Det er som at være med i en filmscene fra 20’erne. Foran mig triller et par ældre herrer forbi på deres retrocykler - den ene har anlagt et imponerende cykelstyroverskæg, og den anden er iklædt sixpence og plusfours samt de karakteristiske lukkede briller, man kørte med i mellemkrigstiden.  

Stor opfindsomhed

Datoen er den 16. september 2017. Stedet er Ludwigslust, midt mellem Hamburg og Berlin. Vi er alle på vej hen mod startstregen til ”Entusiast-runden”, hvor der venter os 90 kilometer cykling i det smukke og let kuperede nordtyske landskab. En halv time tidligere er de rigtig seriøse deltagere sendt ud på ”Helte-runden”, der strækker sig over 150 kilometer, mens deltagerne i den noget kortere ”Livsnyder-tur” skal starte umiddelbart efter os. Der tages ikke tid på nogen af turene, og man udarbejder ingen officielle resultatlister, for samværet, oplevelsen og stemningen er i højsædet. Alle deltagere har fået et stempelkort udleveret, og når det afleveres igen i udfyldt stand, får man en medalje.

I feltet er opfindsomheden stor, for vintagecykling handler i høj grad om performance, og det er en nydelse at se de mange festligt klædte ryttere og tilskuere, hvis påklædning repræsenterer epoker fra både 20’erne, 40’erne og 60’erne. Og naturligvis er cyklerne et kapitel for sig. I vores startgruppe ses skinnede Bianchi’er, Olmo’er og Pinarello’er. Rigtig mange stiller op på Columbus-stel, og ser man godt efter, tilhører flere af de nypudsede geargrupper en af de første generationer af Campagnolos Super Record-serie.

Foto: Florian Selig

Populært overalt

Vintage-cykelløb fik for alvor vind i sejlene i 1997, hvor man i Italien afviklede det første L’Eroica - de rigtige heltes løb. Kun cykler produceret før 1987 var tilladt, og store dele af ruten var lagt på grusveje, så forholdene så vidt muligt mindede om dem, man oplevede i ”gamle dage”.

Arrangementet var en succes fra starten, og deltagerne satte en ære i at stille op på originale stålcykler med fritliggende bremsekabler, lædersadler og tåclips, og mange var iført gammeldags uldtrøjer, hvor reservedækkene var snoet omkring skuldre og bryst. Siden 1997 har L’Eroica-konceptet bredt sig til blandt andet England og Californien, og mens man i Frankrig arrangerer Anjou Velo Vintage, byder Belgien på en retroudgave af Flandern Rundt.

Også i Danmark er interessen stor. Især det Vejle-baserede Squadra Molteni markerer sig med egne arrangementer samt deltagelse i fx La Marmotte på originale stålcykler og iført de ikoniske orange-sorte uldtrøjer, som især Eddy Merckx gjorde kendt i 1970’erne. I løbet af få år har man i Danmark stablet knap ti forskellige vintagecykelløb på benene, og i forbindelse med DGI’s Gran Fondo-løb har vintagerytterne fået deres eget uofficielle DM.

Foto: Florian Selig

Resultatet er ikke vigtigt

Ude på ruten er stemningen god. Ingen tonser af sted med henblik på at komme først over stregen, men efter ti kilometer knækker hovedfeltet over og fordeler sig i to-tre grupper. Mens deltagerne i bageste gruppe hygger sig og snakker sammen, sætter forreste gruppe et tempo på omkring 30 kilometer i timen. Man behøver hverken være konkurrencerytter eller supermotionist for at hænge på, men alle er enige om at få sved på panden.

Første depot dukker op efter godt 20 kilometer. Musikken spiller, i boden serveres spegepølsemadder, kage og kaffe, og inden afgang får man lidt til den søde tand. To damer - begge festligt klædt i 30’er-tøj - stempler deltagernes kontrolkort, og snart går det videre mod næste depot. Da vi kører i det tidligere DDR, ses stadig enkelte Trabbier på vejene - nogle med hostende motorer, andre shinet op med læderindtræk og ny lakering.

Vejenes beskaffenhed kan ikke beskrives generelt. Enkelte strækninger køres på nylagt, glat konge-asfalt, hvor hjulene synger, mens der andre steder er så mange huller i vejen, at man skal holde god afstand til den forankørende for at orientere sig. Vi kører langs en kanal på en tosporet skovsti, og vi kører endda en kort strækning gennem sand. I flere af byerne er der lange stykker med brosten, og her ryster cyklen så meget, at de fleste vælger at hoppe op på fortovet og køre siksak mellem skilte og parkerede biler.

Foto: Florian Selig

Ikke bare cykling

Selv om nostalgi og kærlighed til cyklingens barndom danner rammen for Velo Classico-arrangementet, sker der mange andre ting i løbet af weekenden. Et band står for den musikalske underholdning, man kan nyde en flot udstilling af modetøj fra de sidste otte årtier, og der er rig mulighed for at smage på lokalområdets delikatesser. Til tonerne af et swingband - der naturligvis kommer fra vinylplade - bydes op til dans, og alle er velkomne til at deltage. En instruktør gennemgår forskellige grundtrin og drejninger, og snart svinger trætte cykelben hen over brostenene.

Naturligvis har arrangørerne også fundet plads til en imponerende udstilling af vintagecykler, og flere cykelhandlere med speciale i ”stålrammer & tåclips” har opstillet boder, hvor man kan handle. Står man lige og mangler den helt rigtige aluminiumspumpe, en særlig geargruppe fra Campagnolo eller en bestemt kasket fra 70’erne, kan man være heldig at finde det.

Men først og fremmest er det løbsdeltagerne, som gør arrangementet festligt. Alle fortæller beredvilligt om deres cykel, hvoraf nogle er 80-90 år gamle, og feinschmeckere studerer hinandens rariteter.

Foto: Florian Selig

En ildsjæl

Manden bag det store arrangement hedder Detlef Koebke. Med en baggrund som forretningsmand, maratonløber og triatlet kastede Detlef sig for nogle år siden over cyklingen, både som organisator og som aktiv. Op til Velo Classico har Detlef arbejdet seks måneder på, at alt skal klappe på selve dagen, og der er da heller ikke det mindste at sætte en finger på. Politiet kontrollerer rutens vigtigste vejkryds, den lokale borgmester samt en minister fra Mecklenburg-Vorpommern kaster med deres deltagelse glans over arrangementet, og de mange indslag i løbet af weekenden skyldes Detlef Koebkes engagement og dygtige lobbyarbejde.

Et af arrangementets store trumfkort er Didi Senft - den berømte Tour de France-djævel - der i dagens anledning har taget opstilling ved målstregen og giver high five til alle deltagere, mens han svinger med sin store trefork.

Vokser støt

Trætte, men fulde af indtryk fra et perfekt arrangement, triller vi i mål ud på eftermiddagen. Efter det obligatoriske foto med Il Diablo, fortsætter vi hen mod boderne, hvor der sælges Molteni- og Brooklyn-uldtrøjer, og hvor der serveres lune retter og kolde forfriskninger. Musikken spiller, stemningen er høj, og i målområdet står Detlef og fortæller historier om de ryttere samt vintagecykler, der triller over stregen.

Arrangementet er vokset støt gennem årene, og når dette års Velo Classico afvikles den 15.-16. september 2018, bliver deltagerrekorden på de knap 400 festligt klædte ryttere, der stillede op i 2017, med stor sandsynlighed slået.

Du kan tilmelde dig løbet på Velo Classicos hjemmeside.