På Danmarks og Nordens største hjemmeside om cykelsport følger og dækker vi fire af sportens største grene: Landevejscykling, mountainbike, banecykling og cyklecross. Feltet.dk formidler fra sportens største og vigtigste løb med både resultater, løbsreferater, reaktioner, portrætter, optakter og reportager.
Vi interviewer også selv ryttere og andre involverede i sporten, danske såvel som udenlandske, sætter fokus på interessante og relevante emner og lægger op til debat. Og derudover skriver Feltet.dk analyser om cykeludstyr og meget mere.
Firmaet JJnet A/S er samtidig i en rivende udvikling, som ud over Feltet.dk tæller nye projekter som guiden til cykelprodukter Velomio.com og motionssitet Motionsfeltet.dk.
Vi søger en fleksibel fuldtids ansvarshavende redaktør, som skal være ansvarlig for nyhedsredaktionen på Feltet.dk. Samtidig kommer du til at deltage aktivt i udvikling og planlægning af andre projekter, såsom Danish Bike Award, og løse opgaver for salgsteamet. Du kommer til at arbejde tæt sammen med både nyhedsskribenter, sælgere og programmører.
Er det noget for dig at blive en del af, skal du:
- Have en oprigtig og bredt funderet interesse i og viden om cykelsport
- Skrive og formidle på et højt niveau og i et sikkert og fejlfrit sprog
- Være energisk og fleksibel med dine arbejdstider
- Kunne tage ansvar og styring, når det gælder
- Komme til Feltet.dks kontor i Hjørring 2-3 dage om ugen
- Være fyldt 20 år og gerne have en journalistisk uddannelse - dette er dog ikke et ufravigeligt krav
Til gengæld kan vi tilbyde dig:
- At blive en del af et spændende og berigende fællesskab på fuld tid på Feltet.dk
- Muligheden for at træne dine journalistiske færdigheder, hjemme og 'i marken'
- Chancen for at få ekstra indblik i cykelsporten - både sportsligt og kommercielt
- Muligheden for påtage dig større ansvar og dermed også opleve mere
- Løn efter aftale
Lyder det som noget for dig, skal du sende en mail til Jesper Johannesen på jesper@feltet.dk, hvori du kort fortæller om:
- Dig selv og din interesse for cykling, fx hvad du særligt er optaget af inden for cykelsporten
- Dine erfaringer inden for journalistikken
- Dine ambitioner på egne og Feltet.dks vegne
Send din henvendelse hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende. Har du spørgsmål, kan du kontakte Jesper Johannesen på 5155 8966.
ANNONCE
ANNONCE
Vær med i klubben - find en cykelklub i nærheden af dig
Vil du også gerne deltage i cykelløb i ind- og udland?
ANNONCE
Motionsfeltet.dk • Åsvinget 5 • 9800 Hjørring • Tlf. 5155 8966 • info@motionsfeltet.dk • Cookieindstillinger