22-årige Caroline Bohe er trådt direkte ind i toppen på kvindernes mountainbikescene. I weekenden blev danskeren igen nummer tre i Short Track-løbet og seks i XCO-løbet, da en fjerde afdeling af World Cuppen blev afviklet i Leogang.
Efter nogle hårde cykelløb kom danskeren senere hjem end forventet. Den i forvejen lange tur hjem fra Østrig blev endnu længere, da dopingkontrollen forsinkede danskerens afrejse.
”Jeg missede flyet til Danmark grundet en dopingkontrol. Derfor har været en lang tur hjemad,” fortæller danskeren til Feltet.dk.
Det kan dog ikke ødelægge danskerens gode humør efter et par succesfuld.
”Det har været en sindssyg weekend. Først short track fredag, hvor jeg kører mit suverænt bedste short track løb nogensinde,” tilføjer en glad dansker.
Det er blot Caroline Bohés fjerde World Cup-løb i eliteklassen nogensinde, derfor var taktikken enkel: Find hendes egen rytme - og kør hendes eget løb. Det tyder på, det var den rigtige taktik, for Caroline Bohé indhentede sine konkurrenter omgang efter omgang inden afslutningen.
”På sidste omgang kan jeg godt se, at det lige pludseligt er tredjepladsen, som jeg ligger og kæmper om. Jeg har sindssygt gode ben og det hele spiller bare. Jeg kører i mål som treer. Så vanvittig fed dag og sindssygt overraskende. Det havde jeg ikke set komme, så jeg er virkelig, virkelig glad,” tilføjer danskeren.
Nummer seks samlet i World Cuppen
I XCO-løbet formåede danskeren at køre stabile omgangstider, som på trods af at have tabt placeringer i starten, kunne køre sig tilbage og slutte på sjettepladsen.
”Jeg havde et styrt med to omgange tilbage, som jeg også taber lidt på. Men jeg tror ikke, at jeg kunne have kørt på podiet alligevel. Så jeg er sindssygt glad for sjettepladsen. Det var en fed start på at blive eliterytter,” smiler Ghost Factory Racing-rytter.
Caroline Bohé ser frem mod det næste løb, danmarksmesterskaberne og bliver efterfulgt af fire World Cups, Europa- og verdensmesterskaberne.
”Nu ligger jeg samlet nummer seks i Word Cuppen, som er sindssygt fedt. Jeg håber jeg kan holde niveauet resten af året. Det har hvert fald været en overraskende start indtil videre,” slutter Caroline Bohé.
ANNONCE
ANNONCE
Vær med i klubben - find en cykelklub i nærheden af dig
Vil du også gerne deltage i cykelløb i ind- og udland?
ANNONCE
Motionsfeltet.dk • Åsvinget 5 • 9800 Hjørring • Tlf. 5155 8966 • info@motionsfeltet.dk • Cookieindstillinger