29.08.2014 @ 20:00

Giant benyttede Eurobike 2014 til at gøre opmærksom på det nye mærke LIV, som nu er et søstermærke til Giant. Et mærke der er helliget kvinderne.

Ifølge Giant blev ideen til LIV oprindeligt undfanget i 2007, da Giants daværende CFO, Chief Financial Officer, Bonnie Tu opdagede, at det praktisk talt var umuligt at finde noget tøj og materiel, som virkeligt passede hende.


Siden er LIV vokset frem som kvindespecifikt mærke - under vingerne af Giant -, og i dag er der tale om et selvstændigt mærke. Således tilbyder LIV cykler inden for kategorierne landevej, tri, MTB XC, cross og motion.


Mærket har endvidere etableret sig som sponsor af tre professionelle kvindehold. Verdensstjerner som Marianne Vos, Pauline Ferrand Prevot og Jolanda Neff og er alle sponsorerede af LIV.


Men trods et markant fokus på materiel til den absolutte elite er LIV meget opmærksom på, at majoriteten af kvinder ikke nødvendigvis er interesserede i race.



LIV Marketing Manager Janette Sherman (Foto: Feltet.dk)

Kvinder på egen hånd
Feltet.dk deltog ved den officielle præsentation på Eurobike og havde efterfølgende lejlighed til at tale med LIVs marketingschef, amerikanske Janette Sherman. Hun understreger, at LIV primære formål er ”at få flere kvinder ind i cykling”.


For Sherman selv gik vejen ind i cyklingens verden via hendes kærestes interesse for MTB - ganske som det sikkert er for mange andre. Men selv da hun begyndte at køre MTB ofte, var det ikke på egne præmisser. ”Når man ikke selv kan skifte slange eller ved, hvordan cyklen virker, har man ikke særligt meget lyst til at køre langt på egen hånd”, forklarer hun.


Og der er meget gode grunde for kvinder til at komme i gang med at cykle. Hvor mænd ifølge Sherman oftere har fokus på det konkurrencemæssige aspekt, er kvinder derimod mere interesserede i det sociale samvær. Men bestemt ikke kun, hvilket Vos, Prevot og Neff er de oplagte eksempler på.

Da Sherman fik overvundet den tekniske barriere og lærte at reparere cyklen lige så godt (eller bedre) end hendes mandlige bekendte, gav det hende et stort løft ift. at turde tro på sig selv i mange andre aspekter af livet. En oplevelse, som hun mener, mange andre kvinder også vil kunne få ud af cykling.



LIV producerer grej til alle dele af sporten. (Foto: Feltet.dk)

360 grader
Af samme grund er LIVs koncept 360 grader. LIV tilbyder således kurser og undervisning i cykelvedligeholdelse og -mekanik kun for kvinder.

At kvinder ikke cykler i samme grad som mænd, skyldes ifølge Sherman i høj grad, at konventionelle cykelforretninger ikke henvender sig til kvinder.


Det er en af de ting, som LIV med deres ensidige fokus på kvinder vil forsøge at rette op på. Her skal alle kvinder uanset forudsætninger kunne finde udstyr, der passer dem, og få den rette vejledning.


I Shermans optik skal LIV være den naturlige og enkle indgang til cykelverdenen for mange flere kvinder. Et ønske som Feltet.dk gerne vil tilslutte sig - om det så bliver med LIV grej eller ej. 

Test: Trek Madone Gen. 8 SLR 9 AXS – Den ultimative aerocykel?
En af sæsonens mest omtalte cykler er næsten et perfekt blend mellem fart og vægt, hvilket giver rytteren optimale betingelser for at præstere. Uanset om man er en af de hurtigste ryttere i verden eller en almindelig motionist.
Udlev cykeldrømmen for et overkommeligt beløb
Det måtte jo komme på et tidspunkt - leasing af cykler - og dét koncept har man taget til sig og udviklet på i den silkeborgbaserede koncern Unico. 
Konkurrence: Vind en letvægts-børnecykel fra woom
Vind en børnecykel med Motionsfeltet.dk. 
EM-oversigt: Resultaterne og medaljetabel
Få her det store overblik over EM i cyklecross 2024.
Produktfokus: Favero Assioma Pro MX-2 og Assioma Duo watt-pedaler
Anders Lund har fået nyt job
Tidligere rytter og landstræner Anders Lund har nu fremtiden på plads. 
Bjarne Riis forudser stor dansk succes i Touren
Bjarne Riis forventer dansk Tour-succes næste sommer. 
Her er Tour de France-ruten 2025
Ruten til næste års Tour de France er netop blevet offentliggjort i Paris.
”Vingegaard-effekten” er stadig større trods fænomenalt hjemmebane-VM, mener træner
VM på hjemmebane i Ballerup Super Arena blev en enorm succes, og opbakningen var enorm fra de danske fans. Alligevel tror den tidligere rytter Jimmi Madsen, at en vis Tour de France-vinder appellerer mere til fremtidens ryttere.

Instagram #motionsfeltet

Motionsfeltet.dk   •   Åsvinget 5   •   9800 Hjørring   •   Tlf. 5155 8966   •   info@motionsfeltet.dk   •   Cookieindstillinger

Andet