10.06.2022 @ 13:30

Den tyske ø Sild, hvis nordspids ligger på højde med Rømøs sydspids, er den tyske pendant til Rivieraen. Øen er kendt som velhavernes mondæne hideaway, der frister med ferier i stråtækte huse, restaurantbesøg og aftenture på promenaden, men Tysklands fjerdestørste ø byder også på gode cykelmuligheder.

 

Det er tidligt på formiddagen, og vi triller ud af havnebyen List. De udendørs barer er for længst indtaget af dagens første gæster, som sidder med cappuccinoer eller kølige forfriskninger, og designbutikkerne har allerede inviteret morgenfriske kunder indenfor.

 

I klitterne rager et rød-hvidstribet fyrtårn op mellem de farverige strandstole, og langs kysten ligger enklaver med små stråtækte huse. Der er ingen tvivl om, at Sild, der på tysk hedder Sylt, tiltrækker gæster med store økonomiske muskler, men en række mindre hoteller vidner om, at der også er plads til et bredere publikum.

 

Picnic i en af de strandstole der er så typiske for Sild. Foto: Konny Christiansen

 

40 kilometer fra nord til syd
Ruteplanlægningen for dagens cykling er hurtigt overstået. Vi vil køre fra List på Silds nordlige del til øens sydligste punkt, Hörnum - i alt 80 kilometer tur/retur - og har vi energi til det, laver vi på hjemturen en afstikker østpå til Keitum. Uden for List fanger vi en flot anlagt cykelsti, der snor sig mellem de marehalms- og lyngklædte klitter, og her kan cyklister og vandrere færdes uden at blive forstyrret af motoriseret trafik.

 

Langs cykelstien ligger smukke stråtækte huse. Foto: Konny Christiansen

 

Til venstre for os har tidevandet trukket sig tilbage og efterladt en række brune revler, og på den anden side af vandet kan vi skimte Jyllands kyst, som blot ligger 15 kilometer væk.

 

Pludselig rammes vi af en række vindstød, der fører sand med sig, og vi kniber øjnene sammen. På Sild ligger flere vandreklitter, og den manglende beplantning betyder, at de bevæger sig tværs over øen med en hastighed på op til ti meter om året. Den livlige aktivitet - på Sild har man Europas største sammenhængende område med vandreklitter - betyder også, at den største af dem skyder 30 meter i vejret og dermed udgør øens højeste punkt.

 

Vi nærmer os det eksklusive badested Kampen, der traditionelt huser velhavere og prominente gæster. Her leder cykelstien effektivt uden om byen, men med det ry, som Kampen har, får vores nysgerrighed overtaget, så vi laver en afstikker og triller gennem et af byens mondæne villakvarterer.

 

Hvert eneste hus er en arkitektonisk perle, og græsplænerne rundt om minder mere om parker end om haver. Bilerne er store og dyre, og uden for et af palæerne holder en Rolls Royce cabriolet parkeret. Enkelte steder ligger huse, som i Danmark ville blive betegnet som almindelige og ordinære, men alligevel runder prisskiltene tocifrede millionbeløb i kroner.

 

 

Vi laver en afstikker til et af Kampens mondæne kvarterer. Foto: Konny Christiansnen
 

Efter Kampen skifter vi til den store klinge og sætter kursen sydpå. Hvad Sild ikke har i bakker og højdemeter, har øen til gengæld i sidevind. Ude fra Vesterhavet rammer vinden oftest land med pæn styrke, og alle træer samt buske bøjer tydeligt mod øst. Vi skiftes til at ligge i læ, holder en god fart, og snart dukker Silds sydspids ved Hörnum op. Her finder man gyldne strande, så langt øjet rækker, og det 50 meter høje fyrtårn advarer fremmede skibe mod overraskelser fra den store tidevandsforskel.

 

Desværre! 300 meter var det tætteste, fotografen kom på Silds nudistbadestrand. Foto: Konny Christiansen

 

Stor kontrast

Vi kan ikke komme længere mod syd, så vi vender cyklerne og kører nordpå. Vinden slipper vi ikke for, nu kommer den bare blæsende fra modsatte side, men vi har fint overskud til at nyde de mange små perler, vi kører igennem.

