omrdået.

Mange dansker drager på cykelferie, men hvor skal man tage hen? Mallorca, Calpe, Harzen, Alperne og Pyrenæerne er populære rejsemål, men der findes også andre spændende alternativer. Vi har set nærmere på Østrig - nærmere betegnet Hohe Salve - et herligt cykelområde i Kitzbüheler Alpen.

Kilometerlange ture af forskellig sværhedsgrad giver både begyndere og øvede gode udfordringer, både inden for racercykling, behagelige cykelture og mountainbike. Området har et rigtig godt og stort udbud af forskellige cykelture og -ruter - både til de korte og længere ture og i forskellige højdelag.
 

Cykelture for familien
Området er ideelt til familier. For eksempel kan børnefamilier køre på opdagelse i området på behagelige ruter og undervejs tage en pause og en forfriskende dukkert ved en af badesøerne. Det kan også varmt anbefales at variere turen ved at  besøge nogle af de mange mindre oplevelsesområder med naturlegepladser - hvor der ofte også er mulighed for at få et hvil og lidt godt til ganen ved en hyggelig hytte.




Nemt at komme rundt - og op og ned
Du kan selvfølgelig vælge den mere udfordrende måde at komme op ad bjegene på ved at cykle, men der er også andre muligheder. Det er nemlig muligt at tage sommergondolerne op (og ned) inkl cykel. Men der er også en mellemvej - nemlig e-cyklen, hvor den batteridrevne cykel hjælper til med at forcere de mange højdemeter. Ferieregion Hohe Salve er den største e-bike destination i verden, så her er god hjælp at finde.


Samtidig har hele regionen et rigtig godt netværk af offentlig transport. Det gør det både nemt og bekvemt at starte cykelturen et sted, cykle ud og opdage regionen og derefter tage fx bussen retur til udgangspunktet. Det er i øvrigt et godt insider tip at investere i et Gæstekort, som giver adgang til sommergondolerne og det meste offentlig transport - og en række andre aktiviteter.


En cykel - to funktioner
Som noget helt nyt kan man nu også køre på e-racercykel. Den nye e-racercykel vivax passione vejer kun 9,9 kilo inkl. batteri. Dermed får du et såkaldt ”Invisible Performance Paket” fra vivax assist, som gør racercyklen til en e-racercykel uden at man kan se det. Man kan tænde og slukke motoren på en knap indbygget i styret, og dermed nemt og bekvemt slå hjælpen til, når benene ikke slår til. Det er muligt at leje e-racercyklerne ved regionens Test-Center, hvor man også får råd og hjælp til ture i området.



 

Turtips

Rundtur omkring Hohe Salve

Ruten rundt om Hohe Salve er godt nok ikke den korteste, men den er for det meste flad og stort set hele ruten foregår på lækre cykelstier. Derfor er denne tur ideel til en familieudflugt på cykel. Starten er i Itter. Derfra går turen over Brixental i retning af Kitzbühel. Ved Schwarzsee kører man til venstre over Reith og tilbage i retning Wörgl over byerne Going, Ellmau, Scheffau og Söll til udgangspunktet i Itter.


Højdemeter: 676 meter

Højeste punkt: 831 meter

Køretid: ca. 4-5 timer

Distance: 53,1 km

Sværhedsgrad: let/blå


Læs mere om Hohe Salve området og Kitzbüheler Alpen

Udlev cykeldrømmen for et overkommeligt beløb
Det måtte jo komme på et tidspunkt - leasing af cykler - og dét koncept har man taget til sig og udviklet på i den silkeborgbaserede koncern Unico. 
Konkurrence: Vind en letvægts-børnecykel fra woom
Vind en børnecykel med Motionsfeltet.dk. 
EM-oversigt: Resultaterne og medaljetabel
Få her det store overblik over EM i cyklecross 2024.
Produktfokus: Favero Assioma Pro MX-2 og Assioma Duo watt-pedaler
Anders Lund har fået nyt job
Tidligere rytter og landstræner Anders Lund har nu fremtiden på plads. 
Bjarne Riis forudser stor dansk succes i Touren
Bjarne Riis forventer dansk Tour-succes næste sommer. 
Her er Tour de France-ruten 2025
Ruten til næste års Tour de France er netop blevet offentliggjort i Paris.
”Vingegaard-effekten” er stadig større trods fænomenalt hjemmebane-VM, mener træner
VM på hjemmebane i Ballerup Super Arena blev en enorm succes, og opbakningen var enorm fra de danske fans. Alligevel tror den tidligere rytter Jimmi Madsen, at en vis Tour de France-vinder appellerer mere til fremtidens ryttere.
Grand Tour-etape slutter i Slovenien ifølge medie
Skal man tro det slovenske medie Siol, får Slovenien en etapeafslutning i næste års Giro d’Italia. 

Instagram #motionsfeltet

Motionsfeltet.dk   •   Åsvinget 5   •   9800 Hjørring   •   Tlf. 5155 8966   •   info@motionsfeltet.dk   •   Cookieindstillinger

Andet