Den velkendte sportsapplikation Strava kan bruges til at analysere data fra din cykelcomputer, når du har været ude at cykle. Her vises blandt andet fart, rute, højdeprofil, puls, vejr og temperatur. Desuden er det muligt at sammenligne givne steder på ruten - også kaldet segmenter - med de andre Strava brugere.
Med en gratis Strava-profil kommer man rigtigt langt, og man får selvfølgelige mere data ud af en betalbar profil. Men ønsker du virkelig at nørde igennem, kan man benytte nogle af de add-ons, som findes på nettet. En af dem hedder ”StravistiX for Strava” og er et add-on til Chrome-browseren. Du finder den i Chrome Web Store. Når den er installeret, skal du lige indtaste dine fysiske data, og så åbne Strava website og finde en af dine aktiviteter (naturligvis i Chrome browseren).
Wupti! Så har du en masse ekstra data.
F.eks. på min sidste tur var de 11 minutter på bakker med en gennemsnitshastighed på 29,2 km/t. Min 'move ration' var på 1, det vil sige, at cykelcomputeren ikke har været gået på autopause ved f.eks. stop ved rødt lys. Der regnes også en watteffekt ud. Om den passer ved jeg ikke, da jeg ikke kører med wattmåler.
Ved at trykke på ”show extended statistics” (vis udvidet statistik) kommer der et par grafer frem, som viser fordelingen i blandt andet hastighed, puls og kadence. Herunder kan du se et par eksempler.
(Klik på billedet for stor størrelse)
(Klik på billedet for stor størrelse)
Også hver eneste segment får ekstra data i visningen.
(Klik på billedet for stor størrelse)
Så der er masser af gå i gang med. Og det bedste af det hele, det er gratis. Men inden du bruger alt din tid foran computeren, så husk at få cyklet lidt, så du har data at kigge på.
God fornøjelse!
ANNONCE
Vær med i klubben - find en cykelklub i nærheden af dig
Vil du også gerne deltage i cykelløb i ind- og udland?
ANNONCE
Motionsfeltet.dk • Åsvinget 5 • 9800 Hjørring • Tlf. 5155 8966 • info@motionsfeltet.dk • Cookieindstillinger