 

Forude dukker silhuetten af Silds hovedby, Westerland, op, og vi har aftalt et pitstop på en af caféerne. Men hvor Silds opland er præget af eksklusivitet og smuk arkitektur, ser billedet anderledes ud i Westerland. På plussiden tæller, at byen lokker med flere spændende butikker samt gode restauranter, og gågaderne er livlige, men på minussiden skal arkitekturen fremhæves. Store højhuse - de fleste bygget i grå betonelementer - skyder markant op, og det virker alt andet end forskønnende. Men Westerland summer af liv, så vi finder en lille café, parkerer vi cyklerne og bestiller en kold forfriskning.

 

Der resterer 20 kilometer hjem til hotellet i List, og for at se nyt vælger vi at køre så tæt på vesterhavskysten som muligt. Flere steder er stranden oversået med klynger af de ikoniske strandkurve, og der kræves betaling, hvis man vil besøge de bedste af strandene. Modsat vadehavskystens stille vand er her høje bølger, og det tiltrækker kitesurferne, der krydser frem og tilbage langs kysten med deres farverige skærme. Inde på land kæmper vi mod vinden på vore cykler, men til sidst dukker List op.

 

Selv øens busskure har stråtag. Foto: Konny Christiansen

 

Sild er synonymt med nydelse
Den livsnydelse, Sild er så kendt for, får vi et glimt af, da vi har parkeret cyklerne. Vores hotel - Easy Living i List - er komfortabelt og råder over wellnessafdeling og solterrasse samt sushi- og kødrestaurant, hvor hotellets egen sushikok står og tilbereder friske råvarer fra Vesterhavet. Alt er tjekket, men priserne er ikke stukket helt af, så kommer man uden for højsæsonen, kan et dobbeltværelse fås til omkring 1.000 kroner. 

 

Vi vælger en af Lists andre restauranter. Den har specialiseret sig i fisk og skaldyr, og midt i restauranten står et stort kar, hvori der blandt andet ligger hummere og friske østers. Et hurtigt tjek af vinkortet afgør sagen, så en lang, flot og vindfyldt cykeldag slutter med bobler og muslingepasta. 

 

 

Meget mere end luksus
Selv om Sild især tiltrækker velhavere, er der meget andet end de dyre hoteller og restauranter at komme efter. Naturen er barsk og uberørt, strandene er brede, og aktivitetsmulighederne rækker fra cykling og vandring til kitesurfing, golf og ridning. Som nævnt snor cykelstierne sig gennem det flotte landskab, og tager man turen fra Ellenbogen i nord til Hörnum i syd, venter en tur på 100 kilometer t/r. Så er man til aktivferie - herunder en cykelweekend i anderledes rammer - er Sild et frisk pust.

 

Hvordan kommer jeg til Sild?

Man kan komme til Sild på tre måder. Den nemmeste er at køre til Havneby på Rømø og herfra sejle til List på Sild. Det tager 40 minutter.

 

En anden mulighed er biltoget, der kører fra Nieböl på det tyske fastland til Westerland på Sild. Og endelig kan man flyve til øens lufthavn, der ligger lidt uden for Westerland. Det benytter flere velhavende gæster sig af, og mange af dem ankommer i private fly eller helikoptere.

Udlev cykeldrømmen for et overkommeligt beløb
Det måtte jo komme på et tidspunkt - leasing af cykler - og dét koncept har man taget til sig og udviklet på i den silkeborgbaserede koncern Unico. 
Konkurrence: Vind en letvægts-børnecykel fra woom
Vind en børnecykel med Motionsfeltet.dk. 
EM-oversigt: Resultaterne og medaljetabel
Få her det store overblik over EM i cyklecross 2024.
Produktfokus: Favero Assioma Pro MX-2 og Assioma Duo watt-pedaler
Anders Lund har fået nyt job
Tidligere rytter og landstræner Anders Lund har nu fremtiden på plads. 
Bjarne Riis forudser stor dansk succes i Touren
Bjarne Riis forventer dansk Tour-succes næste sommer. 
Her er Tour de France-ruten 2025
Ruten til næste års Tour de France er netop blevet offentliggjort i Paris.
”Vingegaard-effekten” er stadig større trods fænomenalt hjemmebane-VM, mener træner
VM på hjemmebane i Ballerup Super Arena blev en enorm succes, og opbakningen var enorm fra de danske fans. Alligevel tror den tidligere rytter Jimmi Madsen, at en vis Tour de France-vinder appellerer mere til fremtidens ryttere.
Grand Tour-etape slutter i Slovenien ifølge medie
Skal man tro det slovenske medie Siol, får Slovenien en etapeafslutning i næste års Giro d’Italia. 

