30.11.2016 @ 17:52

I Cirkusbygningen i København blev der mandag aften uddelt priser inden for cykelsporten i Danmark. I kategorien Årets Cykelevent 2016 vandt DGI Hærvejsløbet.

DGI Hærvejsløbet har en ambition om at blive Danmarks bedste cykelevent. Mandag aften kom arrangørerne et stort skridt nærmere ambitionen, da løbet blev hædret med titlen som "Årets Cykelevent 2016."

 

”Vi er utroligt stolte af prisen. Især da det er deltagerne selv, der har stemt på os. Det viser, at vi er på rette vej med vores event,” siger løbsleder for DGI Hærvejsløbet, Magnus Korsgaard Nielsen.

 

På scenen mandag aften i Cirkusbygningen i København var tre repræsentanter fra DGI til at modtage prisen. Men løbslederen understreger, at han blot modtager prisen på vegne af alle de personer, der er en del af eventen.

 

”DGI Hærvejsløbet arrangeres af mere end 400 frivillige fra 15 foreninger. Det er i virkeligheden dem, som skulle have været på scenen, for det er dem, der giver løbet den kvalitet, det er kendt for,” siger Magnus Korsgaard Nielsen.



Foto: SonnMedia // Gorm J. Siiger


Danmarks største cykelløb på fem år

For blot fem år siden var DGI Hærvejsløbet ikke meget mere end en god idé. Her fem år efter er målsætningerne ved at blive indfriet som Danmarks bedste cykelevent, og hvis det går, som arrangørerne håber, bliver DGI Hærvejsløbet også Danmarks største cykelløb i 2017 med 6.500 deltagere.

 

”Det vidner om noget helt særligt, som det danske foreningsliv kan, når vi sætter os mål og trækker i arbejdstøjet. Foreningslivet er grundstenen i løbet, og hvert år kanaliseres mere end en million kroner ud til de foreninger, der står bag DGI Hærvejsløbet, det er vores måde at sikre, at kvaliteten er i top på løbsdagen, men også at sikre muligheden for at foreningerne kan skabe et godt foreningsliv - til gavn for os alle,” fortæller Magnus Korsgaard Nielsen.

 

Udlev cykeldrømmen for et overkommeligt beløb
Det måtte jo komme på et tidspunkt - leasing af cykler - og dét koncept har man taget til sig og udviklet på i den silkeborgbaserede koncern Unico. 
Konkurrence: Vind en letvægts-børnecykel fra woom
Vind en børnecykel med Motionsfeltet.dk. 
EM-oversigt: Resultaterne og medaljetabel
Få her det store overblik over EM i cyklecross 2024.
Produktfokus: Favero Assioma Pro MX-2 og Assioma Duo watt-pedaler
Anders Lund har fået nyt job
Tidligere rytter og landstræner Anders Lund har nu fremtiden på plads. 
Bjarne Riis forudser stor dansk succes i Touren
Bjarne Riis forventer dansk Tour-succes næste sommer. 
Her er Tour de France-ruten 2025
Ruten til næste års Tour de France er netop blevet offentliggjort i Paris.
”Vingegaard-effekten” er stadig større trods fænomenalt hjemmebane-VM, mener træner
VM på hjemmebane i Ballerup Super Arena blev en enorm succes, og opbakningen var enorm fra de danske fans. Alligevel tror den tidligere rytter Jimmi Madsen, at en vis Tour de France-vinder appellerer mere til fremtidens ryttere.
Grand Tour-etape slutter i Slovenien ifølge medie
Skal man tro det slovenske medie Siol, får Slovenien en etapeafslutning i næste års Giro d’Italia. 

Instagram #motionsfeltet

Motionsfeltet.dk   •   Åsvinget 5   •   9800 Hjørring   •   Tlf. 5155 8966   •   info@motionsfeltet.dk   •   Cookieindstillinger

Andet