15.09.2014 @ 15:44

Danmarks cykelsponsor, Team Almeborg - Bornholm, har fået cykelsponsoren på plads, det bliver Python Pro, som skal levere cyklerne.

Bornholm Pro Cycling og Python Pro ApS har i weekenden indgået aftale for det kommende år. Det betyder, at Danmarks nye UCI kontinentalhold Team Almeborg - Bornholm i 2015 vil køre på både Python landevejs- og enkeltstart cykler.
 

"Vi har i år kørt på Pythons topramme, og jeg må sige, at vi har været ovenud tilfredse. Rammen rammer toppen af alle de parametre, som er vigtige for en cykelrytter og et cykelhold, såsom stivhed, vægt, køreegenskaber og generel kvalitet," siger Christian Andreasen fra Bornholm Pro Cycling.

"At Python er en 100% dansk virksomhed har også stor betydning for os, da vi går meget op i at eksponere de lokale virksomheder på Bornholm og i Danmark som helhed," tilføjer Christian Andreasen og fortsætter: "Vi har derfor ikke på noget tidspunkt været i tvivl om, at vores foretrukne partner på cykler i 2015 ville være Python Pro ApS, så vi er rigtig glade for, at aftalen nu er på plads."
 

Team Almeborg-Bornholm skal i 2015 køre på Python RF-C502i og RF-M03x landevejsrammer samt Python TT900 enkeltstartramme.
 

"Vi hos Python er meget stolte af at blive valgt som udstyrspartner på Team Almeborg-Bornholm. Deres satsning på danske ryttere og unge danske talenter er noget, som passer os glimrende. Vi sætter en ære i at være med til at støtte danske cykelhold og se dem vokse. Bare se, hvordan det er gået med CULT Energy Vital Water, som siden 2003 har kørt på Python cykler. Hvem ved, måske sker det samme en dag for Team Almeborg-Bornholm? Vi vil i hvert fald gøre, hvad vi kan," slutter Leif Nielsen.

Hvorvidt Danmarks nye professionelle kontinentalhold, CULT Energy Pro Cycling, kommer til at køre på Python Pro-cykler også i 2015, ønsker Leif Nielsen ikke at kommentere på.

Udlev cykeldrømmen for et overkommeligt beløb
Det måtte jo komme på et tidspunkt - leasing af cykler - og dét koncept har man taget til sig og udviklet på i den silkeborgbaserede koncern Unico. 
Konkurrence: Vind en letvægts-børnecykel fra woom
Vind en børnecykel med Motionsfeltet.dk. 
EM-oversigt: Resultaterne og medaljetabel
Få her det store overblik over EM i cyklecross 2024.
Produktfokus: Favero Assioma Pro MX-2 og Assioma Duo watt-pedaler
Anders Lund har fået nyt job
Tidligere rytter og landstræner Anders Lund har nu fremtiden på plads. 
Bjarne Riis forudser stor dansk succes i Touren
Bjarne Riis forventer dansk Tour-succes næste sommer. 
Her er Tour de France-ruten 2025
Ruten til næste års Tour de France er netop blevet offentliggjort i Paris.
”Vingegaard-effekten” er stadig større trods fænomenalt hjemmebane-VM, mener træner
VM på hjemmebane i Ballerup Super Arena blev en enorm succes, og opbakningen var enorm fra de danske fans. Alligevel tror den tidligere rytter Jimmi Madsen, at en vis Tour de France-vinder appellerer mere til fremtidens ryttere.
Grand Tour-etape slutter i Slovenien ifølge medie
Skal man tro det slovenske medie Siol, får Slovenien en etapeafslutning i næste års Giro d’Italia. 

Instagram #motionsfeltet

Motionsfeltet.dk   •   Åsvinget 5   •   9800 Hjørring   •   Tlf. 5155 8966   •   info@motionsfeltet.dk   •   Cookieindstillinger

Andet