Instagram #motionsfeltet

ANNONCE

Stor VM-oversigt: Få alt det bedste fra danskernes magi i Ballerup
En stor uge ved VM i banecykling i Ballerup er slut, og der har været danske succesoplevelser på stribe. Feltet.dk har her samlet alle reaktionerne fra danskerne hele ugen.
Vingegaard-beslutning revses af Bruyneel: Ikke en grund
Jonas Vingegaards beslutning om at afslutte sin sæson tidligt undrer Johan Bruyneel.
Følg Lombardiet Rundt på Feltet.dk's app
Kom helt tæt på Lombardiet på Feltet.dk's app. Følg danskernes kamp imod Tadej Pogacar og co. 
Verdensstjerne har besluttet sig om fremtiden
38-årige Nino Schurter har taget en beslutning, om han vil fortsætte eller stoppe karrieren.
Officielt: Her afholdes EM i Gravel
Det er lige blevet annonceret at Finland bliver værtsnation for Europamesterskaberne i Gravel i 2027. 
Nyt cykelmagasin på gaden
Motionsfeltet.dk har sendt et nyt efterårsmagasin på gade. 160 sider med masser lækkert stof til motionisten eller pendleren.
Mørkøv vil have fingrene i Vingegaard: Jeg håber selvfølgelig utrolig meget
Den kommende landstræner i landevejscykling, Michael Mørkøv, vil have Jonas Vingegaard med til diverse mesterskaber.
Læserbrev: Pokal eller kiste?
Den teknologiske udvikling har gjort cykelsporten langt farligere, argumenterer Jan Louis Svenningsen i dette læserbrev. Han kræver derfor handling for at øge sikkerheden. 
Danmark får ny landstræner
DCU har skiftet landstræner.
Simon Andreassen bliver verdensmester
Simon Andreassen vinder VM i mountainbike på marathondistancen.
Vild træningstur: Evenepoel er klar til VM
Remco Evenepoel ligger ikke på den lade side her halvanden uge før VM.
”Det var så grotesk” – store sikkerhedsproblemer til dansk licensløb
Sikkerheden var ikke i orden til licensløbet i Lejre i weekenden, melder flere sportsdirektører.
Som en gazelle på savannen – testkørsel af Gazelle Eclipse T11
Feltet har prøvekørt en elcykel fra hollandske Gazelle. En ”neutral” indstilling til elcykler fra testerens side blev vendt til decideret begejstring.
Test: Envy Light sommertøj fra Re-Behave
Et lækkert sommersæt med fine features og med en holdning til miljøet.
Dansker snupper anden medalje ved MTB-VM
Tobias Lillelund har vundet sin anden medalje ved mountainbike VM i Andorra. 
Udlev cykeldrømmen for et overkommeligt beløb
Det måtte jo komme på et tidspunkt - leasing af cykler - og dét koncept har man taget til sig og udviklet på i den silkeborgbaserede koncern Unico. 
Konkurrence: Vind en letvægts-børnecykel fra woom
Vind en børnecykel med Motionsfeltet.dk. 
EM-oversigt: Resultaterne og medaljetabel
Få her det store overblik over EM i cyklecross 2024.
Produktfokus: Favero Assioma Pro MX-2 og Assioma Duo watt-pedaler
Anders Lund har fået nyt job
Tidligere rytter og landstræner Anders Lund har nu fremtiden på plads. 
Bjarne Riis forudser stor dansk succes i Touren
Bjarne Riis forventer dansk Tour-succes næste sommer. 
Her er Tour de France-ruten 2025
Ruten til næste års Tour de France er netop blevet offentliggjort i Paris.
”Vingegaard-effekten” er stadig større trods fænomenalt hjemmebane-VM, mener træner
VM på hjemmebane i Ballerup Super Arena blev en enorm succes, og opbakningen var enorm fra de danske fans. Alligevel tror den tidligere rytter Jimmi Madsen, at en vis Tour de France-vinder appellerer mere til fremtidens ryttere.
Grand Tour-etape slutter i Slovenien ifølge medie
Skal man tro det slovenske medie Siol, får Slovenien en etapeafslutning i næste års Giro d’Italia. 

Motionsfeltet.dk   •   Åsvinget 5   •   9800 Hjørring   •   Tlf. 5155 8966   •   info@motionsfeltet.dk   •   Cookieindstillinger

Andet