21.04.2016 @ 08:25

Det nye danske UCI-løb Velothon Copenhagen har valgt at aflyse eventet i 2016, men kommer stærkt tilbage i 2017 med store ambitioner.

Velothon Copenhagen var først programsat til maj måned, men blev så flyttet til september. Velothon-konceptet er, at motionisterne kører om formiddagen, mens de professionelle kører om eftermiddagen på den samme rute. Løbene afvikles i de største byer i Europa, og løbet for de professionelle skulle have været afviklet som et UCI 1.1-løb, hvilket ville have placeret løbet som Danmarks største endagsløb i 2016.

 

Nu bliver eventet dog aflyst, men arrangementet har fortsat store ambitioner, fastslår løbsarrangør Brian Nygaard Vinjebo.

”Vi har fået rigtig god opbakning fra regionen, kommunen, Wonderful Copenhagen, Sport Event Danmark og flere andre organisationer, som er interesseret i at få løbet til København,” forklarer Brian Nygaard Vinjebo til Feltet.dk.

Et stort eventbudget var på plads for 2016, men alligevel har det været svært at få tingene til at gå op.

”Det har været svært at få til at gå op på grund af travlhed ved politiet - samt finde en dato, hvor det passede ind i UCI-kalenderen, og kommunen kunne spærre byen af,” forklarer løbsarrangøren som årsag til aflysningen i år.

Skal være i ’hjertet’ af København
I 2016 lyder eventbudgettet på 6,75 millioner kroner, og det er et budget, som parterne har formået at få videreført til 2017, hvor det er planen, at den første udgave af Velothon Copenhagen køres.

”Konceptet er ’Ride Like a Pro’. Motionisterne kører om formiddagen og profferne om eftermiddagen, og det skal være i byen. Det er det, som gør konceptet helt unikt. Det kunne være start ved Christiansborg, hvor rytterne også kører forbi Amalienborg på vejen. Løbet skal arrangeres inde i København, det skal ikke være i Lyngby, Helsingør eller Roskilde, så er det ikke Velothon. Det kan man lave i andre løb,” tilføjer Brian Nygaard Vinjebo og fortsætter:

”I år har det ikke været muligt at få kabalen til at gå op. Vi har ikke fået lov af kommunen til at få det her til at lykkes, og derfor er vi blevet enige om at udsætte løbet et år. Vi har troet på det til det sidste, at det kunne lade sig at gøre. Vi håber på, det bliver 2017 i stedet for.”

Fortsat kæmpe ambitioner
Udover at være involveret i dette projekt driver Brian Nygaard Vinjebo i dag også en af Danmarks største grossistforretninger i form af Energysport, og han står bag det nye danske kontinentalhold Team Giant Scatto U23. Nygaard ser positivt på løbets fremtidsmuligheder - trods aflysningen i år.

”Alle dem, som er med, har bekræftet, at vi kan få det samme tilskud næste år, så vi fortsætter med det økonomiske fundament på plads. Det allerførste, som vi gør nu, er at få sikret, at vi får lukket byen af. Vi har fået mange positive tilkendegivelser, og nu vil vi have alle skriftlige kontrakter og godkendelser på plads, før vi åbner for tilmeldinger, sponsorater, forhandler aftaler på plads med profferne og så videre.”

Hele Velothon-konceptet er netop blevet opkøbt af det kinesiske firma, som står bag Ironman, og det er noget, som Brian Nygaard Vinjebo hilser velkommen, da det giver endnu flere muligheder set med danske briller.

”Ironman har et kontor i København, og det giver mulighed for, at vi kan trække på deres netværk og ressourcer.”

Femårig aftale
Aftalen er femårig, så der bliver tænkt langsigtet, hvilket er vigtigt for Brian Nygaard Vinjebo og folkene bag det nye løb.

”Så vi er sikre på, at vi også har eventet i en femårig periode, men det må gerne være et event, der også er der om 25 år,” griner Brian Nygaard Vinjebo og fortsætter: ”Så kan jeg med god samvittighed investere i løbet, der skal være en tilbagevendende begivenhed. Ambitionen er, at løbet skal have 15-20.000 motionister til start - det skal være noget særligt, og derfor er det også vigtigt for mig, at rytterne for eksempel kan køre forbi Tivoli. Det kræver, at kommunen og politiet vil lege med.”

Ambitionen er to motionsløb med en kort og lang distance på for eksempel 60 og 120 kilometer, mens de professionelle kører nogle ekstra omgange til sidst, så de kommer til at køre 180-190 kilometer.

 

Det er ambitionen, at det professionelle løb skal være Danmarks største, og Brian Nygaard Vinjebo håber på, at han kan finde en anden dansk arrangør, der vil være med til at lave løbsweekenden til en stor dansk cykelweekend, så der altså arrangeres to store cykelløb den samme weekend. Det vil også gøre det mere attraktivt for de store udenlandske hold at komme til Danmark.

 

Udlev cykeldrømmen for et overkommeligt beløb
Det måtte jo komme på et tidspunkt - leasing af cykler - og dét koncept har man taget til sig og udviklet på i den silkeborgbaserede koncern Unico. 
Konkurrence: Vind en letvægts-børnecykel fra woom
Vind en børnecykel med Motionsfeltet.dk. 
EM-oversigt: Resultaterne og medaljetabel
Få her det store overblik over EM i cyklecross 2024.
Produktfokus: Favero Assioma Pro MX-2 og Assioma Duo watt-pedaler
Anders Lund har fået nyt job
Tidligere rytter og landstræner Anders Lund har nu fremtiden på plads. 
Bjarne Riis forudser stor dansk succes i Touren
Bjarne Riis forventer dansk Tour-succes næste sommer. 
Her er Tour de France-ruten 2025
Ruten til næste års Tour de France er netop blevet offentliggjort i Paris.
”Vingegaard-effekten” er stadig større trods fænomenalt hjemmebane-VM, mener træner
VM på hjemmebane i Ballerup Super Arena blev en enorm succes, og opbakningen var enorm fra de danske fans. Alligevel tror den tidligere rytter Jimmi Madsen, at en vis Tour de France-vinder appellerer mere til fremtidens ryttere.
Grand Tour-etape slutter i Slovenien ifølge medie
Skal man tro det slovenske medie Siol, får Slovenien en etapeafslutning i næste års Giro d’Italia. 

Instagram #motionsfeltet

Motionsfeltet.dk   •   Åsvinget 5   •   9800 Hjørring   •   Tlf. 5155 8966   •   info@motionsfeltet.dk   •   Cookieindstillinger

Andet