Det er blevet tid til VM i cyklecross og den danske landstræner Benjamin Justesen drager derfor til Hoogerheide med seks unge ryttere.
Truppen består af fire juniorryttere, da der i denne gruppe er mange nye talenter på vej indenfor cyklecross. Derudover består truppen af to U23-ryttere, da Gustav Wang og Karl-Erik Rosendahl har vist, at de har fundet formen frem.
"Der har i år været rigtig mange danske ryttere, som har prøvet sig af i udlandet, og det har givet god erfaring," fortæller landstræner Benjamin Justesen.
"For nogle ryttere tager det lidt tid at fordøje sådan en udlandskampagne, og derfor tror jeg også, at vi de næste par år vil se niveauet stige i dansk cross."
Det har været ekstra svært for landstræneren at udtage landsholdet til VM i år, men Justesen understreger, at de udtagne ryttere var en smule foran.
Målsætningen er top-20 hos både drenge og piger i juniorklassen. I cross kan alt dog ske, og ifølge landstræneren er det ikke umuligt med en top-10 på en god dag.
Ruten i Hoogerheide er en del af den klassiske serie af løb i Holland, og derfor vil den være velkendt for mange af rytterne. Det er en teknisk svær rute med offcamber-sektioner og en lang trappe, der stiller store krav til rytterne og deres tekniske kunnen. Det er dog en forholdsvist klassisk cross-rute med både asfalt og græs.
Det betyder dog også, at regn kan skabe forhold, der minder om det nyligt afholdte DM i cyklecross i Ballerup, hvor banen var meget mudret.
Feltet.dk vil være til stede i Hoogerheide søndag.
Det danske landshold til VM i cross
Julie Lillelund (Racing Bjerringbro)
Olympia Bianca Norrid-Mortensen (HMTBK)
Albert Withen Philipsen (Canyon CLLCTV)
Hector Damgaard (Holstebro Cycleclub af 1960)
Gustav Wang (Restaurant Suri-Carl Ras)
Karl-Erik Rosendahl (Cykling Odense)
ANNONCE
ANNONCE
Vær med i klubben - find en cykelklub i nærheden af dig
Vil du også gerne deltage i cykelløb i ind- og udland?
ANNONCE
Motionsfeltet.dk • Åsvinget 5 • 9800 Hjørring • Tlf. 5155 8966 • info@motionsfeltet.dk • Cookieindstillinger