Det danske MTB-landshold er klar til at køre anden afdeling af US Cuppen i Bonelli Park. En park, som er udset til at lægge spor til OL i 2028, hvis det lykkes Los Angeles at få de Olympiske Lege.
Landsholdet har siden sidste weekend fået trænet godt og er fuldt akklimatiserede, fastslår den danske landstræner. På nær Simon Andreassen, som har ligget syg med influenza indtil torsdag.
”Desværre er Simons sorte forår ikke slut endnu - først styrtet i Sydafrika med en hjernerystelse til følge, derefter blev han bidt af en edderkop, som kostede 14 dage med kraftig antibiotika og nu en influenza,” forklarer Mads Bødker til Feltet.dk.
I sidste weekend måtte Simon Andreassen udgå af løbet, da han fik et ildebefindende, mens den danske talent Markus Heuer brækkede armen under træning.
”Ruten i Bonelli passer rytterne rigtigt godt, så jeg håber, at de kan leve op til sidste uges fine præstationer," tilføjer landstræneren.
Løbene kan følges på nettet. Junior Dame og Herre starter klokken 17 dansk tid, mens Dame Elite kører klokken 21.30 og Herre Elite klokken 23.45. Danmark deltager med Simon Andreassen. Sebastian Fini, Jonas Lindberg, Alexander Young, Ian Millenium, Sofie Heby og Caroline Bohé i US Cuppen.
Løbet bliver live transmitteret Nyaistartv.
Et opslag delt af Simon Andreassen (@simon_andreassen) den 13. Apr, 2018 kl. 9.26 PDT
ANNONCE
ANNONCE
Vær med i klubben - find en cykelklub i nærheden af dig
Vil du også gerne deltage i cykelløb i ind- og udland?
ANNONCE
Motionsfeltet.dk • Åsvinget 5 • 9800 Hjørring • Tlf. 5155 8966 • info@motionsfeltet.dk • Cookieindstillinger