Vi elsker sol og varme, og hvad er bedre end at kunne cykle under blå himmel i høj sol og endda i et terræn med både bjerge, flade veje og smuk udsigt?
Nej, vel - det er der intet, der er. Derfor rykker Python Pro en del af butikken til Mallorca fra 17. september til 23. oktober 2022.
"Vi etablerer os på to dejlige hoteller i første række til vandet i Playa De Palma. Her er alle slags cykelruter. Mod sydøst er der flade veje som i Danmark. Mod nordøst er der kuperet terræn med bakker og småbjerge på op til knap 300 meter blot 10 km. fra hotellet. Mod vest skal man kun cykle 14 km, før man rammer de seriøse bjerge på op til 1000 højdemeter," smiler Python Pros ejer Leif Nielsen, når han fortæller om det nye tiltag.
"Vi har samarbejde med to hoteller (HM Tropical og Whala!Beach) etableret en camp på Mallorca, hvor vi selv har en af vores ansatte boende som Camp Manager. Begge hoteller ligger på Playa de Palma stranden i første række, med gåafstand mellem dem. Vores 18 cykler står på HM Tropical, hvor vores Camp Manager også bor."
Hotellerne ligger ved den 4,5 km. lange promenade langs stranden, som er én lang række af butikker, restauranter, barer og cafeer. Der er også en cykelsti hele vejen til Palma by, så man let i ro og mag, kan cykle på shopping- eller sightseeingtur. Har du lyst til at komme og cykle på en af Python Pro cykler på Mallorca, er det nu en mulighed.
Python Pro tilbyder, at du kan bo i deres camp, få en dejlig stor morgenbuffet hver morgen, og frit benytte en af Python Pros cykler i hele perioden, hvor du bor der. Der er hele tiden en Python mand på stedet, og han kan hver dag rådgive om cykelruter, sightseeing ture, Python cykler og meget mere.
ANNONCE
ANNONCE
Vær med i klubben - find en cykelklub i nærheden af dig
Vil du også gerne deltage i cykelløb i ind- og udland?
ANNONCE
Motionsfeltet.dk • Åsvinget 5 • 9800 Hjørring • Tlf. 5155 8966 • info@motionsfeltet.dk • Cookieindstillinger